Hvis ikke tegneseriebutikken Dr. Octopus lige siger dig noget, så er du undskyldt. Jeg kender sgu heller ikke ret meget til den. Og dette fotografi fra avisen Aktuelt fra 1. januar 1976 er det eneste, jeg har kunnet finde. Jeg prøver pt. at finde mere info. De to hippier på billedet er Frans Uffe Vestergaard (Vestergård i artiklen) og "Mik", som ifølge en anden artikel på samme side er Mik Schack.
Her nedenunder poster jeg hele siden + en artikel fra den foregående side. Scan og opløsning er god nok til at blæse op og læse.
PS: Den første artikel er af Kaj Gosvig. Han skrev mange anmeldelser i Aktuelt, og jeg har flere gange googlet ham, men han er ikke på Wiki, og jeg kan ikke finde nogen opdateret info. Jeg tror, han stadig er blandt de levende. På YouTube ligger en række "samtale med Kai Gosvig", men jeg gætter på, at der er tale om samme Kaj Gosvig, og at uploaderen blot ikke kan stave Kajs navn rigtigt. Sjovt nok går det igen i alle videotitlerne! (onscreen er navnet dog korrekt)
Pladekongen Uffe Vestergård har jeg kendt, han var en af min nu afdøde fars venner og indehaver af Accord. Uffe døde desværre i 2018, men jeg nåede at besøge ham nogle gange i hans villa i Hellerup tilbage i 80'erne i forbindelse med noget plademesse, og løn-afregning med mig og en masse andre medhjælpere.
ReplyDeleteInteressant! Lønafregning - så arbejdede du også for ham?
DeleteSort arbejde i forbindelse med nogle plademesser i 80'erne. Til gengæld tilbød han min far, der var jazz-ekspert, et job i Accord, men min far turde ikke kaste sig ud i det og forlade sin trygge stilling i vinbranchen.
ReplyDeleteMen Uffe, han skovlede penge ind, specielt når der var plademesse.
Sikkert også mere givende end tegneseriebutikken. Om end tegneserier solgte mere dengang.
DeleteOg jeg skal love for at vinyl solgte helt vanvittigt. Der var mange pengesedler på Uffes spisebord efter sådan en messe. Og meget Mouton Cadet, leveret af min far.
ReplyDeleteMin far havde på det tidspunkt 20.000 jazzplader stående i lejligheden og diverse kælderrum. Det kræver jo nogle messer, at få så meget lak og vinyl ud af huset.
Og at dømme efter dine opslag i årenes løb, så har du fyldt huset med dvd-film i stedet for jazzplader! :D
DeleteJa, jeg ville selvfølgeligt ikke samle på mine forældres musik, da jeg var teenager og ung mand. I dag ser jeg på jazz med blidere øjne, og har endda en lille samling på cd. Mht. til film, så har jeg gennem årene ryddet gevaldigt op i samlingen, og ejer nu kun ca. 1100 dvd'er og blå. Og 2 vhs-film, Onkel Buck og Miracle Mile.
ReplyDelete