Amerikanske psykopatmord mens sveden driver

 

Tilbage i 90'erne læste jeg Bret Easton Ellis' berømte/notoriske bog American Psycho. I dag – ca. 30 år senere – fik jeg endelig set filmatiseringen! 

Jeg fandt for nyligt en stak engelske og amerikanske dvd'er i den lokale Røde Kors og ragede det meste til mig. Og en af dem var altså AMERICAN PSYCHO. Filmen er instrueret af canadisk/engelske Mary Harron, som man ofte ser i amr. dokumentarer om den tidlige punkmusik i USA (hun var en del af den scene). Jeg synes at mindes, at filmen i sin tid fik halvlunken omtale i danske medier, men jeg syntes faktisk, den var glimrende. Der er her jo ikke tale om en horrorfilm, men en satirisk kommentar til den yuppiekultur, som (åbenbart) eksisterede i 90'erne. 

Modsat bogen dvæler filmen heldigvis ikke alt for meget på lange tirader om Phil Collins og anden mainstreammusik. Jeg husker, at jeg dengang for tre årtier siden simpelthen pinedød var nødt til at springe disse hjernelamme passager over. Christian Bale gør det glimrende i rollen som Patrick Bateman, og det samme gør Willem Dafoe (naturligvis), om end sidstnævnte kun er med ret begrænset. 

Der kom iø en urelateret sequel, AMERICAN PSYCHO 2, som bestemt fik dårlig omtale. Jeg så og optog den i sin tid fra DR2, men husker intet af den, andet end at jeg syntes, den var okay (men hvem ved, måske var den virkelig noget lort!?). Der findes talrige dvd- og Blu-ray-udgaver af etteren, men hvis du vil have noget ekstramateriale med, så tag og fravælg de danske udgaver! 

Ballade i FANDOM – for et par årtier siden

Her lige noget vældig morsomt i sommerheden ("Det er jo som en bedre vinterdag i Melbourne"):

Det gamle, glimrende danske skrækwebsite Horrorsiden er desværre for længst fjernet fra cyberspace, men så er det jo heldigt, at man med lidt flid og møje kan grave gamle indlæg op via arkivsites.

Her er dén anmeldelse (bragt 24. okt. 2009), der i alt fald for undertegnede står som det mest legendariske indlæg på sitet (ikke overraskende på grund af en masse ballade): En anmelder havde set blot 5 minutter af en dengang ny gyserfilm (DRAG ME TO HELL) og besluttede, at den var noget lort. Han gav den dog et kvarter, før han slukkede og skrev en meget negativ anmeldelse (og gav bundkarakter).

Dengang var websites (ligesom blogs) populære (det var før SoMe blev det eneste, folk gad interessere sig for – ud over porno), og der var mange læsere. Der kom derfor en laaang tråd, hvor de fleste af hjemmesidens læsere var vrede over, at en anmelder kunne udvise SÅ lidt respekt over for en ny film (endda en Sam Raimi-film), at han kunne sable den ned efter kun at have set 15 minutter.

Sjovt nok bakkede Horrorsidens faste anmelderstab op om den mildest talt uheldige "anmeldelse". Flere nævnte endda, at hans anmeldelse ikke var en anmeldelse (efter balladen ændredes teksten og indledtes nu med, at der var tale en "meningstilkendegivelse", ikke en anmeldelse. Der var var dog stadig givet karakter som i enhver anden anmeldelse! Desværre er den originale version af teksten ikke gemt af Wayback Machine, men jeg husker rent faktisk, at bemærkningen om "meningstilkendegivelse" blev påduttet senere).

Man kan se, at der kom hele 74 kommentarer, men desværre har en redaktør fjernet to tredjedele af dem med en hæksaks (inklusiv mine egne).

