Thursday, 25 April 2024

THE ISLE OF LOST SHIPS (Maurice Tourneur, USA 1923)

Jeg er begyndt at læse gamle aviser igen. Og med "gamle aviser" mener jeg ikke reklameavisen fra de sidste 14 dage, men derimod 100 år gamle eksemplarer af B.T. Og nej, jeg taler heller ikke om gamle mølædte udgaver fundet i gamle kældre og med støvlus, der drysser ud, når man tar dem op. Jeg går derimod ind på Mediestream og finder dem. 

Når skæringspunktet er 100 år, skyldes det, at man som luset privatindivid ikke har lov til at læse aviser nyere end 100 år gamle. Ja, det vil sige, det kan lade sig gøre, men så skal man bruge en computer på et bibliotek. Og så er det endda kun de ejerløse aviser, man kan læse - med mindre man er så "heldig" at være bosiddende i Skodbyen eller Århus. Her kan man nemlig få lov at læse nyere aviser, både med og uden ejere, på læsesalene hos det Kongelige Bibliotek. Hvorfor københavnersnuderne (og deres århusianske fætre) stadig skal forfordeles, er mig en gåde. Gør dem dog tilgængelige på alle bibliotekerne!! Det er jo ikke, som om folk øst for Valby Bakke betaler mere i skat og dermed får ret til mere  - omend dem ved magten i den danske hovedstad bestemt opfører sig som sådan. Men nuvel, jeg kører ud ad et sidespor her - tilbage til emnet: Jeg fandt ovenstående biografreklame i et B.T. fra januar 1924. 

Filmen er THE ISLE OF LOST SHIPS, instrueret af Maurice Tourneur i Amerika året før den danske premiere. Her til lands fik filmen premiere i københavnerbiografen Metropolteatret (senere Metropol Teatret og senere igen blot Metropol) under titlen De døde Skibes Ø. Filmen blev en bragende succes (eller "sukces" for nu at holde os til datidens stavemåde, eller Stavemaade). Check selv omtalen nedenfor, som jeg fandt i et B.T. fra tre dage senere. Og endvidere: Når man checker Biografmuseets premiereliste, ser man, at filmen fik repremiere intet mindre end fire gange i årene mellem 1924 og 1928. 

Jeg ville selvsagt gerne se De døde Skibes Ø, men desværre ... som så mange andre film fra stumfilmstiden er den desværre gået tabt. Man kan selvfølgelig håbe på, at nogen en dag finder et eksemplar i en glemt kælder under en for længst nedreven biograf, men man skal nok ikke sætte sin næse op efter det. Det er vist desværre de færreste forsvundne stumfilm, som rent faktisk tilvejebringes. På facebook har flere gjort mig opmærksom på, at der findes et remake fra 1929, men et remake er jo i sagens natur ikke den samme film, og den er ikke engang instrueret af den samme mand. 

Sjovt nok lavede Tourneur rent faktisk en lignende film - endda samme år - i Tyskland med et plotreferat, som lyder lidt som det samme, og med stort set samme tyske og engelske titler som originalen. Men igen: det er jo ikke originalfilmen fra 1923!! Remaket fra 1929 er i øvrigt en talefilm, hvor den oprindelige selvsagt er en stumfilm (den tyske film er også en stumfilm). Der blev dog også lavet en udgave af talefilmen uden lyd (hvilket vist var almindelige i tiden lige efter talefilmens opfindelse, eftersom mange biografer ikke havde udstyr til at vise talefilm). Der findes et eksemplar af remaket i USA (udgaven uden lyd!), men er desværre, så vidt jeg ved, ikke tilgængeligt offentligt. Den tyske film ligger på YouTube (jeg har ikke set den). 

Man kunne have ønsket sig, at danskerne i sin tid havde beholdt printet herhjemme, så en eller anden i dag kunne falde over den i Cinematekets kælder eller i dén dur, men igen... man skal nok ikke holde vejret, mens man venter


 

2 comments:

  1. Min mormor sagde altid 'om 100 år er alting glemt,' men det er vist ikke helt rigtigt, så længe der sidder en lejemorder og ser tilbage.

    Jeg sidder med en uimodståelig lyst til at se den film!

    ReplyDelete
    Replies
    1. LOL. Jeg hørte engang omkring 1986 Martin Hall sige på P3 "Om 1000 år er alting jo glemt alligevel".

      Ditto her! Desværre lader både originalen og remaken til at være fuldstændig umulige at se. :-(

      Delete