Non-stop party - no more

 

Jeg ser netop i TV-Avisen, at JOHNNY REIMAR har taget tyrolerhatten på for sidste gang.

Jeg vægrer mig jo lidt ved at fortælle det, men som 9-årig fik jeg min første båndoptager og begyndte at samle på Johnny Reimars "Non-stop Party"-kassettebånd. Der kom en hel masse volumes. Nej, det er ikke et af de minder, man allerhelst hiver frem i klubben for coole kids. Engang i 80'erne begyndte jeg at bruge båndene til at optage på fra radioen (ligesom videobånd var blanke kassebånd dyre dengang). Så vidt jeg husker, var lydkvaliteten ikke fantastisk på disse bånd stillet over for bedre blanke bånd. 

I TV-Avisen sagde de, at Johnny blev "kult" blandt unge på diskotekerne i 90'erne!? Ja, det ka' de sgu godt bilde mig ind. Kulturelt set er 90'erne et årti, man helst bør glemme cirka på højde med nazitiden. Og ja, jeg har godt hørt, at 90'erne er blevet "in" igen. Bare tanken kan jo få én til at trække gardinerne for og lægger en bedre nyrock-plade på grammofonen og lade som om det stadig er 1983. Usch!

RIP Johnny Reimar