Jack J's 80'ere: DICK TURPIN fjoller rundt igen

 
Den (langsomme) rejse tilbage til min egen fortids popkultur fortsætter: Jeg har i den seneste uge modtaget hele fem komplette tv-serier, som jeg sad og glanede på dengang som barn i 70'erne og ung voksen i 80'erne. Oveni købte jeg også en engelsk tv-film fra BBC fra 1977, som Danmarks Radio ikke viste dengang! Mere om disse andre serier senere, men her er lige et foto af de to af boxsættene (eller bokssættene om man vil. Jeg må indrømme, at jeg er mere tilbøjelig til at skrive "box", når det gælder en dvd- eller cd-udgivelse frem for "boks". Men retskrivningsordbogen er ikke enig): Dick Turpin og 'Allo 'Allo. 

Begge er engelske tv-serier i den lette genre, og begge kørte de på DR i 80'erne - og jeg var med begge gange. Og sjovt nok var jeg IKKE specielt begejstret for nogen af dem dengang. Jeg fulgte med, men jeg syntes, at de var en tand for fjollede. Men hvorfor så købe dem nu??? Well, jeg tænker, at der er den mulighed, at jeg måske kan lide dem bedre i dag. Man (jeg) får muligvis en bedre forståelse for, eller måske endda forkærlighed for, det fjollede her i (usch!) alderdommen. 

Jeg genså første afsnit af 'Allo 'Allo forleden, og syntes, at det var udmærket. Jeg nåede i øvrigt aldrig at få set hele serien tilbage i sin tid. DR kørte den fra 1987 til 1991, og allerede i 88 var jeg draget afsted mod nye eventyr i det udenlandske. Serien består af 85 afsnit, men om DR viste dem alle, nævner Henrik Larsens bog (se link to linjer længere fremme) dog ikke. Dick Turpin havde jeg dog muligheden for at se i sin helhed, da DR kørte den fra 1981-82 og igen i 1985 (med genudsendelse i 87). Eller så meget i sin helhed, når det gjaldt Danmarks Radio. Som jeg har nævnt før, havde den gamle monopolkanal det med kun at bringe udpluk af serier frem for hele serier. Henrik nævner, at DR kun bragte 19 afsnit ud af seriens 31! Jeg bruger Henrik Larsens bog om dansk psykotronisk fjernsyn i 80'erne som hjælp med de nøjagtige årstal og info her. 

Jeg var i øvrigt kortvarigt bekymret for, om det danske boxsæt med Dick Turpin måske ikke var helt så komplet, som videoselskabet, dvs. Soul Media, lover på omslaget: Når man checker de 10 dvd'er, ser man hurtigt, at sættet dækker tre sæsoner ... men, men, men ... både på engelsk Wiki og IMDb er der opført fire sæsoner! Straks bliver man jo mistænksom. Ukomplette boxsæts er jo desværre ikke noget ukendt fænomen i Danmark. 

Men heldigvis viste det sig, at det danske sæt blot tæller episoderne anderledes end Wiki og IMDb gør: Sættet har samlet episoderne i de tre oprindeligt producerede/optagne serier. Sagen er så den, at da man i sin tid bragte serien i England, holdt man pause midt i sæson 2 for at kunne bringe den 3. sæson, som var en koproduktion med RKO Pictures i USA (det var sæson 1 og 2 ikke). Hvorfor man gjorde dette, må guderne vide. Da sæson 3 var slut, fortsatte man med anden halvdel af sæson 2 - som så på Wiki og IMDb nu kaldes sæson 4! Meget forvirrende. 

Sæson 3 blev i øvrigt vist som film i de amerikanske biografer, men klippet om til en femdelt serie på britisk tv (og det var også denne, som vistes i Danmark). På det danske dvd-sæt får vi den femdelte serieudgave. Jeg har ikke kunnet finde info om en udgivelse af den amk filmversion. 

Avisens omtale af allerførste
Dick Turpin-episode, 10. juli 1981

Jeg fik netop set første afsnit af Dick Turpin, og jeg må indrømme, at ud over introen, så huskede jeg ikke rigtig noget fra episoden. Jeg har en idé om, at jeg var med fra starten dengang i 1981. Men det er en tåget fornemmelse af episoden, jeg har. Og om der i virkeligheden blot er tale om, at det var stemningen fra serien, som jeg kunne genkende, eller om jeg rent faktisk var med fra starten, kan jeg faktisk ikke bedømme. Jeg tror, at jeg var med fra første afsnit, men vil ikke lægge hovedet på blokken. 

PLOTTET: Den lokale godsejer, som også er sheriffen i området, har scoret Dick Turpins landejendom, mens denne var ovre i Europa for at kæmpe for England. Da Turpin vender hjem, er han derfor naturligt nok nød til at ty til landevejsrøverier for at overleve. Karakteren bygger på en rigtig person, der hed Dick Turpin, men for at manuskriptforfatterne ikke skulle være tynget af at holde sig alt for meget til virkelighedens kedelige virkelighed, foregår serien efter det tidspunkt, hvor den rigtige Dick Turpin blev hængt. Første afsnit forklarer, hvordan han undgik at danse for enden af et reb. 

En lokal kro drives af Turpins gamle kæreste, og da både hun og hendes søn kommer i problemer med godsejeren og dennes ondsindede kanaljer, træder Dick Turpin til. 

Bliver ekskæresten og sønnike hængt på byens torv, eller klarer de skærene?  Tager Turpin sønnike under sine vinger, og rider de ud mod nye landevejsoverfald og slagsmål?? Ja, jeg siger i alt fald ikke noget. 

Afsnittet var underholdende, og jeg ser frem til at se mere. Selv om der er tale om en serie i den lette ende, er det vist klart nok, at den ikke er helt så komedieagtig som 'Allo 'Allo. Men nu får vi se. Jeg har kun genset et enkelt afsnit af hver af de to serier indtil videre. 

Selve præsentationen var udmærket. Her er tydeligvis tale om en serie, der ikke er remastered på nogen som helst måde. Filmen (båndet?) var slidt, men det gjorde ikke noget. Lyden var fin nok, og de danske undertekster var nogenlunde. Sættet indeholder også norske og svenske undertekster. Ingen finske. Serien vises heldigvis i det originale 4:3-format, altså intet fake widescreen her.  

Omtale og billede af første afsnit af sæson 3 i
Ekstra Bladet, 2. februar 1985. Bemærk at
DR samme aften også viste Gysertimen! 

Nedenfor: 

Korrekt oversigt over seriens tre sæsoner i det danske boxsæt (modsat visnings-oversigten på Wiki/IMDb). Lånt fra Laserdiskens hjemmeside. 

"Indeks over danske tegneserierelaterede grupper og sider på facebook" rider igen!

Absolut kun af interesse for de meste tegneserieinteresserede nørder:

Tegneserienørder har det med at lave INDEKSER, men selv om jeg i mange år har læst tegneserier, har jeg aldrig lavet eet eneste indeks. For meget arbejde! Og plus det faktum af andre allerede havde lavet alle de fede indekser om blade, albums, serier, personer etc., som man kunne forestille sig at lave!

Men så slog det mig - altså for 6-7 år siden - at et indeks (eller index, om man vil) over de mange danske grupper og sider dedikeret til mediet på facebook kunne være brugbart. Og så smækkede jeg sådan et indeks sammen i løbet af 10 minutter ... eller ... nej ... det har kørt meeeget langsomt og meeeget længe (siden 2018), og ofte sker der kun opdateringer, når andre kommer med et tip om en gruppe/side, som jeg har overset.

I starten lagde jeg indekset ind i en hel håndfuld facebook-grupper, men opdagede hurtigt, at den slags er mega-bøvlet, da jeg skulle opdatere dem alle, HVER gang jeg skulle tilføje bare en enkelt ny gruppe. Og jo, jeg kunne have lagt indekset op på min egen væg og derefter have delt den til de andre grupper, men det ville give det problem, at man i diverse grupper ikke ville kunne se, når der blev opdateret - med mindre jeg "bumpede" de individuelle indekser - og så var vi jo lige vidt.

Jeg endte derfor med kun at opdatere en enkelt version i en enkelt tegneseriegruppe. Men den slags er heller ikke uden bøvl, når man ikke selv er admin. Og indekset endte da også med at blive smidt på porten af gruppens admin efter et par år (tosset historie, som jeg skal spare læseren for). Jeg var jo selvsagt lettere forundret over dette. Forundret og ret ærgerlig, eftersom den nævnte admin havde slettet indekset uden at give mig et forvarsel.

Mit liv er ofte rodet i alle henseender, og det burde ikke være nogen overraskelse for dem, som kender mig, at jeg naturligvis ikke havde lavet en opdateret backup-udgave. Heldigvis kunne slette-admin grave indekset frem og give mig en kopi - og hurra for det (og tak, trods alt). Men det var mere rent tilfældigt held, at det kunne lade sig gøre. Og de mange kommentarer fra medlemmerne var slettet for altid. Men that's all in the past now. Jeg fik en kopi, og nu et års tid senere lever indekset igen - og nu altså som egen facebook-side, hvor jeg selv er min egen admin! Yay! Spiffy!!

Når alt det ovenstående så er sagt, skal det også nævnes, at Indeks over danske tegneserie-facebook-grupper og -sider aldrig har været specielt populært. Interessen har været til at tage og føle på, for nu at sige det. Men nu er indekset altså igen tilgængeligt for de få, som kunne tænkes at få brug for det. Jeg tvivler på, at der vil være den store trafik på siden, og jeg har da også slået chatboksen fra, fordi jeg ikke gider spam og nonsens. Hvis man vil kommentere, er man velkomme til at bruge indeksets kommentarfelt.

PS: Ja, det er noget sjusk, at jeg har forkortet "facebook" til "fb" i indeksets navn! Men det var den eneste måde, jeg kunne få lov til at referere til facebook på i titlen. Platformen godkender nemlig IKKE, at man bruger deres navn! Jeg var faktisk overrasket over, at forkortelsen gik igennem.

Direktelink til indekset

Poul Nyrup - igen igen igen

"Just when I thought I was out ... they pull me back in"

Som en enkelt eller to læsere af gustne undergrundsblade måske husker (ikke mindst fordi jeg er blevet ved med at minde dem om det), så var et af de absolutte scoops i STAY SICK! Magazine's levetid for en menneskealder siden, at jeg bragte en artikel om den dengang stort set GLEMTE, UKENDTE og IGNOREREDE *DANSKE* psykotroniske filminstruktør POUL NYRUP.

Jeg er godt klar over, at det faktum, at man gør 300 læsere opmærksom på noget et-eller-andet, muligvis ikke er det samme som at skabe **generelt, offentligt kendskab** til dette i samfundet ... men hva' fa'en. Som fanzineredaktør har man lov at have en smule storhedsvanvid.

I samtlige 20 år, næsten et kvart århundrede, har jeg håbet på, at nogen ville udsende disse film på dvd ... og senere Blu-ray, da der aldrig kom en dvd ... det skete så aldrig, men nu har en *anden* fan, Nicolas Winding Refn, så for nyligt som bekendt udsendt de tre film på 4K.

Og som rosinen i pølseenden vil man hos Cinemateket nu vise Poul Nyrups sidste - og bedste - film, STENBROENS "HELTE"!!!

Og naturligvis i Refns nyscannede og uklippede udgave (da Natfilm Festivalen viste den i nullerne, var der tale om den censurerede udgave fra 60'erne!). Jeg glæder mig i alt fald til igen at se den på det store lærred.

Og som endnu en rosin i pølseenden er det såmænd STAY SICK!'s gamle, aldrende redaktør, som man har gravet frem fra et glemt kloakafløb et eller andet sted og bedt om at indlede denne næsten religiøse kult-seance!

Som en anden redaktør fra det alternative landskab, Henrik Larsen, skrev: "Det må nærmest være kulminationen på dit virke som fanzine-udgiver". Ja, det skal nok passe!

Filmen vises 12. juni. Check program her nedenfor og via linket her.

PS: Som stort set altid i pressen og på hjemmesider skrives filmens titel hos Cinemateket/DFI forkert: "Helte" skal være i gåseøjne, som det er på filmens print, fordi der netop ikke er tale om helte, STENBROENS "HELTE".

-----

NB: Et scan af STAY SICK! #3 kan læses gratis på Archive org.

"Storfan" - Jeg skal tilføje, at jeg IKKE
har skrevet teksten om mig selv!  

Jack J's 70'ere: Dansk fjernsyn i 1978 - DRACULA'S RING - nu endelig tilgængelig igen!

Tilbage i oktober 1978 kastede Danmarks Radio sig ud i deres efter sigende første forsøg med at producere en gyser-tv-serie. Serien var Dracula's Ring, og nu skal den endelig have sin plads i solen. Well, i alt fald på En lejemorder ser tilbage! 

