Wednesday, 7 February 2024

Ond i sulet! GARFIELD i de gode gamle dage

Jeg er halvvejs igennem en Garfield-bog, som jeg ikke har læst siden 80'erne. Jeg tror faktisk kun, jeg har læst den een gang, da jeg købte den. Den stod som ny på reolen. "Er jeg ikke kær" fra Interpresse, 1984.

Jeg holdt meget af Garfield dengang. I starten var han ond, led, sarkastisk. Med andre ord: Ond i sulet! El Diablo i katteskikkelse. Han hadede sin ejer, Harald (Jon), og hunden Futte (Odie). Hvis han kunne få Futte (eller Harald) til at løbe ud på vejen, når der kom en lastbil, så gjorde han det.
Senere ændrede serien sig. Jeg tror, at der har været nogle forlagsfolk, som har sagt til Jim Davis (forfatteren/tegneren), at den ville sælge bedre, hvis han gjorde den mere "amerikansk". Det er i alt fald mit bud. Og faktum er, at serien blev mere flad senere hen. Tandløs. Pæn. Alt, alt for pæn. Garfield blev nu gode venner med både Harald og Futte, og selv om han stadig tog gas på dem, så var det blot det: Gas, hyggeligt sjov og kærlig rivaliseren. Som gammel læser brækker man sig.

Men halvvejs inde i den gamle bog synes jeg stadig, at de gamle striber holder. Jeg skraldgriner og ærgrer mig over, at serien ændrede sig. Jeg aner ikke, hvordan den er i dag. Udgives den mon stadig? Sikkert. Skidtet sælger jo.
Striben ovenfor var sikkert ikke gået i dag i vor hysteriske nutid.


No comments:

Post a Comment