Saturday, 14 March 2026

"Hvorfor læser vi tegneserier?" (Samvirke nr. 13/april 1973)


I facebook-gruppen "Tegneserieentusiaster" postede Michael G. Nielsen for et par dage siden en enkelt side om tegneserier fra en artikel i Brugs-bladet Samvirke fra 1973 (nr. 13/1. august). Jeg fandt den faktisk selv for et par år siden og postede et link i en af tegneseriegrupperne på facebook. Men så forsvandt mit download igen, og jeg glemte den helt. Men takket være Michaels postering genfandt jeg hele bladet, og jeg poster her det hele.

Link til hele bladet i bunden af indlægget (de gode folk på Brugsens blad har scannet og uploadet HELE arkivet fra 1928 og frem ganske gratis. Dét kunne andre danske aviser og magasiner lære noget af!).









Link til hele bladet. Det kan downloades i pdf. 


AGENT X9 nr. 3 er netop landet i postkassen!

 

Okay, okay, det er altså ikke, fordi jeg skal skrive om det, hver gang der udkommet et nyt nummer af det månedlige blad (svensk) Agent X9, men i denne måned er det altså ret godt. Når læserne engang imellem beæres med en artikel om en serie, en forfatter eller en tegner, så er det normalt grund til jubel. Men denne gang får vi sgu hele fire sider med artikler! Der er faktisk så meget materiale, at siden med redaktørens leder og kolofonen er flyttet ud på side 2, som ellers er afsat til reklamer. Fedest! 

Endvidere får vi en historie med en af mine egne gamle favoritter, serien Johnny Hazard, et debutafsnit af serien Drakon (som tidligere har været udgive i Sverige i 80'erne, men som jeg ikke kender) og selve serien Agent X9 i streg af seriens oprindelige tegner, Alex Raymond, og muuuligvis med manus af selveste Dashiell Hammett - om end bladets redaktør, Andreas Eriksson, nævner, at dette muligvis er en and. 

Foroven ses forsiden og nedenfor bagside, en næste nummer-side, alle sider med hver histories start, og alle artikelsiderne (desværre er et par af dem ikke nemme at læse, og lige nu gider jeg ikke tage nye fotos, sorry). Man sidder jo endnu en gang og ærgrer sig over, at der ikke længere udkommer tegneserieblade i Danmark (bortset fra BasserneAnders And og noget for de mindste)

 











Jeg skulle måske for en gangs skyld gøre opmærksom på, hvor henne man bestiller et abonnement på Agent X9. Lige her på websitet til Egmonts svenske afdeling. Der er forskellige typer abonnement ("prenumeration" på svensk). Husk, at der kommer porto til Danmark oven i prisen, men at det er i svenske kroner, som bliver en del mindre i dansk mønt. Man kan desværre ikke købe gamle numre fra forlaget. 


Friday, 13 March 2026

NÆSTEN som at være tilbage i de glade dage i 1980'erne med DEJLIGE albums fra de GODE FORLAG! (tredie del)

 

Som nævnt i mit indlæg nummer to om nyligt på auktion vundne danske tegneseriealbums fra 80'erne, så fik jeg pakker fra tre forskellige sælgere fra en tegneseriesalgsgruppe på facebook, og her er indholdet af tredie (eller tredje, om end jeg godt kan lide stavemåden med i - OM END den kun har stået i Retskrivningsordbogen i udgaven fra 1918. Men, hey, gammeldags er cool!) pakke. 

Dette tredie køb er i øvrigt slet ikke fra en auktion, men blot indkøbt via et par helt almindelige salgsopslag fra samme sælger. Manden bag var slet ikke en mand, men en damelig dame, som iø ikke var specielt begejstret for at skulle modtage betaling via bankoverførsel (jeg er ham den sidste, som ikke har mobilepay). Men nu havde opslagene stået nogen tid uden interesse fra andre, så hun kunne (vel) godt se fidusen i at æde sin modvilje og lade yours truly få goderne via pengeoverførsel. Men ud over det, så var priserne meeeget gunstige! Ikke mindst de to Moebius-albums, som står hos Pegasus til samlet 400 kr. i samme stand. Jeg gav 40 kr. sammenlagt for begge! 

