Der var egentligt ikke den store grund til at scanne omslaget til denne nye film ("nye" i min bog anyway - den er fra 2014), men jeg købte den for nyligt for en 5'er og smækkede den på i går aftes. Man kan jo næsten godt gennemskue, at der *ikke* er tale om en horrorfilm, trods titlen, men derimod om en såkaldt actionhorrorfilm! Uff, jeg er ikke fan af genren, men når man finder den til 5 kr. i genbrugen, kan man jo lisså godt checke den ud. Det *kunne* jo være, den var bedre end de andre actionhorrorfilm, man har set - med mere horror end action. Dét var så desværre ikke tilfældet denne gang. Masser af tommetønderbulderbrag, men ikke megen substans.
Og er man gammel splatterfilmfan, bliver man nok skuffet over fraværet af i alt fald et par scener med det sprøjtende røde klister. Der er INGEN blodige scener i filmen! Der er godt nok rigtig mange, som bliver dræbt, men de bliver futtet af lidt ligesom i tv-serien Buffy the Vampire Slayer. Jeg er i øvrigt overbevist om, at man her i filmen (selv om forlægget er en tegneserie) har ladet sig inspirere af Buffy-serien, så man undgår at det ser fælt ud (og trækker aldersgrænsen op), når en eller anden slås ihjel. I stedet for sprøjtende blod, så svitses folk. De går simpelthen op i røg!
PLOT: Frankensteins monster vågner op i isen, tager hjem og begraver Victor. Så blir han angrebet af en håndfuld dæmoner, men får hjælp af nogle engle (!) Så går den vilde jagt på henholdsvis Frenkensteins monster, Doktor Frankensteins bog, engledronningen, og der er osse lige tid til at møde en sød forskerfrøken. Frankensteins monster har selvsagt i bedste actionfilmstil lært både håndkantsslag og cirkelspark. Hvor henne han lærte det, fremgår ikke af historien. Måske af en eskimo, der kunne karate deroppe i isen (eskimo-isen).
PLOT: Frankensteins monster vågner op i isen, tager hjem og begraver Victor. Så blir han angrebet af en håndfuld dæmoner, men får hjælp af nogle engle (!) Så går den vilde jagt på henholdsvis Frenkensteins monster, Doktor Frankensteins bog, engledronningen, og der er osse lige tid til at møde en sød forskerfrøken. Frankensteins monster har selvsagt i bedste actionfilmstil lært både håndkantsslag og cirkelspark. Hvor henne han lærte det, fremgår ikke af historien. Måske af en eskimo, der kunne karate deroppe i isen (eskimo-isen).
Hvis plotomtalen lyder spændende, så læs den een gang til. Så sparer du både 5 kroner og halvanden times tid, som du i stedet kan bruge nede på en havneknejpe eller til at skrive digte (hej Larsen). Plottets fem linjer dækker cirka hele filmen.
Fra tid til anden får vi fisolofisk voiceover af Frankensteins moster hamself. Når du har været ude for noget dårligt, lærer du ikke at stole på folk - og i den dur. Og hele herligheden er fyldt med CGI, og selv om det ser udmærket ud i de fleste scener, så ligner det mere et computerspil end en spillefilm. Men sådan ser rigtig mange actionfilm vist nok ud i dag. Jeg forsøger at undgå dem, for jeg er en meget, meget, meget gammel mand, og jeg orker ikke den slags moderne stads.
Bill Nighy er med som skurk, og han er jo altid god. Og her i huset huskes han ikke mindst fra SHAUN OF THE DEAD. De andre hovedroller i filmen spilles af pæne, men så vældig flade og uinteressante skuespillere, at denne anmelder ikke engang gider nævne dem ved navn. Derimod har Bruce Spence en lille rolle. Du husker naturligvis godt, at han spillede "the Gyro Captain" i MAD MAX 2. Han har været med i 100 film og er i dag næsten lige så gammel. I, FRANKENSTEIN er iø filmet i Melbourne, hvor jeg boede i 90'erne, men jeg genkender nu godt nok ikke nogen af de gamle steder i filmen (høhø). Instruktøren hedder Stuart Beattie, og ifølge IMDb har han kun instrueret een anden film, nemlig TOMORROW, WHEN THE WAR BEGAN (2010). Traileren til denne ser betydeligt mere interessant ud end I, FRANKENSTEIN (plottet, som det tager sig ud via traileren: Australien invaderes af et andet, ukendt, land, og en lille gruppe teenagere skal forsøge at overleve i outbacken).
Den danske dvd indeholder intet ekstramateriale til filmen, men begynder om ikke andet med en håndful trailere for andre helt sikkert store mesterværker.
NB: Jeg ser netop, at TOMORROW, WHEN THE WAR BEGAN er ude på dansk dvd. Og efter lidt mere Google-søgning ser jeg sgu, at den seks år senere også blev lavet som tv-serie, også i Australien. Det hele bygger på en (ligeledes australsk) bog af samme titel.
(Coverscan: 300 dpi)
Tak for anmeldelsen. Jeg dropper nok filmen.
ReplyDeleteMht. engle og dæmoner, så jeg en YouTube-video, der er en del mere interessant end din film, nemlig en samtale med en amerikansk videnskabsmand, der mente, at både engle og dæmoner og også spøgelser og flyvende tallerkener skam eksisterer, men kun som projektioner af underbevidstheden, (muligvis den fælles underbevidsthed) der på en eller anden måde har sat sig i vores fysiske omgivelser, og bl.a. derfor kan indfanges med et kamera. Virkelig dybt!
Men nok om det. Endnu en gang tak for at du ser alt det bras, så jeg kan blive fri.
Haha, selv tak, Henrik.
DeleteAng. videoen du så: Hmm, at der ikke skulle findes flyvende tallerkener vil nok gøre nogle danske forskere kede af det. For et par dage siden så jeg et interview i TV-Avisen med et par forskere, som var vældig begejstrede over, at de nu havde fundet bevis på liv på Mars. Men okay, der er selvsagt langt fra forstenet "liv" til UFO'er i baghaven. LOL
Mars er livløs, hvis du spørger mig. Mht. Aliens, så tror jeg ikke det er muligt at rejse så langt. Jeg tvivler endda på, at der er andre derude.
DeleteVi må nok leve med lyden af 'the big silence,' som astronomerne kalder den. Og fortsætte i kosmisk ensomhed.
Liv på Mars vil være verdens værste nyhed ifølge filosoffen Niklas Bostrøm, som forklarer hvorfor i en video.
Jeg har glemt hans forklaring. Noget med de vanskelige filtre, som livet skal passere igennem på sin vej.
Men jeg kunne godt tænke mig, at et af de mange mia. smartphones, der findes i verden, tog et ordentligt billede af en ufo en dag. Det må da være muligt?