"Tårer for Magoon" (Matthias Schultheiss, Interpresse, 1982)

Jeg husker vesttyske Matthias Schultheiss' serie om "Trucker" fra Seriemagasinet i starten af 80'erne. Og jeg husker også godt albummet, som udkom cirka samtidig, men jeg var ikke specielt begejstret for serien dengang, og derfor gad jeg ærlig talt ikke investere i albummet. Men samtidig troede jeg rent faktisk også, at albummet indeholdt det samme som det, der blev bragt i SM, og at det  derfor var overflødigt at købe begge. Well, som man kunne se, hvis ellers man har fulgt med her på bloggen, så købte jeg forleden Trucker-albummet som del af et af de store lots fra flere sælgere på facebook. Og nu har jeg endelig fået det læst og ... ups, indholdet er IKKE det samme som det i SM! Næsten 45 års misforståelse bliver endelig korrigeret (ja, pinligt, haha). Check selv smagsprøver fra historierne i Seriemagasinet her. 

En af tingene, som jeg ikke brød mig om dengang, var simpelthen, at Matthias Schultheiss var en middelmådig amatørtegner. Nå ja, det var i alt fald min holdning dengang. Så det var spændende at vende tilbage til "Trucker" og se, om jeg ville have samme opfattelse. Nu hvor jeg netop er færdig med albummet ... jah joh, jeg tror, jeg er lidt mere glad for hans tegninger her fire årtier senere ... meeen jeg synes stadig, hans ansigter ser ud som noget, der kunne have været bragt i Danske tegneserier (dansk amatørblad, der også kom i starten af 80'erne) og lignende selvfinansierede udgivelser. Når det så er sagt, så skal det tilføjes, at jeg i dag lægger mere vægt på selve historien, end i 1982. Historien var spændende, og der var fuld fart på. 

Et cool plus er albummets indledning. Først får vi en
indledning og først derefter kommer titelsekvensen.
Den slags sker hele tiden i film og tv-serier, men
ikke så tit i tegneserieralbums.

Luke (uden efternavn) er en langturslastbilchauffør, trucker, truck-driver, fra Amerika, som vi kender dem fra film som CONVOY. Rå og beskidt, wifebeater-trøje, cowboyhat, ligkistesøm i kæften, klar til at kværne et dusin varme dåseøl, når problemerne trænger sig på, og meget langt til et brusebad. Jeg priser mig lykkelig, at albummet ikke havde et indlagt odorama-card som i en bedre John Waters-film!

Luke er opvokset i rendestenen, men på et eller andet tidspunkt hev en mand ved navn Magoon ham op, og de endte med at blive bedste venner og truck-drivers. Da albummet begynder, er Luke på vej ud af en af de lange støvede og i amr. popkultur åh så romantiske landeveje. Han får en melding (via bilradioen - dette er selvsagt fra en tid, hvor håndholdte telefoner kun fandtes i science fiction-film) om, at Magoon vil mødes med ham. Selvsagt ved et af disse truckstops. 

Historien er den, at Magoon har fundet et stykke kørvel, som han vil starte et nyt liv sammen med. Færdig med at rasle rundt i en rusten lastvogn - nu skal der bos i et farmhouse og opfostres afkom. Til at finansiere det hele har Magoon stjålet en lastbil fuld af damepelse. Ja, de var i høj kurs dengang. I dag kan man vel dårligt forære dem væk. Luke synes jo, det lyder noget mærkeligt, men han kører med, da Magoon gemmer lastbilen i en bjerghule. Så aftaler de at mødes om et par dage. Men naturligvis går det ikke sådan; Magoon sidder på selvsamme barstool i truckstop'en, da nyheden om, at panserne er ved at bjærge Magoon bil fra en grøft. Han er åbenbart blevet onduleret af nogen. Luke ser rødt - og resten af albummet handler om, at han vil tage hævn over drabsmanden. En drabsmand, som er i ledtog med en lokal mafia. Og så er der også Magoon udkomne brud. En steg, som tidligere var go-go-danser. Man aner, hvor det bærer henad. Og så går det, som det går. Jeg skal ikke afsløre mere her. 

"Tårer for Magoon" er sikkert ikke en tegneserie for piger. Eller drenge, der gerne vil have bare den mindste smule dybde. Eller historier, der hænger sammen. Men de 48 sider bladrer næsten sig selv. Historien er ren knaldroman, og det har jeg ikke noget imod. Men man skal være klar til at tage det, for hvad det er. 