Desværre er det også nødvendigt at tilføje, at det er yderst irriterende, at forlaget Bogfabrikken i sin tid kun udsendte de to første albums i serien "Det kronede hjerte", medens vi aldrig fik det tredie bind som almindeligt album. Bind 3 er godt nok kommet (meget) senere fra Faraos forlag, men denne udgave findes kun som samlebind i sort-hvid! De to originaludgaver er i farve - hvilket altså betyder, at ud over at man er nødt til at genkøbe bind 1 + 2, så kan man ikke få bind 3 i farve. Man kunne selvfølgelig nøjes med at købe samlebindet, men så går man glip af at se serien i farve. Øv! øv! Og tre gange øv! Nå, "first world problem" I guess.

Bemærk i øvrigt forskellen mellem de to Moebius-albums: Det ene viser en vældig kedelig mand med en cola-flaske - eller hvad fanden det er - og det andet er modsat vældig dragende og viser en dejlig, almindelig dame, der viser brysterne frem. De er ikke kæmpestore og truer med at eksplodere op i ansigtet på beskueren som silikone-porno fra 90'erne, men er naturlige. Moebius kunne jo tegne den slags til UG. Hun har dog også et stort, truende kors hængende, så måske er hun hellig, og der er ikke noget at komme efter. Jeg har endnu ikke læst de to bind og aner ikke, hvad det hele handler om (men på et eller andet plan ender det jo altid med at handle om bare patter. Det lyder som noget, Frank Brahe kunne have skrevet i bladet Mondo Franko i gamle dage).   

Wallace "Wally" Wood-albummet ser jo også enormt fedt ud og, ja, altså ... Wally Wood for fanden! Man savler jo bare ved tanken - ikke over Wally Wood som sådan, men over hans lækre tegninger - og ikke mindst de lamseben han kunne kreerede. Han var som bekendt en af de oprindelige EC-tegnere (de gamle skræk- og sci-fi-tegneserier fra 50'erne, som stort set blev forbudt, du ved). Hans stil er virkelig kræs. Men ud over det, så levede han i den hurtige bane med kvinder (gift tre gange) og stærk sprut (alkoholist) og knaldede ud af denne verden med en kanon for panden som 54-årig. Trist. 

De sidste seks albums kender jeg ikke, men jeg læste op på dem, og de lød til at være spændende nok til at tage en chance med. Den slags skal man som bekendt. På med ekspeditionshjelmen og ind i den ukendte jungle! 



Thursday, 12 March 2026

NÆSTEN som at være tilbage i de glade dage i 1980'erne med DEJLIGE albums fra de GODE FORLAG! (anden del)

Nej, de tre Monrad-bøger er ikke fra 80'erne!

Check første del i opslaget lige før dette.

Jeg har læst (og samlet på) tegneserier i mange år, men tilbage i gamle dage (80'erne) havde jeg slet ikke råd til at købe alle de albums, som katalogerne fra specielt Interpresse og Carlsen lokkede med. De var dyre, og der kom samtidig en masse blade ("slaskeblade"), som jeg dødogpinemed skulle følge med i, for at verden ikke skulle gå under.
 
Men her på det seneste har jeg fået lyst til rent faktisk at finde de lækre sager, som jeg aldrig fik fat i dengang (jo, jo, jeg er klar over, at den slags kunne og kan lånes på folkebibliotekerne, men jeg er desværre meget dårlig til at få den slags afleveret til tiden, så det opgav jeg for mange år siden efter nogle enormt store regninger! Jeg er dog så småt begyndt igen for nyligt).
 
Nå, men i den sidste måneds tid har jeg købt tre kæmpe samlinger fra tre forskellige sælgere via en salgsgruppe for private ovre på facebook. Og jeg nævnte dette selvfølgelig for min gamle redaktørkollega Henrik Larsen, som gerne ville se sagerne. Jeg postede om den første stak i forrige opslag, og her er indholdet af den næste (som er en hel del større end de to andre bunker). Alle albums i denne stak er købt fra samme sælger. Ikke som et lot (som det hedder nu om stunder), men vundet i auktioner over en hel måned. Nogle ting så bare spændende ud og skulle checkes, mens andre (som Tardi) var sager, jeg har søgt længe (f.eks. er "Farvel, Brindavoine" vældig svær eller/og dyr at opdrive!).



Nå ja, og så hænger der i øvrigt en historie til netop denne stak (og sælger): Albummerne er ulæste og stort set i ny stand - SELV OM de er fra 80'erne! (Der er et par af nyere dato også). Sælgeren ringede en aften, og jeg måtte selvsagt lige udfritte ham om baggrunden: Ex-konen havde arbejdet på Carlsen-forlaget og fået et eksemplar af hvert album med hjem. Men selv om hun arbejdede på et tegneserieforlag, så interesserede tegneserier hende åbenbart ikke en døjt (!). Hun ville i alt fald ikke læse albummerne. Manden var heller ikke interesseret i at læse dem (!!). Og da de blev skilt, blev hele baduljen stående hos ham. Han tænkte, at deres børn kunne få dem, når de blev store nok. Men det viste sig, at børnene sgu ikke ville have dem (!!!). Så tænkte sælgeren, at han ville gemme dem til børnebørnene. Men de ville sgu fa'me heller ikke have dem (!!!!!).
Og så begyndte han at auktionere dem bort. Mit held!
 
Og de fleste blev sat på auktion til små penge. Okay, nogle af dem endte så med at koste kassen. Et De 4 esser-lot gik til 800 kr. til anden side. Jeg tror, jeg havde sat 40 kr. eller i den dur, bare for at være med. Sjovt nok havde sælger også to andre numre fra samme serie, som INGEN var interesserede i, og som jeg fik for nogle få træmønter. Og et Robert Crumb-album måtte jeg desværre se gå til en meget stålsat quinde med pengepungen i orden.
 
Men altså, vildt at sidde med ca. 45 ulæste/uåbnede albums fra 80'erne. Så er samlerens dilemma naturligvis så, om han bør behandle dem med yderste forsigtighed; læse dem i en vinkel af højst 45 grader, og ihukomme at limen dengang nogle gange var noget lort, som i dag knækker for et godt ord - eller bare flække dem åbne. Hah!







NB: Jeg har tidligere skrevet om Cirkus Jacopo nr. 1 her. Og om De 4 esser nr. 3 her.


NÆSTEN som at være tilbage i de glade dage i 1980'erne med DEJLIGE albums fra de GODE FORLAG! (første del)


Det er meeeget længe siden, jeg har købt så mange tegneserieralbums, som jeg har gjort i denne måned. I dag har jeg hentet den sidste pakke: 11 albums i fin stand. Det er disse, man ser i dette opslag.

For et par dage siden slæbte jeg også en 12 kg pakke hjem (uff!). Den sidstnævnte pakke (kasse) var stort set alt sammen udgivelser fra danske forlag i 80'erne ... men de stod, som den dag, de kom fra forlaget. Ulæste. Uåbnede. Dertil findes i sig selv en historie, men den må vente (se næste opslag). At finde brugte, slidte tegneserier fra gamle dage er cool nok. Men når man åbner helt "nye" 40 år gamle albums, så er det næsten som at være tilbage i det gamle århundrede. Lugten af det friske papir og tryksværte mangler, men ellers.



De 11 albums her i opslaget er udelukkende af de to tegnere: Alex Varenne og Matthias Schultheiss. Sidstnævnte husker jeg fra Seriemagasinet, hvor hans "Trucker" først blev trykt. Nu fik (vandt) jeg en stak af hans albums på auktion. Yay! Spiffy!!

Alex Varennes serie "Ardeur" derimod husker jeg slet ikke fra 80'erne, men for et par år siden faldt jeg over album nr. 1, og det smagte bestemt af mere. I 12-kg-kassen, som jeg nævnte før, fik jeg de tre første album i serien. Weirdness og fremtids-post-atomkrigs-craziness fra det fantastiske franske forlag Les Humanoïdes Associés! Jeg spurgte sælgeren, som han havde mere interessant i nærmeste fremtid (så man kan lave en bunke isf. at betale fragt flere gange), og han viste mig et par af Ardeur-serien. Jeg spurgte ind til dem, og han tilbød mig hele serien for en vældig favorabel pris uden at skulle kæmpe om dem i en auktion. Sådan! Så er der sgu noget ved at handle!

Ud over nu at eje den komplette Ardeur-serie (selv om bagsiden på album nr. 6, som det ses på fotoet, lover flere albums, så kom der kun 6 - også i Frankrig), så fik jeg også et par af Varennes andre serier. Det lader til, at han ud over Ardeur-serien slog sig på erotiske tegneserier. Måske solgte det bedre. Jeg havde hellere set mere underligt stads i stil med det, man kunne læse i Total Metal (Métal Hurlant på dansk). Men sådan er der jo så meget. Mere i næste opslag.