Saturday 25 August 2012

Så'n ka' det os' gå

I denne tråd beklagede jeg mig over, at jeg ikke kunne finde det sidste Legacy-sæt, nemlig boksen med Uhyret fra den sorte lagune. Jeg havde godt nok filmen både i den store Legacy-boks og på australsk anmelder-screener, men som jeg også skrev i det første indlæg, så udemærker dette sæt sig ved at inkludere de to sequels Uhyret vender tilbage og THE CREATURE WALKS AMONG US. Dem kan man ikke finde andre steder (på DVD).

"Alfred Hitchcock - The Masterpiece Collection" - i ægte kunststof velour-boks

En læser, Niels Hansen, var så flink at tippe mig om, at et medlem over på DAHF havde sat den til salg (tak endnu en gang til flinke Niels). Jeg skyndte mig straks at melde mig ind og kontakte sælgeren efter 14 dage, men han havde desværre solgt den. Men jeg checkede naturligt nok hans salgstråd og så, at han havde en HITCHCOCK-boks til salg til en vældig favorabel pris, det drejede sig om "Alfred Hitchcock - The Masterpiece Collection" med 14 film i flotte udgaver (i følge brugerne på Amazon). Og med cirka 3000 extras på DVD'erne, så måtte jeg lissom ha' skidtet.

Sælgeren skulle have sølle 200 spir for boksen (Amazon skal have 91 dollars for den og den billigste marketplace-sælger skal have lige under $80 for den - og det er fra Amazon, så dertil skal lægges en lortespand porto oveni og man blir med 300% sikkerhed knaldet i tolden (ud over moms skal Postdanmark jo have 160 kr. for at behandle forsendelsen!!!). Så 200 bob er meget billigt sluppet, og så slap jeg endda billigere, fordi sælgeren satte den yderligere ned til 180,- (inklusiv porto!!!), sikket fordi han var ked af, jeg ikke kunne få Legacy-boksen. Niiiice!!!
(og hvis sælgeren skulle finde vej til denne blog, så: tusind tak for en god handel!)

Og så har jeg iø netop checket Amazon UK efter CREATURE FROM THE BLACK LAGOON-sættet og nu var der sgu en sælger, der havde sat et nyt ex op. Den har ellers været helt væk fra Amazon UK for a while, så den snuppede jeg med det samme. Sjovt nok (læs: ikke sjovt overhovedet!!!), så kostede den pænt mere, end jeg netop har givet for Hitchcock-boksen.


NB: Jeg checkede netop boksen på Amazon UK og der koster et nyt ex ca. 70 pund og en brugt (hos en sælger, der sender ud af UK) koster omkring £50.




...

2 comments:

  1. Hvor herligt for dig, Jack...

    Det er virkelig nogle gode handler du fik gjort dig der... jeg kunne også virkelig godt bruge de to Creature-efterfølgere, da jeg er "monster"-(no pun intended)stor fan af den oprindelige film...

    Men det er virkelig guf med den HITCHCOCK-boks - jeg har også været inde på den givne hjemmeside, og der er sgu mange gode ting til salg...

    Måske skulle jeg også blive medlem!

    ReplyDelete
  2. Takker. Jeg blev kun medlem for at gøre den handel, LOL. Men måske jeg skulle hænge rundt derinde og se, hvad der sker.

    ReplyDelete