Friday, 15 May 2026

Martin Bigum om tiden på Dansk MAD



Via Brian Iskovs blog om James Bond opdagede jeg, at Danmarks Radio i 2020 lavede en dokumentarserie om Martin Bigum. Og Bigum er interessant for tegneseriesamlere, for i 80'erne tegnede han for Dansk MAD. Jeg købte selv bladet dengang og yndede bestemt hans vittighedstegninger. 

Hele serien ligger stadig på DR DK en uges tid endnu, men jeg klippede de to minutter om tiden på MAD ud (efterfølgende er der i programmet iø et interview med tegneren Nikoline Werdelin).


Thursday, 14 May 2026

At genopfriske THE DUDE et kvart århundrede senere


Jeg var en smut i PlusButikken i dag og brugte vel en time på at grave gennem store trækasser med vældig tilstøvede dvd'er. Jeg slæbte mig en pukkel til, da jeg skulle hjem, og en af filmene var som det ses af ovenstående foto: THE BIG LEBOWSKI af Coen-brødrene. Jeg behøver næppe repetere, hvad den handler om, men vil i stedet blot nævne, at jeg kun har set den een gang før - og jeg er ret sikker på, det var tilbage omkring årtusindeskiftet på DR eller TV2. Der er med andre ord gået et kvart århundrede altså!
 
Filmen holder stadig 100 %, og de næsten 2 timer til trods mistede jeg ikke opmærksomheden en eneste gang. Dvd'ens billedkvalitet var udmærket, og disken indeholder også en Making of, som jeg dog endnu ikke har set. Glimrende film.