Friday, 10 April 2026

INFERNO 2026 aka INFERNO #14 is in da house!

 
Jeps, så ankom det nye nummer af Inferno - blot et døgn efter jeg bestilte det fra Laserdisken. Virkelig noget af en overraskelse. Jeg havde i ånden set, at jeg nok ville modtage bladet om 5-7 dage - fem til syv dage! - sådan som man ellers er blevet vant til, når det gælder forsendelser med PostLort ... jeg mener PostNord. Men jeg antar, at det er som i tysk grammatik: Der sker uvilkårligt undtagelser fra tid til anden.  

Jeg har ikke læst det nye nummer endnu, så ingen omtale herfra - ud over at det ser gevaldig fedt ud. Man føler sig hensat til gamle dage. Tak, Peder Pedersen! 


Monday, 6 April 2026

Non-stop party - no more

 


Jeg ser netop i TV-Avisen, at JOHNNY REIMAR har taget tyrolerhatten på for sidste gang.


Jeg vægrer mig jo lidt ved at fortælle det, men som 9-årig fik jeg min første båndoptager og begyndte at samle på Johnny Reimars "Non-stop Party"-kassettebånd. Der kom en hel masse volumes. Nej, det er ikke et af de minder, man allerhelst hiver frem i klubben for coole kids. Engang i 80'erne begyndte jeg at bruge båndene til at optage på fra radioen (ligesom videobånd var blanke kassebånd dyre dengang). Så vidt jeg husker, var lydkvaliteten ikke fantastisk på disse bånd stillet over for bedre blanke bånd. 

I TV-Avisen sagde de, at Johnny blev "kult" blandt unge på diskotekerne i 90'erne!? Ja, det ka' de sgu godt bilde mig ind. Kulturelt set er 90'erne et årti, man helst bør glemme cirka på højde med nazitiden. Og ja, jeg har godt hørt, at 90'erne er blevet "in" igen. Bare tanken kan jo få én til at trække gardinerne for og lægger en bedre nyrock-plade på grammofonen og lade som om det stadig er 1983. Usch!

RIP Johnny Reimar


Sunday, 5 April 2026

VILLA VENNELY-pige i DSB-bladet


Jeg kører sjældent med offentlig transport for tiden, og derfor er det også sjældent, at jeg frekventerer en DSB-kiosk (som slet ikke er en DSB-kiosk mere, men en 7-Eleven), og derfor er det lige så sjældent, at jeg for tiden snupper et nummer af gratisbladet UD & SE

Jeg var lige ved at tilføje et "og dét var dumt", men så på den anden side, man kan sgu ikke gøre det hele - hele tiden. Men så er det jo fedt, at Kim Abrahamsson (aka Abra) var så flink at gøre mig opmærksom på, at nummeret fra forrige måned havde et fint indlæg om Elinor Infred, en af Poul Nyrup-pigerne fra VILLA VENNELY (1964). 

I filmen var hun en af de piger, som ikke havde ret meget tøj på. Om det var for aldrig at være foruden tøj at tage på igen, at hun gjorde det, skal jeg ikke kunne sige, men efter filmen åbnede Elinor Infred i alt fald en butik med dametøj - som hun stadig den dag i dag driver. Godt gået, Elinor! 

Nils Markvardsen har engang lavet et stort interview med hende til sit blad eXtase. Og her er hun altså for hele nationen at se (eller i alt fald den del af nationen, som snupper et DSB-blad, medens de hælder noget 7-Eleven-snask i svælget i utålmodig venten på en sporvogn eller en lillebil eller hva' fa'en folk nu rejser med i disse tider)


NB: En pdf-udgave af nummeret med Elinor Infred kan læses og downloades lige her