Ovre på den engelske hovedudgave af denne blog har jeg en hel del "followers", men af underlige grunde gør det samme sig ikke gældende her i den danske afdeling, muligvis nok fordi de fleste af mine læsere sidder udenfor Danmarks grænser. Anyway, på hovedbloggen bringer jeg fra tid til anden tips om andre folks blogge, som flyver under radaren, men som folk burde læse, fordi de er gode. Det vil jeg så ikke helt gøre på denne blog, men eftersom jeg kun har har 1 (een!) følgesvend her i den danske afdeling, nemlig Julia fra Julia the Strange-bloggen, så kan jeg jo lisså godt være sød og rar og give denne min eneste "follower" lidt reklame. :D
Du finder Julias blog her, hvor hun anmelder horrorfilm, bl.a. teenagetøse-horrorfilm, men det tilgir vi hende, fordi... well, fordi hun er en teenagetøs og dermed ikke kan gøre for det. Og ydermere skriver hun om sit begivenhedsrige liv bl.a. som knallertbølle, hestetæmmer og tegner. Alt sammen noget man iø også kan se på video på YouTube, hvor Julia og en veninde har lagt en frustrerende mængde videoer ud. Nogle af dem, som denne eller denne er muligvis ikke nogen, som man, ahm, behøver at se to gange. Haha. Men som sagt Julia er også til horrorfilm og udviser allerede store evner inden for faget som special effects-mager, som du kan se et par eksempler på her nedenfor:
Jeg håber naturligvis, at Julia holder fast i sin interesse for horrorfilm. Alt for mange forlader genren, når de bliver rigtigt "voksne" eller begynder på job/uddannelse/osv. hvor der måske blir rynket på næsen af cool popkultur. Well, gør som resten af os, Julia, bare gi' dem fingeren! Men jeg vil dog foreslå, at du gir EVIL DEAD en chance til! ;-)
Du vil vel ikke have, at gamle mænd som Søren og jeg skal græde over ungdommens forfald, vel?
Haha, you really made my day xD
ReplyDeletetusind tak - det er virkelig et smukt indlæg! :D
- måske skulle jeg give evil dead en chance til ;)
jeg skal nok holde ud :b
- Julia :D
- og du har da godt nok valgt nogle.. af de dårligste videoer som eksempler! hahaha xD
ReplyDeleteJamen det var da så lidt.
ReplyDeletePå den engelske blog dækker jeg nogen gange andre engelske blogge, som folk måske burde kende til, og så var det oplagt at nævne din her i den danske afdelig.
Jeg skal iø også lige gøre opmærksom på, at jeg skam skrev indlægget før dit lidt triste indlæg, så det var altså ikke blot for at opmuntre dig (men herligt, at du blev det).
De dårligste videoer: Ahm, det er da muligt, haha.
Og så til sidst; jeg vil tillade mig at tyvstjæle Caspar Vangs (fra Uncut.dk) omtale af Evil Dead, som ganske glimrende beskriver, hvad jeg tror, du måske har overset; nemlig at selvom special effects og skuespillet måske ikke er så godt, så er energien og nerven til stede, og personligt vil jeg sgu hellere ha' det, end en poleret film med gode effekt, men hvor historien ikke holder.
Caspar Vang:
- Som en gammel punkskive
Af Caspar Vang
Det kan godt være, at det kræver visse forbehold, hvis Sam Raimis løbske horrorvanvidsudflugt til skovhytten skal inkluderes i den store onde, ildelugtende gyserfilmskanon. Men hvem siger, at en film skal være toptunet, lækkerpoleret mainstream-horror for at kunne få adgang til den store, skrækindjagende hall of fame?
Hvor mange tilsyneladende bedre værker går døde i deres (gaaaab) glatpolerede middelmådighed, har Raimis The Evil Dead kvaliteter, hvor det for alvor betyder noget: Den er fyldt med rå energi, gåpåmod og filmisk fortællelyst. Ja, det er lavbudget-horror, og der har tydeligvis ikke været mange håndører at ødsle ud på laber scenografi og anerkendte stjerner, men er man i stand til at komme over de forhindringer, har filmen både klædelig utilregnelighed, en umådelig cinematisk energi, groteske øjeblikke og en pæn portion af den horror-humor, der er blevet karakteristisk for Sam Raimis skrækfilm.
Og så er der selvfølgelig figuren Ash.
Bruce Campbell blev i rollen som Ash en af de mest prøvede horror-(anti)helte nogensinde. Oplagt som alle gyserdrengerøves store ikon, der for alvor trådte i slapstick-karakter i de to sequels. Personligt stiftede jeg første gang bekendtskab med filmserien i en kunsttime på HF. En af tøserne så, at jeg tegnede zombier og vampyrer og anbefalede en mærkelig gyserfilm, hun havde set. Evil Dead 2. ”Jeg ved ikke om der er en etter, og den er lidt ligesom en komedie”, fortalte hun. ”Men der er en fyr, der jager sin afhuggede hånd, så det er helt sikkert lige noget for dig”, sluttede samtalen. Og det var det.
Et par år senere anbefalede en ven mig etteren (som jeg sært nok ikke forbandt med toeren, før jeg så Bruce Campbell), som han lånte mig på video. I en skamcensureret engelsk udgave, viste det sig. Men jeg kunne, trods censurklip, se, at der var noget særligt på spil her, og da jeg et par år senere mødte en gut, der lavede makeupeffekter og elskede gyserfilm lige som jeg, fik jeg fingrene i den komplette film, der straks blev en personlig favorit.
Det kan godt være, at filmen ved de mange gensyn har mistet lidt af sin indledende fascinationskraft for mig, men et nyligt gensyn på DVD afslørede, at filmen med tiden ikke har mistet noget af sit sprælske punch. Det føles lidt som at sætte en god gammel punkskive på pladespilleren.
Kønt eller poleret er det ikke, men energien er umulig at ignorere.