Sunday, 14 August 2016

Nyheder fra zineland

Henrik Larsen sprøjter dem jo ud som skidt fra en kanin i disse år. Knap har han udsendt Obskuriøst nr. 16, førend nummer 17 er lige om hjørnet. Det nye nummer bliver anden del af Henriks såkaldte "Scrapbog". Udgivelsesdato først i september, hvorefter der ifølge redaktøren vil gå en rum tid, før vi ser nyt Obs-materiale.
Obs #17 - 24 sider, A4 og farve. Bladet kan som altid bestilles via bloggen (link her) eller man kan opstøve Henrik på facebook.

PULP - EN GRØDET PAPIRMASSE
Facebook er også stedet, hvor man for nyligt kunne læse om, at de flinke gutter ovre på Planet Pulp overvejer at udgive en rigtig papirudgave af pulp'en. Hvorvidt vi taler noget fanzine-agtigt noget eller rigtigt blad med ordentlig distribution (måske via biblioteker) kan man kun gisne om, men det bliver i alt fald cool, hvis de virkelig får noget udgivet. Men indtil dét sker, kan man stadig checke dem ud her.

No comments:

Post a Comment