Nogle steder i albummet sidder man og undrer sig over, om der mangler en hel eller halv side, fordi ... >puf< ... så er noget bare sket. Men jeg antager, at det er forfatterens "stil". Som da en gemen misdæder stikker af i en bil. Luke vil køre efter ham i trucken, men er nødt til at hægte traileren af først. Den slags gør man ikke lige i løbet af et splitsekund. Og flugtbilen kører i fuld fart væk derfra og må antages at være mindst en mil fra Lukes lastbil, da Luke endelig kommer i omdrejninger. Og i en taleboble siger Luke (i tegneserier taler personerne som bekendt altid højlydt til sig selv), at han er nødt til at tvinge flugtbilen ud i ørkenen for at kunne nå op til ham. Hvordan fanden han vil tvinge flugtbilen ud i ørkenen, FØR han indhenter den ... må du nok spørge om. Og hvordan kan han bare indhente den, når den er så langt foran? Sende en ordre via tankeoverføring? Men summa summarum på de næste billeder har Luke fået flugtbilen ud i ørkenen. Sådan! Og sådan er der adskillige alternative plotudviklings-sekvenser (eller skal vi måske bare kalde det plothuller) i albummet. Som sagt, man skal ikke tænke for meget over det, men bare nyde, at der er fart på. Dialogen er også sine steder totalt "tegneserieagtig" (modsat andre som bruger sådan et udtryk, så kan jeg jo rent faktisk godt LIDE tegneserier, men du ved, hvad jeg mener). 

"Tårer for Magoon" er som en underholdende B-film lavet af Roger Corman. Det er ikke stor kunst, vi har at gøre med her. Men det er også fint nok. Jeg var underholdt og vil bestemt også gerne genlæse Trucker-historierne i SM, hvis jeg på et tidspunkt går i gang med at genlæse de gamle blade (som jeg rent faktisk ikke har haft fremme, siden de udkom i 80'erne!).  

Der kom kun et enkelt album på dansk, og jeg har ikke undersøgt, hvor populær eller udbredt serien blev i Vesttyskland eller andetsteds. Kom der monstro udgaver på engelsk? Det danske album er oversat fra tysk. Hvis der iø er noget, som ville have hjulpet, så er det farvelægning. Albummet er i sort-hvid, og farver ville have shinet de lidt ubehjælpsomme tegninger lidt op. Se bare, hvor fed forsiden af SM ser ud (der er brugt et billede fra albummet, selvom det vist nok er en anden historie i bladet). 

Trucker-serien på forsiden af Seriemagasinet nr. 295. 
Billede lånt fra Faraos

Schultheiss var bare bedre til at tegne
lastbiler end ansigter, hvis du spør' mig!

Bagside

Kolofon

ENDELØSE NAT - doku om MISS B. HAVEN (Torben Skjødt Jensen, DK, 2025)

Jeg fik endelig set dokumentarfilmen ENDELØSE NAT om gruppen Miss B. Haven. Glimrende film.

Det skal dog tilføjes, at jeg mere er fan af gruppens forgangsgruppe, nyrock-gruppen CLINIC Q. Og der blev skøjtet lige lovlig hurtigt hen over dén periode, efter min mening. Men nuvel, stod det til mig, var der blevet lavet en hel doku om Clinic Q i sig selv. Men som sagt, fin film som det er. Og Torben Skjødt Jensen ville sikkert ytre: "Jamen så lav din egen film!"
Og så er man jo blæst lidt bagover af de 10 tons stykker ekstramateriale, der findes på dvd'en. Dét er man fanderme ikke vant til fra Another World Entertainments side!

Torben Skjødt Jensen er jo en gammel rotte, der har lavet en masse. I denne sammenhæng er det måske mest nærliggende at nævne, at han var med til at lave filmen GANGWAY I TYROL i 1987! (Den lader desværre ikke til at være tilgængelig på nettet!).
Set på dvd fra biblo (men jeg har bestemt lyst til at købe den - når den kommer på tilbud). For- og bagside lånt fra AWE's hjemmeside.

"Hvorfor læser vi tegneserier?" (Samvirke nr. 13/april 1973)

I facebook-gruppen "Tegneserieentusiaster" postede Michael G. Nielsen for et par dage siden en enkelt side om tegneserier fra en artikel i Brugs-bladet Samvirke fra 1973 (nr. 13/1. august). Jeg fandt den faktisk selv for et par år siden og postede et link i en af tegneseriegrupperne på facebook. Men så forsvandt mit download igen, og jeg glemte den helt. Men takket være Michaels postering genfandt jeg hele bladet, og jeg poster her det hele.

Link til hele bladet i bunden af indlægget (de gode folk på Brugsens blad har scannet og uploadet HELE arkivet fra 1928 og frem ganske gratis. Dét kunne andre danske aviser og magasiner lære noget af!).