Men hvorom alting er, så er det morsom læsning her næsten 20 år senere. Hvis jeg ærgrer mig over noget, så er det, at det fælles modelune (eller hvad vi skal kalde det) i dag går i retning af sociale medier, og websites er uncool; Det betyder, at der i dag stort set ingen interesse ville være for sites som Horrorsiden, Uncut dk og diverse blogs (jo, jeg overdriver, men det kan vel ikke tilbagevises at de fleste af disse sites har drejet nøglen om efter lange perioder med ret lidt interesse fra læsere).

Det ærgrer mig også, at den entusiasme, som danske fans udviste dengang, for mig at se er fuldstændig borte i dag (EDIT: overdrivelse igen). Der skal meget til for at få folk op af stolen i Danske Horrorfans (hvor de fleste indlæg består af "lad os se hvad den kan"-typen – når vi ser bort fra den ene moderators mange fine opslag). Når jeg lader blikke glide ned over diverse medlemsavatarer (hvoraf mange nu blot er navne, da avatarerne ikke klarede transformationen til arkivsitet), føler jeg næsten et nostalgisk vemod. Nogle af dem gemte sig bag falske navne, og vi ved ikke, hvor de er i dag. Andre har valgt at forlade det store fandomfællesskab.

Jeg poster her nedenfor et screen-grab af den famøse side med anmeldelsen, inkl. de ca. 25 kommentarer, som fik lov at overleve. Hvis blogger sætter opløsningen for meget ned, kan den gemte side også ses i mit link til Wayback Machine. Klik her.

NB. Jeg googlede andre af samtidens danske anmeldelser af DRAG ME TO HELL, og jeg ser netop, at Heaven of Horror gav den topkarakter (6/6).

PS: Jeg undlader at nævne navne – det fik jeg nemlig en fandens masse ballade ud af for nyligt, så det er sgu nok bedst at stoppe med det. Folk er sgu så nærtagende i disse tider.

Klik på screen-shot'et et par gange for at få det
op i læsebar størrelse. På min PC virker det bedst
at åbne i et nyt faneblad. Det duer ikke blot at zoome ind.

På selvmordspatrulje igen, igen, igen

 

Jeg så Joe D'Amatos TOUGH TO KILL (aka Duri a morire / Selvmordspatruljen) for 5. eller 6. gang i går. Forskellen er, at de første gange så jeg den på, hvad jeg troede var uklippet græsk video. Men det her fan-composite fra 2022 kører hele 10 minutter længere! Fyren bag (se titelsekvensen) sendte den til mig via min anden blog (som er dedikeret til disse b-krigsfilm. Check profilbilledet med links til mine andre blogs), fordi han tænkte jeg nok ville se den. Damn straight! Denne fan og hans filmbekendte var (er) virkelig fanatiske fans: Masser af små brudstykker, klip af ned til 1-2 sekunders varighed (og længere, natligvis), som manglede i det engelskdubbede print, er nu sat ind igen - og der er brugt materiale hentet fra 5 videoudgivelser (eller måske flere) og et tv-rip. Med tre forskellige dubs igennem filmen! (Engelsk, italiensk og spansk. Og ja, en håndfuld fans har lavet engelske undertekster til italo/spanioler-dialogen). Der findes ingen Blu-ray- eller (afaik) dvd-udgaver ud over noget bootleg-halløjsa, og åbenbart ingen uklippede videobånd.

Glimrende krigsfilm (uden at der i øvrigt er krig i filmen) med Donald O'Brien (fra Zombiemassakren) som the bad guy. Trist, at diverse selskaber finder det nødvendigt at genudgive de "store" italienske genrefilm igen og igen og igen, men ignorerer obskure ting som TOUGH TO KILL.

Nedenfor noget af den kulørte dialog, som den internationale distributør åbenbart synes, at vi skulle "spares" for:

Hovedrollen spillet af Luc Merenda

Premiere i Nygade biograf 12.9.79, hvor filmen kørte 11 dage. 
Repremiere i 82 i Tre Falke biografen, hvor den fik lov at
overleve i 6 dage, før den røg af plakaten. Denne film er
i øvrigt den tredje, som blev belemret med samme danske
titel (originaltitlerne var naturligvis helt forskellige).