Jeg husker godt serien. Jeg var netop fyldt 14 og gik i 8. klasse. Men selv om jeg husker serien, så kan jeg desværre ikke bryste mig af at huske den med hverken vemod eller begejstring. Jeg syntes nemlig dengang i 78, at Dracula's Ring var noget skidt. En sur prut for nu at sige det. Og jeg tror ikke engang, at jeg så den til ende. Ungdommen er dårskabens tid, og i dag holder jeg meget af serien. Dermed ikke sagt, at den er god eller er et stort mesterværk i dansk tv-drama - slet ikke - men andre ting kan jo som bekendt gøre, at man holder af noget. Og det faktum, at serien rent faktisk er verdens første tv-serie om Dracula, gør den ikke mindst interessant! 

Men lad mig først starte med at undskylde over for de af læserne, der også følger med på facebook. Ja, det kan synes som overkill, at jeg nu skriver om denne tv-serie igen. Jeg har nemlig i den forgangne uge postet om den på intet mindre end fire steder på nævnte fjæs - og nu her altså for femte gang (de første fire gange var der dog tale om det samme indlæg!). Jeg beklager dybt. Men sagen er den, at Danmarks Radio nu netop har lagt Dracula's Ring op på deres platform "Gensyn" - og dét er bestemt værd at skrive langt, bredt og længe om. Ja, ligefrem hylde. 

Dette første forsøg ud i horrorgenren fra DR's side har nemlig (næsten) ikke været tilgængeligt siden førstevisningen i efteråret 1978. Den blev mig bekendt end ikke genudsendt dengang. Den opmærksomme læser bemærker tilføjelsen "næsten". Sagen er den, at i 2022 havde DR på opfordring fra en eller flere fans lagt serien op på deres næsten ukendte platform Dansk Kulturarv (det er i alt fald ikke mit indtryk, at specielt mange kender til websitet). Men uploadets billedkvalitet var ligesom på Bonanza i lav opløsning. Og for at føje spot til spe havde DR fucket slutningen op på det sidste afsnit: De afgørende sidste 30 sekunder var helt i sort skærm! Man kunne høre lyden, men ikke se billedet. Og hele serien manglede både credits i starten og afsluttende rulletekster. 

Men vi var et par stykker, som var glade for endelig at kunne se lortet igen - om end der ironisk nok netop var tale om en lorteudgave. Og selv om fans forsøgte at få DR til at rette op på fejlen, blev det ikke til noget. Well, ikke før nu. Den 1. april lagde Danmarks Radio nemlig en nyrestaureret udgave af hele serien op. I hi-res i Blu-ray-kvalitet (1080p), inklusiv tekster, og ikke minst inklusiv hele slutningen af sidste del. Herligt. Tak, DR! 

Men hva' fa'en handler det hele om!? Ja, altså, med en titel som Dracula's Ring fornemmer man nok, at DR ikke har leveret en totalt seriøs, ond og modbydelig, nasty horrorserie med blodsprøjt, indvolde der vælter ud, og scener/stemning som får natteravne til at bide neglene til blods. Men rent faktisk har jeg lidt svært ved at beskrive, hvad fanden serien egentlig er. Den er ikke seriøs, men den er heller ikke humoristisk. Ulf Pilgaard og Buster Larsen dukker ikke op. Men den er heller ikke for børn. Faktisk blev den bragt ret set på aftenen, så vidt jeg husker. Den er ret bøvet, og man sidder faktisk og undrer sig over dette ... makværk. For det er vist nok, hvad der er tale om her. Serien fik heller ikke just nogen ovenud varm velkomst af anmelderne i pressen (se avisudklip længere nede). Og mindst een af de medvirkende kalder den i dag for elendig. Men læsere af denne blog fornemmer sikkert, at skribenten er af en anden mening. Her i huset hyldes serien naturligvis. Jeg føler mig i alt fald i godt selskab med Dracula's Ring. Underholdende? Jovist! Dracula's Ring fortjener at blive kult! 

Her forklarer Barbano lidt mere om, hvorfor en serie som Dracula's Ring har sin værdi, selv om den er noget skidt (lånt fra tråden om serien på fb. Se link i bundet af dette indlæg): 

Men så sig dog, hvad fanden den drejer sig om, din lampeskærm!! Ja, ja, jeg skal nok. Altså, et kærestepar er på sommerferie til Malta. Ja, Malta. Ikke just et sted, vi kender allermest fra vampyrfilm med Peter Cushing og Christopher Lee. Men nu er der jo også tale om danskere. 70'erne var grisefester til sydens sol, Spanien, Mallorca og Malta. Simon Spies og hele tjavsen. Min moster fortæller, at hun har været på Malta jeg ved ikke hvor mange gange i årenes løb. Jeg undlader at spørge hvorfor. De to kærester spilles af Brita Fogsgaard og Søren Steen. På øen finder de en hule, som ikke er for turister, og et sted i mørket finder de en kiste. Den unge kvinde hapser en ring, og så rejser de ellers hjem til Dannevang igen. På Malta vågner selveste grev Dracula op og bemærker, at han mangler noget. Hvem satan i helvede har taget min ring!? Resten af serien handler selvsagt om, at gamle fætter hugtand rejser til Danmark, hvor han løber ind i suspekte personager, som man jo husker fra 70'erne, Rolf "Fleksnes" Wesenlund, slangekvinden Anniqa, Jørgen Mylius (før han blev fin på den og tilføjede et "de"), og flere andre. 

Seriens syv afsnit er alle ret korte, omkring et kvarters tid, og i samtidens anmeldelser fik de lange "recaps", som indleder hvert afsnit (om hvad der er hændt i de forudgående afsnit), pænt megen kritik. Disse varede da også sådan cirka en tredjedel af hver episode! Hvis serien havde været bragt en enkelt gang om ugen, kunne man have forstået betydningen med disse recaps - men der kom sgu et nyt afsnit hver aften!!! 

Hvordan det hele endte, skal naturligvis ikke afsløres her. Opslagsværket TV i 70'erne omtaler serien som: "DR's første og ikke særligt vellykkede forsøg i horror-genren". Hele baduljen blev produceret af Flemming La Cour og Edmondt Jensen. 

Jeg kunne skrive mere og dybere, men det må blive en anden gang. Check selv serien. Ifølge DR's info ligger den på "Gensyn" frem til 1. oktober 2026. 

Nonsens-nørd-info for... well... nørder:
Seriens originaltitel er Dracula's Ring (man bemærker apostroffen og R'et). I dag har Danmarks Radio ændret titlen til "Draculas ring". Originaltitlen blev skrevet med en forkert ejefaldsapostrof og stort R i "ring". Begge dele er ændret i den nye udgave.