Link til hele bladet. Det kan downloades i pdf. 

AGENT X9 nr. 3 er netop landet i postkassen!

 

Okay, okay, det er altså ikke, fordi jeg skal skrive om det, hver gang der udkommet et nyt nummer af det månedlige blad (svensk) Agent X9, men i denne måned er det altså ret godt. Når læserne engang imellem beæres med en artikel om en serie, en forfatter eller en tegner, så er det normalt grund til jubel. Men denne gang får vi sgu hele fire sider med artikler! Der er faktisk så meget materiale, at siden med redaktørens leder og kolofonen er flyttet ud på side 2, som ellers er afsat til reklamer. Fedest! 

Endvidere får vi en historie med en af mine egne gamle favoritter, serien Johnny Hazard, et debutafsnit af serien Drakon (som tidligere har været udgive i Sverige i 80'erne, men som jeg ikke kender) og selve serien Agent X9 i streg af seriens oprindelige tegner, Alex Raymond, og muuuligvis med manus af selveste Dashiell Hammett - om end bladets redaktør, Andreas Eriksson, nævner, at dette muligvis er en and. 

Foroven ses forsiden og nedenfor bagside, en næste nummer-side, alle sider med hver histories start, og alle artikelsiderne (desværre er et par af dem ikke nemme at læse, og lige nu gider jeg ikke tage nye fotos, sorry). Man sidder jo endnu en gang og ærgrer sig over, at der ikke længere udkommer tegneserieblade i Danmark (bortset fra Basserne, Anders And og noget for de mindste). 

 

Jeg skulle måske for en gangs skyld gøre opmærksom på, hvor henne man bestiller et abonnement på Agent X9. Lige her på websitet til Egmonts svenske afdeling. Der er forskellige typer abonnement ("prenumeration" på svensk). Husk, at der kommer porto til Danmark oven i prisen, men at det er i svenske kroner, som bliver en del mindre i dansk mønt. Man kan desværre ikke købe gamle numre fra forlaget. 

NÆSTEN som at være tilbage i de glade dage i 1980'erne med DEJLIGE albums fra de GODE FORLAG! (tredie del)

 

Som nævnt i mit indlæg nummer to om nyligt på auktion vundne danske tegneseriealbums fra 80'erne, så fik jeg pakker fra tre forskellige sælgere fra en tegneseriesalgsgruppe på facebook, og her er indholdet af tredie (eller tredje, om end jeg godt kan lide stavemåden med i - OM END den kun har stået i Retskrivningsordbogen i udgaven fra 1918. Men, hey, gammeldags er cool!) pakke. 

Dette tredie køb er i øvrigt slet ikke fra en auktion, men blot indkøbt via et par helt almindelige salgsopslag fra samme sælger. Manden bag var slet ikke en mand, men en damelig dame, som iø ikke var specielt begejstret for at skulle modtage betaling via bankoverførsel (jeg er ham den sidste, som ikke har mobilepay). Men nu havde opslagene stået nogen tid uden interesse fra andre, så hun kunne (vel) godt se fidusen i at æde sin modvilje og lade yours truly få goderne via pengeoverførsel. Men ud over det, så var priserne meeeget gunstige! Ikke mindst de to Moebius-albums, som står hos Pegasus til samlet 400 kr. i samme stand. Jeg gav 40 kr. sammenlagt for begge! 

Desværre er det også nødvendigt at tilføje, at det er yderst irriterende, at forlaget Bogfabrikken i sin tid kun udsendte de to første albums i serien "Det kronede hjerte", medens vi aldrig fik det tredie bind som almindeligt album. Bind 3 er godt nok kommet (meget) senere fra Faraos forlag, men denne udgave findes kun som samlebind i sort-hvid! De to originaludgaver er i farve - hvilket altså betyder, at ud over at man er nødt til at genkøbe bind 1 + 2, så kan man ikke få bind 3 i farve. Man kunne selvfølgelig nøjes med at købe samlebindet, men så går man glip af at se serien i farve. Øv! øv! Og tre gange øv! Nå, "first world problem" I guess.

Bemærk i øvrigt forskellen mellem de to Moebius-albums: Det ene viser en vældig kedelig mand med en cola-flaske - eller hvad fanden det er - og det andet er modsat vældig dragende og viser en dejlig, almindelig dame, der viser brysterne frem. De er ikke kæmpestore og truer med at eksplodere op i ansigtet på beskueren som silikone-porno fra 90'erne, men er naturlige. Moebius kunne jo tegne den slags til UG. Hun har dog også et stort, truende kors hængende, så måske er hun hellig, og der er ikke noget at komme efter. Jeg har endnu ikke læst de to bind og aner ikke, hvad det hele handler om (men på et eller andet plan ender det jo altid med at handle om bare patter. Det lyder som noget, Frank Brahe kunne have skrevet i bladet Mondo Franko i gamle dage).   

Wallace "Wally" Wood-albummet ser jo også enormt fedt ud og, ja, altså ... Wally Wood for fanden! Man savler jo bare ved tanken - ikke over Wally Wood som sådan, men over hans lækre tegninger - og ikke mindst de lamseben han kunne kreerede. Han var som bekendt en af de oprindelige EC-tegnere (de gamle skræk- og sci-fi-tegneserier fra 50'erne, som stort set blev forbudt, du ved). Hans stil er virkelig kræs. Men ud over det, så levede han i den hurtige bane med kvinder (gift tre gange) og stærk sprut (alkoholist) og knaldede ud af denne verden med en kanon for panden som 54-årig. Trist. 

De sidste seks albums kender jeg ikke, men jeg læste op på dem, og de lød til at være spændende nok til at tage en chance med. Den slags skal man som bekendt. På med ekspeditionshjelmen og ind i den ukendte jungle! 

NÆSTEN som at være tilbage i de glade dage i 1980'erne med DEJLIGE albums fra de GODE FORLAG! (anden del)

Nej, de tre Monrad-bøger er ikke fra 80'erne!

Check første del i opslaget lige før dette.

Jeg har læst (og samlet på) tegneserier i mange år, men tilbage i gamle dage (80'erne) havde jeg slet ikke råd til at købe alle de albums, som katalogerne fra specielt Interpresse og Carlsen lokkede med. De var dyre, og der kom samtidig en masse blade ("slaskeblade"), som jeg dødogpinemed skulle følge med i, for at verden ikke skulle gå under.

 
Men her på det seneste har jeg fået lyst til rent faktisk at finde de lækre sager, som jeg aldrig fik fat i dengang (jo, jo, jeg er klar over, at den slags kunne og kan lånes på folkebibliotekerne, men jeg er desværre meget dårlig til at få den slags afleveret til tiden, så det opgav jeg for mange år siden efter nogle enormt store regninger! Jeg er dog så småt begyndt igen for nyligt).

 
Nå, men i den sidste måneds tid har jeg købt tre kæmpe samlinger fra tre forskellige sælgere via en salgsgruppe for private ovre på facebook. Og jeg nævnte dette selvfølgelig for min gamle redaktørkollega Henrik Larsen, som gerne ville se sagerne. Jeg postede om den første stak i forrige opslag, og her er indholdet af den næste (som er en hel del større end de to andre bunker). Alle albums i denne stak er købt fra samme sælger. Ikke som et lot (som det hedder nu om stunder), men vundet i auktioner over en hel måned. Nogle ting så bare spændende ud og skulle checkes, mens andre (som Tardi) var sager, jeg har søgt længe (f.eks. er "Farvel, Brindavoine" vældig svær eller/og dyr at opdrive!).

Nå ja, og så hænger der i øvrigt en historie til netop denne stak (og sælger): Albummerne er ulæste og stort set i ny stand - SELV OM de er fra 80'erne! (Der er et par af nyere dato også). Sælgeren ringede en aften, og jeg måtte selvsagt lige udfritte ham om baggrunden: Ex-konen havde arbejdet på Carlsen-forlaget og fået et eksemplar af hvert album med hjem. Men selv om hun arbejdede på et tegneserieforlag, så interesserede tegneserier hende åbenbart ikke en døjt (!). Hun ville i alt fald ikke læse albummerne. Manden var heller ikke interesseret i at læse dem (!!). Og da de blev skilt, blev hele baduljen stående hos ham. Han tænkte, at deres børn kunne få dem, når de blev store nok. Men det viste sig, at børnene sgu ikke ville have dem (!!!). Så tænkte sælgeren, at han ville gemme dem til børnebørnene. Men de ville sgu fa'me heller ikke have dem (!!!!!).
Og så begyndte han at auktionere dem bort. Mit held!

 
Og de fleste blev sat på auktion til små penge. Okay, nogle af dem endte så med at koste kassen. Et De 4 esser-lot gik til 800 kr. til anden side. Jeg tror, jeg havde sat 40 kr. eller i den dur, bare for at være med. Sjovt nok havde sælger også to andre numre fra samme serie, som INGEN var interesserede i, og som jeg fik for nogle få træmønter. Og et Robert Crumb-album måtte jeg desværre se gå til en meget stålsat quinde med pengepungen i orden.

