BLÅ aka Trois couleurs: Bleu (Krzysztof Kieślowski, Frankrig/Polen/Svejts, 1993)

Jeg har kendt til Kieslowskis tre film BLÅ, HVID, RØD, lige siden de blev omtalt i et filmprogram på tv. Måske har det været i Filmkanylen på TV2 eller Bogart på DR. Men i alt fald har jeg aldrig set nogen af dem. Jeg har godt nok haft lyst ... og jeg tror faktisk, at jeg har ejet en af dem på sell-thru-video i 20 år ... men alligevel har jeg aldrig set nogen af dem før i aften. Sådan er det nogen gange. 

Jeg vil ikke sige så meget om plottet her. En ung kvinde, hendes ægtemand og deres 5-årige datter kommer i filmens start ud for en automobilulykke, hvorved mand og datter omkommer. Kvinden forsøger først selvmord, men opdager, at det kan hun alligevel ikke klare. Så sælger hun huset, giver alle møblerne og ejendelene bort, giver gartneren og husholdersken penge nok til pension resten af livet, og flytter derefter i en lille lejlighed helt uden at fortælle nogen, hvor hun tager hen. Hun skærer alle bånd over. Det kender man jo til her i familien. Min moster er rejst til de serbiske bjerge for at passe polske gadehunde og kommer næppe tilbage; min kusine er draget til den Dominikanske Republik og kommer næppe tilbage; min fætter er forsvundet, osv osv osv. Her i familien forsvinder folk bort og bliver væk i mange år for derefter at dukke op igen, og måske så forsvinde igen. Jeg gjorde det som bekendt også selv i mange år. Hvem ved, hvor turen går hen næste gang. Men, hey, det var den film, vi kom fra.

Der er ikke nogen slagsmål i BLÅ, endsige mordbrand, knivstikkerier, biljagter, revolvermænd, bare patter, håndgemæng, folk der spytter eller kommer med sleske tilråb. Der er faktisk kun en kvinde, der går rundt og tænker over tingene - og ved du hvad, det er faktisk skide godt. Hun spilles af en dejlig 30-årig Juliette Binoche, der - som vanligt - gør det fantastisk godt. Og så er det i øvrigt første gang, jeg har oplevet, at en person begynder at græde på et kommentarspor! Under udvalgte scener snakker Juliette henover, og da en af scenerne minder hende om instruktørens død (Kieslowski gik bort i 1996), begynder hun at græde. 

Dette er min første Krzysztof Kieslowski-film, og nu glæder jeg mig til at se de to andre, HVID og RØD, i serien. Han har sikkert lavet en masse, men om det er til at få fat på på 5-kroners-dvd, er jo lige det. Han lavede iø også engang en tv-serie, Dekalog, som dansk fjernsyn (sikkert DR2) kørte i sin tid, men som jeg selvsagt undgik med vilje dengang. Æv, jeg sku' ha' optaget den! Men om ikke andet står der en bog om instruktøren, som jeg slæbte hjem fra den lokale Kirkens Korshær for et års tid siden eller to, på hylden. Måske skulle man ligefrem bladre i den.

Min dvd fra ScanBox er udmærket, og billedet er fint for dvd. Der findes flere Blu-ray-udgivelser, bl.a. fra Criterion og et dansk sæt til en billig penge (men sikkert helt uden ekstramateriale). Check selv dvdcompare osv. 

TRAILER: