Nogle få år ude i fremtiden ...

MAD MAX på dansk lejevideo
(det er endda en betamax)

Det er snart mange år siden, jeg har set nogen af Mad Max-filmene. Jeg har kun set 3'eren een gang, og den "nye" har jeg endnu ikke set. Jeg har i årevis tænkt på, at jeg skulle gense dem, men du ved hvodden det er. So many movies - so little time.

Men så for et par uger siden købte jeg en håndfuld billige blu-rays på CDON i deres to-for-en-hund-tilbud (ja, kære bloglæser, jeg har vist ikke fortalt dig det, men jeg ejer nu en skøn og dejlig blu-ray-afspiller - multi-region endda. Fra Stegen i Holland) og faldt ved den lejlighed over et billigt nordisk blu-ray-sæt med alle fire film i og en bonus-dvd med noget dokumentar-et-eller-andet. 150 stærke for de fire film på blå stråle var til at leve med, så den røg i den digitale indkøbsvogn.

Lige før midnat i går aftes smækkede jeg måsen i min nye (gamle) sofa i min nyindrettede "grindhouse-video-biograf" i et mørkt hjørne af huset på den vindomsuste høj, jeg bor på, i udkanten af byen, og satte den første MAD MAX på. Jeg skal være ærlig og oprigtig, når jeg siger det her til dig, kære læser, men jeg har sgu altid betragtet den første film som en "lesser" film. Den "rigtige" Mad Max-film er toeren; den der foregår længere ude i fremtiden, hvor verden er gået helt rabundus. Men måske er det ungdommens evindelige sult efter det vildeste action, der går forud for dybde, når man råber "hurra" af toeren og ytrer et trist "meh" efter etteren.

Da jeg så MAD MAX i går aftes, var den meget bedre, end jeg nogensinde før har oplevet den! Nu hjalp det velsagtens også, at jeg så den i det rigtige billedformat og på en stor skærm ("lærredet" i min grindhouse-video-biograf er på 50 tommer, som gi'r noget af en anden oplevelse end fortidens billedrørsapparater på 28"). Og heldigvis kunne man vælge mellem den originale australske tale og det forfærdelige amerikanske dub (som danske biografgængere måtte kløjes i tilbage i 1980, da filmen kørte her. Og det samme på dansk lejevideo).

MAD MAX er helt vildt god. Og den første lange scene med Nightrider er actionfilm, der er bedre end noget lavet i USA - på noget som helst tidspunkt. Karaktererne har dybde og personlighed. Vi føler med dem. Modsat tegneseriekarakterskabelonen, der bruges til amerikanske actionfilm, så er de gode og de onde ikke endimensionelle i MAD MAX. Selv den ondeste skurk har formidlende træk. Og som én siger i dokumentarfilmen på bonusdisken; Max ender med at dræbe flere mennesker, end nogen af skurkene gør. Og slutningen; filmen ender godt ... men så alligevel ikke. Den er varm, men alligevel kynisk. MAD MAX kunne aldrig have været lavet i USA af amerikanere.

Blu-ray-sættet, jeg købte, var som sagt en fællesnordisk udgivelse, men sjovt nok uden om Danmark. På bagsiden nævnes kun norske, svenske og finske undertekster og for de landes tilhørende aldersgrænser, men da jeg satte disken i, kunne jeg alligevel vælge danske undertekster. Det gjorde så ikke, men valgte derimod de engelske. Jeg kan sagtens forstå filmen, jeg ejer bl.a. den australske VHS, som jeg købte i Melbourne, men for en gangs skyld ville jeg se den med tekster. Dét skulle dog vise sig at blive et irritationsmoment; de engelske undertekster er nemlig såkaldte dub-titles! Det vil sige, de er taget fra filmen dub i stedet for at være taget fra originallydsporet. Og da amerikanerne så at sige ikke kunne forstå eller brød sig om de mest almindelige australske (og britiske) udtryk, så er der rigtig mange steder, at underteksterne fraviger det, der rent faktisk bliver sagt. Blot det, at da Max' kone råber til ham i filmens start, da han går ned ad trappen, "Oi!" bliver til "Hey!" i det amk dub!

Som filmnørd irriterer det mig også, at hovedlydsporet på disken er det amk dub i stedet for det originale lydspor (altså det lydspor, som automatisk vælges, hvis man ikke manuelt vælger et andet). Det vil sige, at hr. og fru Olsen, som køber filmen, og som ikke ved så fandens meget om lydspor, de sætter sig uvilkårligt og ser filmen på det forkerte "sprog". Og selvom de måske ikke forstår så meget af, hvad der bliver sagt, så er lyden ret meget anderledes.

I øvrigt opdagede jeg også, at amerikanerne har lagt ekstra politiradio-snak ind over adskillige scener i filmen! Just som der er stilhed i det australske lydspor, så dukker der dub-titles op med radio-snak, der kun findes i det amk lydspor. Amerikanerne kunne åbenbart ikke kapere scener med ingen eller kun lidt dialog, så de lagde ekstra radio-snak ind over (her mener jeg, man hører lyden af politiradioen, der kværner med formaninger osv.).


Nå, men ud over det, var jeg totalt godt underholdt, og jeg glæder mig til at se og gense de næste tre (også treeren, som jeg kun har set een eneste gang - vist nok på TV).

Det nye interskandinaviske blu-ray-sæt med alle fire film. Fine film, kedeligt omslag.