 
Men altså, vildt at sidde med ca. 45 ulæste/uåbnede albums fra 80'erne. Så er samlerens dilemma naturligvis så, om han bør behandle dem med yderste forsigtighed; læse dem i en vinkel af højst 45 grader, og ihukomme at limen dengang nogle gange var noget lort, som i dag knækker for et godt ord - eller bare flække dem åbne. Hah!

NB: Jeg har tidligere skrevet om Cirkus Jacopo nr. 1 her. Og om De 4 esser nr. 3 her.

NÆSTEN som at være tilbage i de glade dage i 1980'erne med DEJLIGE albums fra de GODE FORLAG! (første del)

Det er meeeget længe siden, jeg har købt så mange tegneserieralbums, som jeg har gjort i denne måned. I dag har jeg hentet den sidste pakke: 11 albums i fin stand. Det er disse, man ser i dette opslag.

For et par dage siden slæbte jeg også en 12 kg pakke hjem (uff!). Den sidstnævnte pakke (kasse) var stort set alt sammen udgivelser fra danske forlag i 80'erne ... men de stod, som den dag, de kom fra forlaget. Ulæste. Uåbnede. Dertil findes i sig selv en historie, men den må vente (se næste opslag). At finde brugte, slidte tegneserier fra gamle dage er cool nok. Men når man åbner helt "nye" 40 år gamle albums, så er det næsten som at være tilbage i det gamle århundrede. Lugten af det friske papir og tryksværte mangler, men ellers.

De 11 albums her i opslaget er udelukkende af de to tegnere: Alex Varenne og Matthias Schultheiss. Sidstnævnte husker jeg fra Seriemagasinet, hvor hans "Trucker" først blev trykt. Nu fik (vandt) jeg en stak af hans albums på auktion. Yay! Spiffy!!

Alex Varennes serie "Ardeur" derimod husker jeg slet ikke fra 80'erne, men for et par år siden faldt jeg over album nr. 1, og det smagte bestemt af mere. I 12-kg-kassen, som jeg nævnte før, fik jeg de tre første album i serien. Weirdness og fremtids-post-atomkrigs-craziness fra det fantastiske franske forlag Les Humanoïdes Associés! Jeg spurgte sælgeren, som han havde mere interessant i nærmeste fremtid (så man kan lave en bunke isf. at betale fragt flere gange), og han viste mig et par af Ardeur-serien. Jeg spurgte ind til dem, og han tilbød mig hele serien for en vældig favorabel pris uden at skulle kæmpe om dem i en auktion. Sådan! Så er der sgu noget ved at handle!

Ud over nu at eje den komplette Ardeur-serie (selv om bagsiden på album nr. 6, som det ses på fotoet, lover flere albums, så kom der kun 6 - også i Frankrig), så fik jeg også et par af Varennes andre serier. Det lader til, at han ud over Ardeur-serien slog sig på erotiske tegneserier. Måske solgte det bedre. Jeg havde hellere set mere underligt stads i stil med det, man kunne læse i Total Metal (Métal Hurlant på dansk). Men sådan er der jo så meget. Mere i næste opslag.

STUART ADAMSON-bog på vej

 

Engang i omkring 1984 læste jeg en lang artikel i et dansk musikblad om nyrock-bands fra Skotland. Jeg har glemt lige nøjagtigt, hvilket blad det var, MM måske. Og skribenten var vist nok Jan Lauersen (som selv var med i et nyrock-band, der hed Tristan-T, og senere kom i radioen i programmer om endnu flere spøjse nyrock-bands).

Et par af de skotske bands fra artiklen, som jeg fik fat på plader med dengang, var The Skids og Big Country. Der er en biografi på vej om sangeren fra de bands, Stuart Adamson, og her er et timelangt vidcast-interview (fra Word in Your Ear) med forfatteren, Scott Rowley. Interessant stads. Jeg anede iø ikke, at han (sangeren) tog billetten ved egen hånd på Hawaii for 25 år siden. Trist. Bogen kan forudbestilles på imusic for et par hundrede dask.

Håbet, at porten til lyksalighederne (til kitsch, knald og trash) skulle åbnes, nåede at leve et øjeblik ...

 

Jeg var inde at kigge på Billed-Bladets abonnementsside forleden og blev lettere overrasket, da der blev lovet, at et abonnement ville give adgang til "alle" tidligere numre digitalt. Jeg gik derefter ind og checkede på SE OG HØRs hjemmeside (begge udgives af Aller), hvor det samme stod. Wauw!

Man har jo så næsten visakortet fremme med det vons...