Nedenfor kan man se det originale title-card, som Nicolas Barbano har været så flink at bringe på facebook (og tak for det). Han fortæller, at dette originale title-card stammer fra en sammenklippet udgave af serien på videobånd, som han er i besiddelse af, fra Flemming La Cour. 

NB: Og for at fucke titlen helt op har en fordrukken abekat på IMDb valgt at opføre serien under en uofficiel sammenblanding af de to officielle titler: "Dracula's ring" (ja, ja, fluekneppe-nonsens-info her, men det er som bekendt dét, som nørder gør sig i).  

Dracula's Ring anmeldt i Ekstra Bladet. Anmelderen er stærkt begejstret (eller noget):

Mere om serien i Ekstra Bladet: 

Søndags-Aktuelt:

Holdet bag serien (dette fine foto er lånt fra IMDb. Fotograf og uploader er ikke nævnt):

Omtale af serien på "Gensyn":

Dracula's Ring på "Gensyn" (frem til 1/10/26)

Dracula's Ring på IMDb

Dracula's Ring - tråd om serien på facebook

Ny dansk bog om HORROR- og SPLATTERFILM-fandom på gaden nu!

 

Tilbage i 2022 skrev jeg om, at der var et nyt dansk-amerikansk horror- og splatterfilm-fanzine på vej med titlen GorePit Zine. Dét blad er stadig på vej, så vidt jeg ved, men redaktøren har netop udsendt bogen All That Splatters om disse film som forløber.

Bogen er "dansk" i og med, at redaktør/forfatter Vanessa Hexe er bosiddende i Århus, men er oprindeligt fra USA. Bogen er da også på engelsk. Jeg har ikke selv set eller købt All That Splatters endnu, og mit kendskab består udelukkende af infoen fra Amazon (gentaget nedenfor) og foromtale på Vanessas website. EDIT: Nu hvor jeg rent faktisk har set Vanessa Hexes tre videoer om bogen (og rent faktisk har læst teksten på forsiden - frem for blot at skimme den, d'oh!!), så går det op for mig, at bogen vist nok mere handler om at være fan af disse film fremfor om selve filmene. Og om fandomen. Jeg gætter på, at den nok også mest handler om amerikanske forhold (men i realiteten aner jeg det ikke). 

På tysk Amazon står bogen til ca. 155 kr. + porto.

Læs mit gamle opslag om Vanessa Hexes kommende zine her.

Udgiverens omtale fra Amazon:

"There are as many ways to review a film as there are people, and knowing what you love is ALL THAT SPLATTERS!

ALL THAT SPLATTERS: The Evolution of Horror, Cult and Exploitation Fandom explores the gamut of film-feasting fandom through the eyes of a die-hard who has fervently consumed horror films from too early of an age. Vanessa Hexe has been a voice in the horror underground for almost 2 decades, and in this book she recalls memories starting from her earliest memories of the mom & pop video store VHS rental generation to the current era. She explores the dynamics of fandom, formats, fanzines, collecting, horror conventions, horror journalism and more. And now, a few words from the horror metal queen herself…

“Get your mortician aprons because you’re gonna get splattered as I dissect: news coverage warning parents of VHS horror rentals during the Satanic Panic era; discovering new blood through magazines and books versus the internet age; differences in collecting memorabilia since the ‘90s versus now; the progression and shifts of formats; horror conventions; changes in horror journalism; discussing the generation gaps in fandom; and an overall evolution in fandom up to the current wave of social media, podcasts and that beloved videodrome we call YouTube.

This sometimes cynical, but always honest book covers these topics as well as trick or treating you to some condensed reviews of books, zines, documentaries, etc. along the way. Agree or disagree, as long as you know your true horror loves then that’s ALL THAT SPLATTERS!"

All That Splatters på tysk Amazon

EDIT (et par timer senere): Ups!!! Jeg overså, at Vanessa Hexe rent faktisk har lavet adskillige videoer om den nye bogudgivelse gennem den sidste måneds tid. Her er den seneste: 

 

En lejemorder ser tilbage - nu også som pirat-version på LiveJournal!

 

Ja, den er go' nok! Der findes åbenbart en helt uautoriseret pirat-version af min blog ovre på platformen LiveJournal! Jeg gætte på, at det er sådan noget auto-kreeret noget. Hvis det virkelig var en rigtig, levende person, der sad og kopierede hvert indlæg, så siger jeg ellers tak for kaffe. 

Jeg er sådan set lidt ligeglad, og jeg tvivler på, at nogen overhovedet læser med derovre. Den kan i alt fald næppe have flere læsere, end originaludgaven med sine tusindvis af mange fans (rotfl). 

Og det helt meta er naturligvis, at dette inlæg også vil være at læse derovre! 

Direkte link for dem, der ikke har andet at lave.

At genhøre KUKL på Roskilde Festival 1985 efter fire årtier!

 

I starten af 80'erne havde jeg opdaget ny-rocken. Nej, ikke ny rock, men ny-rock. Grupper, som spillede rockmusik, som var mere sær og underlig og med skæve toner og nogle gange u-toner.  Og et af disse fede bands var KUKL fra Island. Gruppen havde to sangere, en ung mand og en ung kvinde. Specielt kvinden var særdeles sært dragende (og også bare sær - sagt positivt). 

Jeg var så heldig at opleve gruppen, da de spillede på Roskilde Festival i 1985. 

Jeg faldt netop tilfældigt over et upload af koncerten på YouTube. Og ærlig talt, det er lidt vildt at genhøre noget efter så mange år. Koncerten foregik i et af de små telte på festivalen, måske endda det telt som cirka dengang var blevet oprettet til netop ny-rock-grupperne. Den unge islandske sangerindes optræden var virkelig et syn for guderne. Hun var sær, vild og stærkt indtagende. Det her var langt fra de sangerinder, som ellers var mega-populære i Danmark dengang (og som jeg selvsagt spyttede på. Well, mentalt i hvert fald). Koncerten foregik om eftermiddagen, og jeg husker, at en anden fyr, der stod lidt til venstre for mig, på et tidspunkt vendte sig og sagde: "Jeg er forelsket". Jeg svarede ham selvsagt: "Det er jeg også". Hva' fa'en mon der blev af den sære og charmerende sangerinde senere hen? Måske er hun hjemmegående husmoder ude i glemslens mørke i dag (no, not really. Jeg antar, at du har gennemskuet, at der er tale om Björk). 

