(Sioux Uprising)
Edge nr. 11 er en meget anderledes bog fra resten af serien. Til forskel fra de tidligere bøger er der ingen flashbacks til borgerkrigen og måske er bogen dén i serien, hvor Edge er mest... venlig! Næsten menneskelig, uden had, uden trang til at skære halsen over på andre mennesker med sin barberkniv! Ja, jeg må indrømme, at jeg var ret overrasket, og overraskelsen hold sig i et godt stykke frem i bogens første del. Men i virkeligheden er det kimen til Edges had og mangel på kærlighed til sin næste, der her blir lagt - så det hænger alt sammen sammen alligevel.
Sagen er den, at Edge skal giften med kvinden Elisabeth, som han mødte i bog nr. 9. Faktisk begynder bogen med brylluppet på den farm, de har købt og slået sig ned på. Edge nyder livet og som tiden går, kommer hans personlighed længere og længere bort fra den samvittighedsløse dræber, som Edge er. Han begynder med andre ord mere og mere at blive Hedges igen. Han stiller våbnene i skabet og ender endda med at hænge sin skjulte barberkniv væk. Virkelig store sager og jeg var mildest talt overrasket (men dog ikke specielt bekymret for at det skulle fortsætte resten af Edges liv, da der på daværende tidspunkt stadig manglede mere end 30 bøger i serien!). Men al denne mildhed; Edge der fører (næsten) almindelige samtaler med sine naboer, køber gaver til sin kone, pløjer jorden, osv., fik mig til at synes, det sgu næsten mindede om en MORGAN KANE-bog (ja, ikke at der er noget galt med Kane, men med dén karakters dagligdags problemer osv., er der en verden til forskel de to serier imellem).
Der går et stykke tid, hvor livet (og læserens mulighed for at lærer Edges flinke indre at kende) går uden vold og død (tre og et halvt kapitel for at være eksakt), men så ramler det hele samen igen. Edge kommer hjem tids nok til at se nogle rødhuder ride hylende og skrigende (som den slags nu gør) væk fra hans knaldhytte. Elisabeth er væk og Edges sætter efter dem på et hævntogt. Et "hævntogt", fordi han er sikker på, hun er voldtaget og dræbt, når han engang når frem. Resten af bogen handler om dette hævnridt, hvor Hedges endnu en gang forvandler sig til Edge (og denne gang for stedse).
Jeg skal naturligvis ikke afsløre slutningen her, men den overrasker! Bogen er bestemt een af dem, hvor man lærer personen Edge/Hedges bedst at kende.
"Edge holder bryllup... men Døden står som forlover!"
No comments:
Post a Comment