Men det slog mig dog, at der muuuuligvis var en risiko for, at det ikke var helt korrekt info ... og en mail til Aller-kontoret resulterede da desværre også kun i at bekræfte mistanken.

"Alle" tidligere numre betød så åbenbart bare alle tidligere **digitale** numre. Tiden før det digitale landskab eksisterer åbenbart ikke for det nutidige menneske derude i forlagsverdenen. Æv.

Som et lille plaster på såret gik jeg tilfældigvis forbi en genbrugsbiks i forgårs, som havde et enkelt ex af SE OG HØR fra 1982 i vinduet. Oh well, bedre end ingenting.

Jeg er godt klar over, at det ville koste en svensk herregård at scanne alle disse gamle blade, og at chancen for at det gøres er lig nul - og det var naturligvis også derfor, jeg var ved at få et chok, da man kunne læse på Allers abonnements-sider, at de rent faktisk tilbød tilgang til hele arkivet.

PS: Og check så lige tv-programmet: En hel uge med film ... hvoraf samtlige danske kanaler (dvs. monopolkanalen) kun viste to (2!).

Jeg har jo godt nok tidligere skrevet en del om gamle sladderblade her på bloggen, men skulle nogen undre sig over min interesse for denne forfærdelige lekture, så skyldes det, at bladene fra for 3-4 årtier siden er fede dokumenter over en tid med popkultur, glemte kändisser (og mindre glemte) og diverse chokerende nyheder - omend vel nok set gennem et kitschet filter. Ganske som Ekstra Bladet, B.T. og ... Ugens Rapport ... var det.

Legende ligefrem o_O

 

Ahh, sådan noget varmer den gamle redaktørs kolde og sorte hjerte. ^_^ 

Tolv gange PEDRO

Mørkets søstre - trailer

 Jeg har altid kunnet lide Pedro Almodóvars film, men det er af uforklarlige årsager bare så ufatteligt få af dem, jeg har fået set i årenes løb. Måske fem. Et af problemerne har ikke mindst været, at det var - og stadig er - ufatteligt svært at få fat i hans film på Blu-ray. Nogle af dem findes på dansk dvd, men Blu-ray? Måske i Spanien, men hvem taler spansk? Ikke jeg i hvert fald! (Og det til trods for at jeg rent faktisk gik til spansk - og her taler jeg om sproget - i halvandet år på HF). 

Men så for måske mellem 12-18 måneder siden opdagede jeg, at der var kommet tre Blu-ray-boxsæts fra SoulMedia i Danmark, og at cdon havde dem til en fordelagtig pris. Jeg bestilte dem og ventede og ventede og ventede. Jeg tror, jeg ventede i to stive måneder, uden at der skete en skid. Så skrev jeg endelig til dem og fik pengene tilbage. De svarede godt nok, at de ikke vidste, hvornår de ville få dem fra selskabet, men det fik dem alligevel ikke til at tage dem ned fra hjemmesiden. Idioter. Hvor mange mon har bestilt dem og måttet vente i lange tider ligesom jeg. 

Nå, men forleden opdagede jeg så ved et tilfælde, at Gucca havde dem på lager - og et par andre butikker ligeså. Jeg antager, at de tre sæt endelig er blevet genoptrykt. Nu står de så på min hylde, og jeg fik set samlingens ældste film i går, MØRKETS SØSTRE (org.: Entre tinieblas / aka Dark Habits) fra 1983. Den var rigtig god. Faktisk synes jeg, at stort set alt, som jeg har set af Pedro Almodóvar, er vældig godt. Nå ja, der var måske lige en enkelt film, som jeg optog fra tv for et par år siden, der udelukkende foregår på et fly. Den var måske ... mindre god end de andre. Men den var sgu sikkert alligevel bedre end det meste nye fra Danmark, så det var til at leve med. Men altså, jeg så den første af de 12 film i går, og selv om dette ikke er nogen anmeldelse, så lad mig blot sige, at selv om filmen var så gammel, og Pedro dengang så ung, så var den morderligt god! 

Jeg slog den i øvrigt op på dvdcompare, og med mindre, der er udgivelser, som ikke er nævnt, så findes der kun to Blu-ray-udgivelser; denne danske (nordiske) og en britisk! Vildt! Hvordan kan det være? Pedro Almodóvar har vundet eftertragtede filmpriser. Hans film er populære. Og alligevel får de sådan en ussel behandling på hjemmevideomarkedet. Måske er problemet, at hans film ikke er amerikanske!  

Som altid er SoulMedias udgivelser fuldstændig barebone. Ikke engang en enkelt trailer kunne det blive til. Men underteksterne lod til at være gode, og det er jo det vigtigste. Men altså, hvor mange film har Pedro lavet? Jeg må undersøge det! Jeg er bestemt fan! 