Jeg faldt som sagt netop over et upload af koncerten på YouTube, og der er også et download-link (vist nok i bedre kvalitet, end blot at downloade lyden fra videoen). Optagelsen er ifølge infoen remastered, og ja, den lyder slet ikke dårligt. Jeg må indrømme, at jeg ellers ikke orker at lytte til bootlegoptagelser mere. Gamle optagelser fra koncerter foretaget med en lille bedre walkman ("bedre" fordi disse små båndafspillere rent faktisk for det meste ikke kunne optage, men blot afspille bånd). Jeg har hørt ufatteligt mange af disse i gamle dage. Optagelser, hvor man nogle gange skulle gætte sig til, hvilket nummer der overhovedet blev spillet. Optagelser, som man absolut kun kunne lytte til, hvis man var seriøs fan (fordi de ofte lød som lort). Men denne er som sagt glimrende.    

Noget, som jeg naturligvis havde glemt, var, at den mandlige sanger, Einar Örn (gætter jeg på, at det er), giver sig i kast med det danske sprog halvvejs inde i koncerten. Jeg antager, at de stadig blev tvunget til at lære den gamle kolonimagts germanskklingende gloser på Island i 1985. Gør de stadig? I have no idea. Einar får i alt fald sagt, at det næste nummer er en grøn Tuborg - og at vi alle sammen faktisk er en grøn Tuborg.  

Ovenfor: Plakaten fra 1985 (lånt fra en webside med info om festivalen gennem årene). Klik på den, så du kan ærgre dig over alle de fede alternative bands, du ikke fik set dengang (jeg fik sgu heller ikke set alle dem, jeg ville, hvilket jeg selvsagt kunne sparke mig selv i hovedet over i dag). 

I. C. LAURITZEN ryger ud med badevandet. Nye folk overtager FILMREDAKTIONEN!

 
For et par årtier siden kørte jeg en sektion med titlen "Nyheder - grønne af mug" i mit eget snoldede (snottede?) filmblad, og ovenstående programomtale må siges at kunne høre hjemme i dén sektion! 

Endnu et (digitalt) udklip fra TV-Bladet fra januar 79 (se forrige indlæg). Søndag aften 28. januar 79 bragte DR et afsnit af filmprogrammet "Filmredaktionen" - denne gang med nye værter. Gennem næsten 20 år (ifølge bladet) havde den legendariske tv-anmelder I. C. Lauritzen præsenteret de nye biograffilm for seerne. Jeg husker rent faktisk at have set hans præsentationer af THE GODFATHER og DJANGO! Men ikke om jeg husker disse "nye", unge værter, som overtog programmet, da I. C. Lauritzen stoppede i starten af 1979. Hvor længe holdt de mon? Var de gode?  Hvad blev der af dem? Husker nogen af læserne dem?

(Scan: 300 pdi)

TV-Bladet nr. 4, januar 1979

 

En sjælden gang finder jeg et par sladderblade i genbrugen. Modsat bøger og tegneserier er der jo stort set intet samlermarked for disse sager. Og hvis man alligevel skulle forsøge at finde slige smuds, så må det siges at være et langt og sejgt træk (og ja, det har jeg skrevet gentagende gange før, høhø). Og med hensyn til Billed-Bladet render man ind i endnu et problem, når og hvis man skulle være så heldig at falde over nogle eksemplarer: Modsat ugebladet Se og hør, som lod tv-programmet være del af selve bladet (man skulle vende blade og læse bagfra - det skal man muligvis stadigvæk; det er år og dag siden, jeg har købt et nyt Se og hør), så lavede man hos Billed-Bladet det fif, at man trykte TV-Bladet som selvstændig del. En del, som var nem at hive ud af bladet. Tv-programmet havde både sin egen hæfteklamme og var i mindre format end resten af bladet (ca. 24 x 24 cm). Problemet her - altså en samlers problem - er, at selv om man skulle finde numre af Billed-Bladet, så er det ofte UDEN tv-delen, eftersom folk tog tv-programmet ud og senere smed det ud, når ugen var omme. 

Fornyligt var jeg dog så heldig at falde over et eksemplar fra 1979 (jeg gik i 8. klasse!), som både var i god stand og som havde tv-tillægget i midten. Ja, ja, jeg forstår godt, at gængse filmsamlere, som læser med her, kan have svært ved at se fidusen eller glæden ved at finde et skide indlæg fra et gammelt Billed-Bladet. Jack, Billed-Bladet, for satan da!! Men altså, når man "forsker" lidt i sin egen fortid foran tossekassen, så er den slags gamle tv-programmer guld værd. 

Her nedenfor ses omtale af mandagens udgave af Muppet-show ... som så ifølge teksten alligevel ikke ville blive bragt (!). Man kan undre sig over, hvorfor søren man så overhovedet bringer omtalen af programmet og billedet. Men svaret er nok det, at forberedelsen af den slags trykte blade dengang var pænt længere end i dag. Og det var før, noget som helst blev sat op på en datamat. Men hvorfor man havde tid til at skrive, at programmet ikke ville blive bragt, men ikke havde tid til at slette resten af teksten eller bringe et andet billede, må guderne vide. Måske havde Danmarks Radio ikke annonceret, hvad man ville bringe i stedet. Jeg var som så mange andre naturligvis fan af Muppet-show'et. Indtil for nogle få år siden var det ret umuligt at se hele serien, da kun dele blev udsendt på dvd og ofte i redigeret form (det sædvanlige nonsense med musikrettigheder). Men for et par år siden blev hele svineriet (næsten) lagt op til streaming på Disneys kanal (der mangler stadig et par afsnit). Der skulle også være komplette dvd- og blu-ray-bootleg-"udgivelser" ... til 100 dollars og i dén dur. Jeg ejer intet af det, men "minderne har vi da lov at ha'"

Og her nedenfor endnu en tv-serie, der blev fulgt med i i huset på Vinkelvej: Anna Karenina (dvs. udgaven fra 1977 - den er indspillet de første 20 gange i årenes løb). Jeg havde fuldstændig glemt den serie. Den findes heldigvis på dvd (og sikkert også på YouTube). Senest (i 2016!) har tyske Pidax udsendt den på dvd (med engelsk lydspor). Var den god? Sorry, jeg har fuldstændig glemt den - bortset fra hende i hovedrollen. 

Endnu en serie, jeg havde fuldstændig svedt ud, er den tyske En mands stræben. Jeg huskede hovedpersonen, men ellers ... nada. 

