Sunday, 15 March 2026

ENDELØSE NAT - doku om MISS B. HAVEN (Torben Skjødt Jensen, DK, 2025)


Jeg fik endelig set dokumentarfilmen ENDELØSE NAT om gruppen Miss B. Haven. Glimrende film.

Det skal dog tilføjes, at jeg mere er fan af gruppens forgangsgruppe, nyrock-gruppen CLINIC Q. Og der blev skøjtet lige lovlig hurtigt hen over dén periode, efter min mening. Men nuvel, stod det til mig, var der blevet lavet en hel doku om Clinic Q i sig selv. Men som sagt, fin film som det er. Og Torben Skjødt Jensen ville sikkert ytre: "Jamen så lav din egen film!"
Og så er man jo blæst lidt bagover af de 10 tons stykker ekstramateriale, der findes på dvd'en. Dét er man fanderme ikke vant til fra Another World Entertainments side!

Torben Skjødt Jensen er jo en gammel rotte, der har lavet en masse. I denne sammenhæng er det måske mest nærliggende at nævne, at han var med til at lave filmen GANGWAY I TYROL i 1987! (Den lader desværre ikke til at være tilgængelig på nettet!).
Set på dvd fra biblo (men jeg har bestemt lyst til at købe den - når den kommer på tilbud). For- og bagside lånt fra AWE's hjemmeside.





No comments:

Post a Comment