Halloween-måned film nr. 3: VAMP (Richard Wenk, 1986)

Trailer:

Jeg fandt en horrorfilm med Grace Jones på et eller andet tidspunkt i 90'erne: VAMP. Jeg tror, det var en brugtbix som lå på Schweizerpladsen i Slagelse, og den er naturligvis for længst borte (bixen, ikke pladsen). Båndet var i øvrigt norsk, og da jeg nogen tid senere optog filmen fra TV-Fynboen opdagede jeg, at mit bånd såmænd var censureret! Skide norsk censur! 

Nå, men selv ikke et uklippet print ændrede på, at jeg dengang fandt filmen "for" morsom. Men det var dengang i min bog alting nødvendigvis skulle være gru og splatter. Jeg har som halloween-månedens tredje film genset VAMP og må nok indrømmet, at jeg har rykket mig ret langt fra dagene i 90'erne. Denne gang fandt jeg filmen både underholdende og glimrende som humoristisk horrorfilm. Og humoren er heldigvis ikke totalt overgearet. 

Plottet kort: To gymnasiedrenge gør den fejl at love at skaffe en stripper til en fest på kollegiet, hvor de har fået en chance til at bo. Med en japansk (eller noget) medstuderende kører de langt fanden i vold for at finde en stripper. De ender på en stripklub og møder en sexet vampyrkvinde – spillet af Grace Jones  – som ikke siger et eneste kvæk i hele filmen og som gør livet hedt for de tre venner. Faktisk møder de en hel masse vampyrer og andre fyre af den type, som man nok mest kalder dårligt selskab. Og så går den vilde jagt. Et eller andet sted dukker Billy Drago op som en usympatiske kanalje, med andre ord: Den slags han altid spillede  – sådan set ligegyldigt, hvilken film han så var med i! Hvordan det kommer til at gå, må du selv checke filmen for at se. Printet jeg så via Tubi TV var i øvrigt glimrende. 

Nedenfor ses traileren og flere "making of" og andet godt. Filmen er ude på Blu-ray og dvd (og som nævnt video).  

Instruktøren Richard Wenk kender jeg slet ikke, og hans tid som instruktør er for længst ovre. Men han lavede een mere horrorfilm, WICHCRAFT fra 2002. 

 

Halloween-måned film nr. 2: DR. JEKYLL AND MR. HYDE (1920)

 Der er ingen grund til at holde sig til een type gyserfilm, blot fordi det er halloween. Jeg kender godt folk, som ville køre med een undergenre hele vejen igennem, men jeg synes faktisk, det er sjovere med en stor rodekasse. I går ny fransk skræk og i dag oldgammelt stumfilmsgys fra Amerika! DR. JEKYLL AND MR. HYDE fra 1920! Jeg sidder lige og læser op på filmen og historien bag og opdager, at Robert Louis Stevensons bog er filmatiseret de første 3000 gange! Første gang i 1908! Selv i Danmark fik vi en udgave, DEN SKÆBNESVANGRE OPFINDELSE, som August Blom instruerede i 1910 for Nordisk Film. Desværre er den lost. 

Anyhoo, du kender sikkert historien; En vældig god doktor, Dr. Jekyll, bruger sin tid på at hjælpe de syge og fattige. Et rigtigt dydsmønster. Det synes hans kommende svigerfader også, så han hiver dengse-doktoren med på en bar, hvor man kan møde løsagtige fruentimmere. Dét skal den unge doktor Jekyll dog ikke have noget af, så han skynder sig i stedet hjem på sit laboratorium. Dér slår det ham dog, at måske ville det alligevel være interessant at udforske sin egen nederdrægtige halvdel af personligheden. Så i løbet af nul komma fem opfinder han en drik, som kan få ham til at skifte udseende som i en bedre varulvefilm. Herefter begynder hans alter ego, Mr. Hyde, at frekventere havneknejper, baggyder og gadehjørner. Og han indlogerer sig på et usselt klubværelse. Det mest "onde", han gør, er dog vist bare at snakke med nattens damer og forsøge at møsse med dem. Det skulle ikke så meget til i 1920'erne i en Hollywood-film. Senere ondulerer han dog sin egen kommende svigerfader, og så går det jo som det må. Jeg afslører ikke mere her. 

Filmen er i public domain, og udgaven her har jeg downloadet fra Klub Super 8's CultPix-streamingservice. Desværre var billedkvaliteten ikke specielt god, og soundtracket var så forfærdeligt, at jeg måtte skrue helt ned; Høj orkestermusik hele vejen igennem, som slet ikke tog højde for handlingen i scenerne. En scene med et voldsomt slagsmål = høj orkestermusik. En diskussion om moral over aftenmaden = høj orkestermusik. En øm scene med en kvinde = høj orkestermusik. Og så fremdeles. Jeg spurgte AI, og med mindre denne robot-intelligens lyver for mig, så findes der en hel masse forskellige soundtrack-udgaver, hvoraf nogle er lavet, så de stemningsmæssigt passer til filmen. Filmen er iø også udsendt på dvd og Blu-ray. 

Men ud over skodmusikken så var filmen glimrende, og modsat mange andre stumfilm var den ikke på 2+ timers spilletid, men omkring 80 min. 

Læs Wiki's side om de forskellige filmatiseringer her.      

Filmen på CultPix. Jeg vil dog anbefale, at man finder en anden udgave. Tubi har den i 720p lige for tiden og mere passende soundtrack (tilsyneladende).