Her er dog en serie, som ligger godt ankret i hukommelsen til trods for, at jeg ikke har set den i mange år: Den gamle! Serien med Köster kom i 100 afsnit, men fortsatte derefter med andre "gamle" kriminalkommissærer. Den kører vist nok stadigvæk i Tyskland. 

Forside til det pågældende Billed-Bladet. Hovedhistorien var, at Gustav Winckler var blevet dræbt i en trafikulykke. Mange sider med kommentarer fra mange kendte - og referat af eftermiddagen hvor den afdødes 85 år gamle moder fik nyheden! Foto af bilvraget og det hele. Han havde ingen sele på, fortæller teksten, og spekulerer i, om det ville have hjulpet. Sladderpressen anno 1979. 

(scans: 300 dpi)

Det sidste danske FILMFANZINE fra nullerne som stadig udkommer ... holder op med at udkomme! OBSKURIØST lukker!! (måske)

Obskuriøst-redaktør Henrik Larsen
med burger, cola og ... STAY SICK!

 I artiklen "En videomans erindringer" beskrives, hvorledes Henrik Larsen en dag ringede og sagde: "Nu springer jeg ud i det!" Forfatteren var let forvirret, hvorvidt det var Henriks seksualitet, det drejede sig om eller hvordan. Men nej, Henrik havde sat sig for at udgive sit eget fanzine. Det blev til Obskuriøst (OBS), og det er 24 år siden. Og nu skal det åbenbart være slut. Igen. 

Det har ofte været slut, når det gælder OBS. Hvis jeg havde en femøre, for hver gang Henrik Larsen har annonceret, at nu kom det endegyldigt sidste nummer af bladet, så ... ville jeg have en kæmpe stak ubrugelige femører. Men måske er det rigtigt denne gange. Jeg håber det ikke, men risikoen er jo naturligvis til stedet. 

Redaktør Larsen, "Ed Larsen" (dvs. Editor Larsen) som han ofte har haft for vane at kalde sig selv i bladet, har i årevist ikke lagt skjul på, at han ikke længere havde den største interesse i de gamle film, som førhen udfyldte pladsen mellem for- og bagside i OBS. Nu gjaldt det falmede bøger fra genbrugen - og siden hen Larsens egen rejse udi digtningens verden. En verden, som jeg ved den sødeste grød ikke forstår mig på (Larsens digte er dog så simple, at selv jeg kan læse dem!!). 

Der har godt nok tidligere været gevaldigt lange pauser. Engang blev en årelang pause afbrudt, da Thomas Winther (den flinke mand) tilbød at udsende et nummer af OBS, som del af bladet HIMMELSKIBET. Og da der for anden gang var gået adskillige år, så vendte Henrik tilbage med det måske mest interessante nummer siden starten: OBS nr. 12 udelukkende om psykotronisk fjernsyn på dansk tv i 80'erne! (og en feeed forside af Jesper Moerch). Læs bladet her. 

Det ville ærgre mig gevaldigt, hvis Obskuriøst forsvandt. Både fordi jeg kan lide Obs, men så sandelig også fordi der er tale om det sidste af de gamle fanzines fra nullerne. Nils Markvardsen har godt nok i de sidste 5-6 år talt om, at han arbejdede på et nyt eXtase, og jeg selv har gjort det samme - men når sandheden skal frem - og det skal den jo - så er der ingen af os, der har kunnet sparke os selv i gear og udgive noget andet end sørgelige facebook- og blog-opdateringer. Og selv OM vi lavede noget, så er spørgsmålet vel efterhånden, om man overhovedet kan udsende den slags. Og her mener jeg bogstaveligt ud-S-E-N-D-E. PostNord (læs: PostMORD) vil jo aflive muligheden for at sende breve - efter at de i årevis har forsøgt at få folk til at lade være med at sende breve ved at sætte portoen op til priser, som svare til prisen på et bedre restaurantbesøg! (næsten).

At OBS anno 2020'erne ikke er det samme blad, som i starten af dette nye århundrede er klart nok. Iblandt har man kunnet fornemme vrisne holdninger om den nye (efterhånden gamle) linje, men så på den anden side, sådan har det vist altid været. Jeg genlæste netop forleden Kenneth Eriksens anmeldelse af Obskuriøst nr. 2 i det sidste nummer af Eriksens eget fine zine Absurd (og hvorfor fa'en forsvandt Absurd!? Vi fik aldrig nogen forklaring fra Eriksen!), hvor man til trods for pæn ros alligevel fornemmer skuffelse over bladet. Nummer 1 var altså meget bedre, synes man at ane mellem linjerne. I Uncut.dk's anmeldelse af OBS nr. 9 var medredaktør Caspar Vang meget (MEGET) skuffet over det pågældende nummer: "man [skal] være overordentligt interesseret i Henriks person for at finde bladet interessant" (citatet er naturligvis taget ud af kontekst, og hele anmeldelsen bør læses). 

Men Henrik har altid kørt afsted med en egen personlig redaktionel linje, og hurra for det. Man kunne have forventet, at andre måske ville have rettet ind efter en kritik som Vangs - men ikke Larsen. Faktisk lige tværtimod. Jeg har ingen anelse om, hvorvidt den gamle Uncut.dk-redaktør har fulgt OBS i de efterfølgende mange års løb, men hvis han ikke har, og hvis nogen en dag skulle finde på at forære ham en stak af bladene, så vil han sikkert gå hulkende bort. En anden gammel Uncut-anmelder, Ovesen, skrev til mig for et par år siden, at han anså Henriks blad i dag for at være Henriks dagbog (han mente det positivt). Og det må jeg give ham ret i. Henrik Larsen udviklede ("afviklede" vil nogen mene) bladet med sine kruseduller, farvestift-tegninger, klip og klistre-volapyk og sære indlæg. Og sandt nok. Men jeg er enig med Henrik her: Et fanzine skal nu een gang være udtryk for redaktørens/skribenternes interesse(r) udi hvad fanden det så end måtte være. Og jeg gi'r Vang ret, når han i føromtalte anmeldelse skriver, at så er det op til læseren selv at afgøre, om han skal fortsætte med at læse bladet. 

Når jeg tænker over det, så er det måske også os andre, som delvist skal have skylden for lukningen - ikke mindst mig selv. Henrik Larsen lagde ikke skjul på i de tidlige dage, at han nød at spille bold op ad os andre (og vores blade). De sidste mange år har Larsen måttet spille bold op ad sig selv, og hvor sjovt er dét lige!? En fanzine-scene som består af eet eneste blad? Man må tage hatten af for, at redaktør Larsen har holdt ud så længe. 

