Wednesday, 29 July 2026

THE GORGON (England, 1964)

 Trailer: 

Jeg så Hammers THE GORGON (Terence Fisher, 64) for første gang her til aften. Glimrende film og det sædvanlige gode skuespil fra Hammer-studiet. Uhygge skal man lede langt efter, med mindre man er 5 år gammel, og faktisk ser man næsten slet ikke "monsterdamerne", som det hele handler om.

Det er faktisk en underlig film uden egentlige skurke, blot folk med forskellige meninger, som vil det bedste for andre (okay, det ville Hitler også, but you no wha ah mean). Men det gør ikke noget. Alle dialogscenerne er gode, og både Peter Cushing, Christopher Lee og Barbara Shelly er med.