Slikke på store babser - eller store babser-slik!?

 

Store babser!
Der var et medlem i en af de der typiske "husker du 19xx'erne" - grupper på facebook, som postede billedet af ovenstående slikpose i går. Og som amen i kirken kommer der kommentarer som "den var ikke gået i dag" og "jeg savner tiden, hvor folk ikke blev krænkede".
Men altså, jeg køber den ikke. Hvis Bonbon ville udgive "Store babser" eller lignende i dag, så kunne de gøre det. Der er ingen lov, der forbyder det.
Folk er i dag så forblændede af attituder fra udlandet, at de per se køber disse falske narrativer. Men kommercielle firmaer tænker i kroner og øre, og hvis tre mennesker kunne tænkes at blive stødt over navne på et produkt, så ændrer man det hellere frem for at give klagerne fingeren. Det var det, der skete med "Kæmpe Eskimo".

Jeg tror, jeg læste om *to* grønlændere, som mente, navnet skulle ændres - og der var begge gange tale om akademikere, som sikkert sprang med på vognen for at få lidt taletid. I de første 17 tråde på fjæsen skrev den ene efter den anden efter den tredje grønlænder, at de var fuldstændig græskkatolske mht. navnet. Et par stykker skrev iø, at de ikke var eskimoer, men inuitter, så det kunne ikke støde dem, at isen hed noget med eskimo.

Jeg har også læst, at man ikke længere må sige "rullestol". Men - igen - jeg køber den ikke. Den slags kommer fra tosser, som har siddet derhjemme og tænkt lidt for længe over at kunne få en plads i solen. Og de tror, de skal tale på andre menneskers vegne. Mennesker, som åbenbart er i så sørgelig en fatning, at de ikke kan selv. "Åhh, det er synd for dem i kørestol." Og så bliver den slags gentaget så meget, at en eller anden i rullestol tænker: "Jamen så må jeg jo hellere være enig" - selv om de i reglen ikke føler en snus for det.
Men, altså, som sagt, jeg køber den ikke, og i morgen har jeg tænkt mig at lancere firmaet "De fake udstødte produkters comeback kompagni" med hovedsæde i Vordingborg. Så tage vi fat i sagen derfra. Vort fremmeste formål vil være at træde de fake-forargede i ansigtet og tvinge dem til at spise sure prutter.


(Fuck, hvordan kommer jeg til Vordingborg!? Det her er vist ikke gennemtænkt, Jack!!).

Viggo på Grønland

Jeg ser ellers aldrig DR's "Aftenshowet" (det kan mine tæer ikke holde til - alt det krummeri magter jeg ikke!), men jeg gjorde en undtagelse i dag, fordi der muligvis ville være et interview med Viggo Mortensen (ham fra MOTORSAVSMASSAKREN 3 og flere af Cronenbergs voldsfilm), eftersom han lige kom forbi et pressemøde i Godthåb. Vi fik nu alligevel ikke noget egentligt interview, men et referat af et interview! Men så kunne aftenens tre gæster i studiet så i stedet give deres besyv med om den uventede gæst. 

En af dem var Maria Månson, som engang har haft et filmprogram, der blev lukket. Og hun mente, at det var sådan set for galt, at fokus skulle rettes mod sådan en halvgammel hvid mand. Argh! Man bliver ærlig talt så træt, når danske "kändisser" slynger den slags moderne og "rigtige" fraser af sig.

Hvis hun så havde kritiseret, at en Hollywood-stjerne kom og at denne i ren selvfedme ragede al opmærksomheden over på sig selv, så kunne man forstår kritikken (her ville den dog stadig have været forkert, da Viggo på sin velkendte ydmyge facon overhovedet ikke forsøgte at være "in the spotlight". Han ville ikke engang tale med pressen, netop fordi det ikke skulle handle om ham). Men ifølge Månson var det åbenbart udelukkende et problem, at han var en "midaldrende hvid mand". 

Sjovt nok, at denne unge - hvide - danske  kvinde skulle belære os om, hvad der var ufedt for grønlænderne ... SAMTIDIG MED at DR's journalist på Grønland, Cecilie Kallestrup, kunne berette, at de almindelige grønlændere, som hun havde talt med, syntes, at det var fedt, at Viggo kom forbi, og de var glade for hans interesse for dem. I øvrigt er mange grønlændere efterkommere af danskere, som rejste derop, og er dermed hvide. Men de skal måske også helst holde sig væk?

Det uheldige klip kan ses her nedenfor:

Og for lige at rense munden (eller øregangene) efter det kiksede indslag kan man lige nyde traileren til dette store horrorfilmmesterværk, som Viggo Mortensen var med i for længe siden. Jeg var så "heldig" at se den i Scala Cinema Club i London i 1990. 

HELLIG KO PÅ AFVEJE! Jack J læser glemt fransk tegneserie

af Georges Chaulet & Francois Craenhals

Dansk oversættelse: Gudrun Rasch
Fransk udgave: 1964 / Carlsen: 1974

På ryggen og kolofonsiden hedder albummet "De 4 esser og den hellige ko"

I den sidste uges tid har der været en sælger i en af tegneserie-salgsgrupperne på fjæsen, som havde et lot af serien "De 4 esser" på auktion (jeg har glemt hvor mange, 6-8 albums, noget i den stil). Og så havde han en anden auktion med to albums fra samme serie. Hvorfor han solgte dem i to auktioner i stedet for hele baduljen samlet, aner jeg selvsagt ikke. Der var straks nogen, som bød på det store lot, så jeg holdt mig helt væk, men det andet med to albums forblev uberørt, så jeg smed et bud på 20 kr. og tænkte, at det sgu nok ville blive overbudt. Og så i går aftes, hvor auktionen skulle slutte, faldt jeg sørme over et album fra serien i min samling. Ulæst og fuldstændig glemt! Det har sikkert været et af dem, jeg har raget til mig i en genbrug til 5 kroner stykket og lagt i en stak, da jeg kom hjem, for derefter at glemme igen. Ja, min samling er sikkert alt for stor.

Nå, men jeg vandt iø de to albums i aftes. Og ja, man kan jo sige sig selv, at uheldigvis er et af de to albums naturligvis det samme, som det jeg allerede har (usch!), men om ikke andet så er sælgerens album i ulæst ("som ny") stand, og mit eget er som nævnt slidt fra genbrugsen, så det er okay. Og til dén pris har jeg ikke tænkt mig at rette en knyttet næve mod himlene og udspy min vrede. Det store lot gik i øvrigt til 800 kr. efter en lang budrunde (krig).

Så vidt jeg husker, spurgte en fra forlaget Zoom på facebook sidste år, om der var interesse for, at man udgav serien - og de fleste svar var vist, at man syntes, den var en anelse *for* børnevenlig, om end der var mindst en enkelt, som skrev, at han ville købe det hele, hvis de udgav det!

Jeg ser på ComicWiki, at der kom 13 albums på dansk, mens den fortsatte til album nr. 43 i Frankrig (af stort set samme forfatter/tegner, se ovenfor) + flere intégrale-udgaver (alle de franske udgaver kan ses på Bedetheque com. Link på ComicWiki-siden). Og jo, jo, albummet *var* mere børnevenligt, end selv de franske serier, man er vant til, men historien var fint fortalt og tegnet, og der var spænding og fart over feltet. Jeg var underholdt!

Og nedenfor lige en sekvens, som ikke er gængs for serien, men kun hænder i dette ene album: gæsteoptræden af selveste Tintin og Terry! Og ifølge danske ComicWiki er det endda Hergé, som har tegnet. Kan nogen mon verificere dette?

Jeg sad og kiggede lidt på de sidste franske albums, der kom. Det lader til, at man har opdateret handlingen, så den passer til samtiden (oprindeligt er serien baseret på en bogserie fra 50'erne). Der er i alt fald en computer med i et af de sidste album!

Det er iø sikkert meget godt, at man stoppede serien. De sidste to numre er tegnet af andre tegnere: Den første tegnede i den gamle stil, og det ser fint ud. Men den anden har tegnet i en mere moderne stil, og det ser (for mig i alt fald) anonymt ud. Alting har sin besøgstid.

Om det ville blive en sællert, hvis Zoom (eller andre) udgav hele baduljen? Who knows.

PS: Et andet link til Tintin er iø, at flere albums i serien er oversat af Jørgen Sonnergaard.

Her er "Doc" inde at købe en stak tidsskrifter, bl.a. "Tintin".
Det går fint ikke at ændre det i oversættelsen, men hvad
den gængse danske læser sikkert ikke ved, er, at det er
BLADET Tintin, som han køber - ikke albumserien af samme
navn. "Tintin"-bladet (som er et serieblad med forskellige
serier) har kørt i rigtig mange år i Frankrig/Belgien og
udkommer mig bekendt stadigvæk. 

Øv, her gik det galt i trykket! Hva' fa'en bliver der sagt!?

Jeg antager, at der nok skal være en eller anden, der ville føle sig krænket
på indernes vegne, hvis albummet blev genoptrykt