Oh well, jeg tror, jeg kører i ring her, og jeg skal ha' noget kaffe. Men altså, hvis vi skal tro på redaktør Larsens blogopslag (samtidig med at man ihukommer hans sidste sætning: "Jeg har tidligere haft for uvane at annoncere for udgivelser som så alligevel ikke blev til noget. Så dette skal tages med et par skefulde salt"), så kan vi altså regne med et sidste nummer af Obskuriøst i vinteren 2025/26. 

Læs selv Larsens opslag om lukningen her. 

PS: Linket til "En videomans erindringer" går til et genoptryk i et Obskuriøst fra 2016, hvor Henrik havde læst mere og bedre korrektur på artiklen end i originaludgaven (der manglede vist også noget af artiklen. For mere info læs selv Larsens forklaring i 2016-bladets leder). Den oprindelige version kan læses i OBS nr. 1 (alle bladene ligger gratis på Archive. Det er Larsen selv, som har lagt dem op). 

Fra REPTILICUS til SØNDAGS-B.T.

Der var engang, hvor man ikke måtte reklamere på de danske tv-kanaler ... eller rettere ... dén ene danske tv-kanal, monopolkanalen. Men så kunne man som tv-avis-reporter jo bare optræde i de rigtige aviser. Jeg fandt en stak Søndags-B.T. i en genbrug for nyligt, og her er det Claus Toksvig, der drikker (skrækkelig) Nescafé og også vil have dig til det! 

Man kunne i øvrigt foranlediges til at tro, at de der fiksfakserier ind over billedet er produceret af en ferm layouter. Men nej, det er såmænd farvereklamen på bagsiden, som går gennem det dårlige papir! 

Og ja, Claus Toksvigs ene filmoptræden var som tv-reporter i REPTILICUS. 

(Scan: 300 dpi)

Mad Max og Blade Runners uægte afkom opdraget på 50 dollars i Englands gamle kineserkoloni

Mit gamle HK-vhs-bånd her i 300 dpi. Fullscreen + engelsk dub

Forleden så jeg hongkong-filmen FLASH FUTURE KUNG FU (Kirk Wong, 1983) på videobånd fra Ocean Shores. Det var godt nok lidt af en oplevelse. En bokser (Johnny Wang) løber et sted i en hærget Mad Max/Blade Runner-verden ind i nogle sexede fruentimmere, som tilbyder ham lige dele tossetobak og udstødningsgas. Tøserne går i læderjakke og har armbind med hagekors og hænger i øvrigt ud i den lokale nazi-klub. De vil lige dele knalde med ham og dræbe ham. Der er også en ond dude, som vil overtage (eller ondulere) verden. Plottet er en anelse rodet for nu at sige det mildt. Nazierne er også ude efter medlemmerne af den lokale karateklub. Hvorfor? Måske fik man det at vide i de onscreen-tekster på kinesisk, som Ocean Shores ikke gad at oversætte. På et tidspunkt får vor helt en håndfuld (!) dødskanyler i ryggen, og Eddie Ko må redde ham ved at få ham til at træne kung-fu og cykle på en træningscykel og drikke fem liter saftevand gennem en beer bong og i den dur. Elvis Tsui er også med (han har været med i 100-vis af film, men personligt husker jeg ham mest som ham skaldepanden fra coveret af THE ETERNAL EVIL OF ASIA-dvd'en). 

The setting er totalt Mad Max/Blade Runner-inspireret, men altså lavet for 50 dollars (hongkong-dollars!). Det hele er meget mærkeligt, og jeg tvivler på, at vi nogensinde kommer til at se det her på Blu-ray. Min gamle videoudgivelse fra Ocean Shores er der vist heller ikke nogen, der taler om i samlerkredse overhovedet. Jeg var underholdt, men jeg har ikke helt besluttet, om jeg synes, den var god eller ej. Jeg tror, jeg skal se den igen. Et par fyre på YouTube har anmelde filmen, og jeg fandt også en trailer (fan-trailer? Who knows). Se nedenfor:  

TILLØKKE HERBERT (Ole Roos, Danmark 1974)

Det var Ole Roos, som lavede den måske allerbedste film med Jørgen Ryg, og min egen favorit blandt danske tv-film, SYG OG MUNTER (check anmeldelse i STAY SICK! Nr. 4).

Samme år lavede Ole Roos TILLØKKE HERBERT med Otto Brandenburg - også en eksistens på bunden (altså Herbert, ikke Otto - om end Brandenburg ikke kunne siges at have været helt appelsinfri - overhovedet. Var der i øvrigt nogensinde nogen, der udtalte hans navn BrandenBURG? Det kom faktisk som en overraskelse for mig, da jeg fandt ud af, at det stavedes med U og ikke O. Ingen, og jeg mener INGEN, i gamle dage kaldte ham andet end Otto BrandenBORG). Jeg missede den desværre i 74 (!), men jeg så den, da den lå på Bonanza. Og jeg vil lige tippe om, at DR nu har opgraderet billedkvali til 1080p og lagt den på Gensyn-platformen (den kan downloades med Chrome-gratisprogrammet Stream Recorder).

Jeg genså lige de første to minutter. Der bliver bandet, så moderne krænkelsesparate danskere ville skulle behøve krisehjælp, hvis de blev indlagt til at se den. ROTFL

Jeg skal i alt fald gense den.

NEDENFOR: Herbert, der skal til at smide fjernsynet ud ad vinduet på 2. sal:

DR's omtale:

Dansk tv-drama fra 1974. Den alkoholiserede Herbert har fødselsdag. Og det bliver en begivenhedsrig dag. Han får en pistol i gave, forsøger at få penge på socialkontoret, ryger hash hos underboen, tager på værtshus, flygter fra politiet og stjæler en taxa. Nedturen synes ikke at være til at stoppe for en mand, der har levet et hårdt liv. Medvirkende: Otto Brandenburg, Jens Okking, Finn Nielsen, Lene Vasegaard m.fl. Manuskript: Stig Ramsing. Instruktion: Ole Roos. Udløber: 21. aug 2026

Link til TILLØKKE HERBERT på Gensyn (som nævnt i DR's info kan den ses indtil 21.8.26)

SYG OG MUNTER ligger også i forbedret opløsning på Gensyn. Go here. 

PS: Jeg skrev adskillige indlæg om filmen, da jeg så den første gang for tre år siden, og postede flere avisartikler fra førstevisningen i 74. Klik her. 

