Saturday, 12 May 2012

Den fortsatte beretning om Satan-kulten Postdanmark

Så skete det ikke overraskende igen; Pestdanmark lavede lort i den med en af mine pakker igen igen igen. Hva' fanden sker der lige derinde, bruger de tiden på at bide hovedet af høns og drikke blod, eller hvad. Noget ANDET, end at koncentrere sig om at få posten frem til de rette adresser, MÅ de da for fa'en bruge energien på. Ellers siger jeg ellers tak for kaffe! I sidste uge vandt jeg to yderst sjældne plader på eBay med det for længst glemte dansk-norske ny-rockband REPEAT REPEAT og sælgeren (et medlem af et knap så glemt black metal-band, Mercyful Fate) sendte dem straks... og fik dem retur igen med en note fra posten, om at adressaten var ukendt!!! Øhh, nå, javel, jeg har jo selvfølgelig også kun boet her siden engang i 90'erne! ARGH!!! Jeg håber sgu, pakken når frem NÆSTE GANG, han sender den (formentligt i dag).

Og så sent som i går fortalte min gamle far mig om to breve, han havde sendt til forsikringsselskabet for nyligt, men som de aldrig havde modtaget - og en indkaldelse til en røntgen-undersøgelse tidligere på ugen modtog han heller aldrig. Hva' fanden sker der lige for PostDanmark. >_<

7 comments:

  1. Det begynder at ligne chikane.

    ReplyDelete
  2. Jeg bestiller i perioder rigtig mange ting og da det er velkendt, at Postdanmark bliver dårligere og dårligere, så tror jeg nu ikke, det har noget med chikane at gøre. Men man ved naturligvis aldrig og jeg udelukker ikke noget. Men min fars forsvundne breve har selvklart ikke noget at gøre med mig, da han bor i en anden by, og jeg har i sagens natur ikke set pakken fra den københavnske eBay-sælger. Han KAN jo have skrevet forkert adresse.

    ReplyDelete
  3. Igen, jeg udelukker ikke noget, men et hurtigt check af de sidste 3-4 problemer med PostDK viser, at hvis det var chikane, så ville det være en hel sammensværgelse, der var i gang mod mig fra postetatens side. Denne pakke blev ikke leveret pga. den lokale pakkepost. Pakken med medier fra Tyskland blev ikke scannet på postcentralen i København (som er langt fra, hvor jeg bor). Problemet med, at man ville have mig til at betale told og gebyr af 8 øre, kan jeg takke Toldafdelingen for. Og at jeg havde bøvl med ID'et skyldtes udelukkende et surt fruentimmer på det lokale postkontor. Men hvis de virkelig har rottet sig sammen om mig, ser det vist sort ud. Argh. Jeg tror som sagt "bare", at det er Postdanmarks service-niveau, der er ved at ramme bunden generelt.

    ReplyDelete
  4. Nu er jeg i alle tilfælde klar over, at jeg har været heldig med posten i den senere tid.

    ReplyDelete
  5. Nu ved jeg jo ikke, om du bestiller noget udover DVD'er, men ellers er forskellen måske nok den, at jeg bestiller ting, som kræver pakke-forsendelser og at der ligefrem er en postmand, der skal aflevere dem. De små DVD-kuverter, som man typisk får fra Amazon og Play.com ryger i postkassen uden problemer. Det er mest først, når der skal ske en pakkeaflevering eller når det bestilte kommer fra udlandet udenfor EU, at det går galt.

    ReplyDelete
  6. Nogle gange får jeg store dvd-pakker fra Amazon, men dem stiller posten bare udenfor, da jeg har pakkeflex og bedt om, at få dem stillet udenfor døren, når jeg ikke er hjemme.

    ReplyDelete
  7. Så ankom pakken med mine to REPEAT REPEAT-plader fra Kbh! Ingen problemer i dag. Jeg modtog endda også mit amerikanske videobånd fra USA uden toldopkrævning heller, på trods af den tydelige pris på pakken fra eBay-sælgeren på $40. Herligt!

    ReplyDelete