Confidential File: Horror Comic Books (1955)

Intro til afsnittet om "farlige" skræktegneserier

"Denne tegneserie viser en brud, som hugger hovedet af sin brudgom med en økse. Tegneserien er så gusten, at man end ikke kan tale om den på tv. Jeg mener, at der bør være en lov imod den slags. I aften vil jeg fortælle hvorfor."

Well, ovenstående (lettere frie) citat er ikke mine ord (naturligvis), men fra et tv-program fra 50'erne om skræktegneserier. Den ærede tegneserieinteresserede læser har sikkert set dette klip før, da det også indleder dokumentarfilmen COMIC BOOK CONFIDENTIAL (1988). Men har du også set originalprogrammet?

Det stammer fra en "dokumentar-serie" fra amk tv i midten af 1950'erne, og heldigvis er flere afsnit (bl.a. det omtalte) bevaret på 16mm og ligger frit tilgængeligt ud på YouTube (embedded nedenfor). Men tag en dyb indånding, før du ser det, kære læser. Det er hård kost.

Info om serien på IMDb

Og info på Wiki

Hele afsnittet om skræktegneserier: 

"Har du sommerferie? Så er det dig og ..."

 

Her er en reklame for SERIEMAGASINET nr. 246, som tilfældigvis er det blad, som blev starten på mit liv som tegneserielæser/samler. Ja, lige det her nummer!!! Købt i august 1979 (og ja, jeg har det stadig).

Hele reklamekataloget ligger her

MULHOLLAND FALLS (Lee Tamahori, USA 1996)

Dansk 2-film-på-1-disk-udgivelse fra Scanbox
(Scan: 300 dpi)

Engang i 90'erne så jeg en episode af TV2-filmprogrammet "Filmkanylen", hvor Mette Damgård & Co. anmeldte MULHOLLAND FALLS, som i Danmark fik titlen Mulholland Falls - Farlig Viden. Jeg har fuldstændig glemt, hvad de sagde om filmen, men jeg optog programmet, og når jeg i årenes løb med flere års mellemrum har genset programmet, har jeg altid tænkt, at den film måtte jeg bare se på et eller andet tidspunkt. Well, jump to 30 år senere, og jeg har nu endelig set skidtet!

Jeg var forbi en Kirkens Korshær forleden og fandt tre dvd'er fra Scanboxes "2 Massive Movies"-serie, som alle sammen indeholder to film (det kan man jo næsten regne ud). De tre dvd'er stod som nye, selv om det er længe siden, de udkom. Jeg gætter på, at de er blevet set een gang og derefter lagt i en skuffe (der var absolut ingen støv på!). Det coole ved disse udgivelser er selvsagt, at man får to film for ens pris, men omvendt indeholder de så absolut intet ekstramateriale. 

Scenerne fra Filmkanylen så fede ud og gav indtryk af en James Ellroy-agtig film i stil med L.A. CONFIDENTIAL (som er feeeed - også selv om Ellroy i dag bruger hvert et vågent øjeblik til at spytte på den. Jeg mistænker dog, at der er tale om hans velkendte overdrevne hard ass jive). Og nu hvor jeg endelig har set den, er jeg glad for at, ja, at der er tale om en hårdkogt kriminalfilm fra 50'ernes Los Angeles, som vi kender dem fra Ellroys bøger - om end jeg vil indrømme, at MULHOLLAND FALLS er lidt (meget) mere overfladisk end L.A. CONFIDENTIAL - selv når det gælder filmudgaven (bogen er iø udsendt på dansk både som "De faldne engles by" og "L.A. Confidential"). 

Nick Nolte spiller en kriminalbetjent i LA, som er hård i filten, som de var dengang, og som bøjer loven, ganske som det passer ham (som det osse var dengang. LAPD var som bekendt ikke ubekendt med strissere, der gik egne veje, i.e. var korrupte). Kriminalbetjenten og hans slæng af undersøgelsesbetjente falder over en smalfilm med optagelser af et vældig flot fruentimmer (spillet af Jennifer Connelly, som enhver horrorfan selvsagt kender fra Argentos CREEPERS) i gymnastisk udfoldelse med en kendt atomforsker. Lagen-gymnastik, that is. Og så dukker hun pludselig op i levende live - eller rettere, ikke så levende live efter at have været under en bulldozer - eller noget der ligner. Og så dukker der pludselig endnu en smalfilm op ... med kriminalbetjenten på! Hvad skal det ikke ende med!? Holddaop, man bider sig i knoen, så blodet pibler i bar spænding!! 

MULHOLLAND FALLS holdt hele vejen igennem. Ikke et øjeblik mistede jeg opmærksomheden. Nå ja, på nær der hvor min tyske øl væltede ud over gulvtæppet. Som jeg nævnte lige før, så er filmen ikke heeelt så tætpakket med detaljer, baggrundsviden og personkarakteristik som LA CONFIDENTIAL, men det går an alligevel. Men når det så er sagt, skal det også tilføjes, at det kan ærgre, at det fine cast ikke bliver brugt mere, end det gør, men det er mest Nick Noltes panserbasse, man følger. Filmen er nemlig spækket med velkendte navne (bl.a. Melanie Griffith, Michael Madsen, Chris Penn, Treat Williams, John Malkovich, Chazz Palminteri), og man skulle bestemt ikke have hørt nogen beklagelse fra denne anmelder, hvis der havde været tale om en helaftensfilm. Men som sagt, jeg var fint underholdt alligevel. Lad dog være med at læse anmeldelsen i The Time Out Film Guide, før efter du har set filmen. De var sgu ikke glade for den. 

Filmen er iø instrueret af Lee Tamahori (som dvd-kassetten vil have os til at tro hedder "Led" Tamahori), og det er hans første film efter den knaldhårde newzealandske drama-debut ONCE WERE WARRIORS to år tidligere. Så vidt jeg kan se af hans filmografi, har hans karriere i Hollywood betydet, at han stort set kun har lavet storbudgetterede actionfilm. Well, godt for ham. Jeg ville hellere have set flere film som ONCE. 

Billedkvaliteten på den danske dvd var okay til mit 32" fjernsyn (det store tv brændte sgu sammen!), men jeg frygter, at den nok ikke holder helt så godt til en storskærm. Billedformatet var dog heldigvis korrekt. Så vidt jeg kan google mig frem til, findes der kun en enkelt Blu-ray-udgave: Fra Kino Lorber i USA, som kan skaffes via imusic og wowhd til et par hundrede dask eller tre. 

You can't do this - this is America!

This isn't America - this is LA. 

TRAILER: