LA VAMPIRE NUE (Jean Rollin, Frankrig 1970)

Så fik jeg set min første Jean Rollin-film! LA VAMPIRE NUE. Jeg har en hel stak af AWE's Rollin-udgivelser, og har nu lagt dem i kronologisk orden, og derfor blev det "The Nude Vampire", da den er fra 1970 og dermed den første, jeg gik i gang med.

Hvad kan jeg sige? Den var bizar, surrealistisk, obskur, avantgardistisk, og med klingklang-jazzmusik, nøgne kvinder uden at det forfalder til porno, lange sekvenser uden dialog, pistoler der tydeligvis er fra BR Legetøjs franske afdeling ... jeg elsker den allerede og ser frem til den næste!!!

AWE's print ser flot ud, men desværre er de danske undertekster meget dårlige, da de tydeligvis er oversat fra den svenske oversættelse i stedet for fra fransk. Og jeg antager heller ikke, at oversætteren har fået et eksemplar af filmen, men har oversat direkte fra den svenske tekst uden at kunne lytte til den franske originaldialog.

Det betyder for eksempel, at fordi det svenske ord "ni" både på dansk kan betyde I (2. person flertal tiltaleform) og De (2. person ental tiltaleform), så skal den danske oversætter gætte sig til, om der bliver talt til en eller flere personer (da han åbenbart ikke kan se scenen i filmen). Adskillige gange gætter den danske oversætter forkert! Det giver nogle meget bizarre scener (se billedet nedenfor). Og slutningen er helt umulig at forstå, da den forkerte gruppe mennesker bliver beskyldt for noget. Den norske oversættelse er meget bedre.

"Slambert" - tror den danske "undersætter" monstro, at vi er ovre i
et dansk kriminaldrama fra det indre København anno 1970?

 Ud over fjolle-oversættelse ("slambert", se forrige billede), så er der direkte fejloversættelser, som når hovedpersonen utålmodigt kræver et svar, og den tiltalte svarer, at han ikke skal være så "otålig" (utålmodig), som i den danske undertekst bliver til "Vær ikke utålelig". Argh!!! Et sted oversætter den svenske oversætter kilometer til mil, og den danske oversætter ser ingen grund til at oversætte tilbage til kilometer, men bruger det svenske mil, til trods for at der ikke er blevet brugt skandinaviske mil i Danmark i de sidste 100 år.

Det er trist, at folkene hos Another World Entertainment (dvs. Jan Schmidt og Kenneth Eriksen) ikke ville ofre penge på et godt oversætterfirma, men brugte (og måske stadig bruger) et billigfirma i Sverige. Og det er ærgerligt, at man tydeligvis ikke selv har gidet checke oversættelsen (læs: "undersættelsen") efter i sømmene. Man behøver ikke en kandidatgrad i dansk for at spotte ovenstående tosse-dansk. 

Men selv en udgivelse med dårlig dansk oversættelse grundet fedtsyleri kan ikke ændre på, at LA VAMPIRE NUE er totalt nydebar (for nu at bruge et udtryk fra svensk) og sikkert alt for underlig til amerikanske horrorfilmfans.

That man Williamson

Jeg så GET CHRISTIE LOVE! i går med Teresa Graves i hovedrollen. Ifølge IMDb var hun også med i to film med Fred Williamson, og da jeg vidste, at den ene stod på hylden, smækkede jeg den på her i eftermiddags; THAT MAN BOLT. På dansk lejevideo fra Esselte som "Bolt, rejsende i dynamit". Kanon underholdning! Williamson er virkelig i sit es.

Lavet cirka samtidig med BLACK CEASAR. Teresa Graves har en mindre rolle som Bolts frille ... indtil hun bliver myrdet (i sengen med Williamson, selvsagt). Den anden film med Graves er BLACK EYE instrueret af Jack Arnold (og sjovt nok handler plottet om en religiøs kult som en privatdetektiv er oppe imod. "Sjovt nok" eftersom Teresa Graves i det virkelige liv blev medlem af én et par år senere og forlod filmbranchen).

Er BLACK EYE ude på dansk VHS???

Jack J's 80'ere: TRAGEDIEN I GUYANA

Danmarks Radio viste Tragedien i Guyana over fire onsdage i oktober/november 1981. Serien er oprindeligt todelt, men DR viste den som sagt i fire dele. Mit meget yngre jeg fulgte serien og glemte den igen, indtil en bekendt nævnte den for nogle år siden. Jeg har siden da genset den på DVD (der er flere udgaver, så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, er den dvd, som jeg købte, nemlig VCI-dvd'en, den bedste udgave). Her er de oprindelige avisprogramomtaler fra DR.

Stakkels Kevin

Jeg har netop genset AMERICAN BEAUTY på et gammelt videobånd, jeg optog for 12-13 år siden, og det er underligt som virkeligheden nogle gange imiterer fiktion. Filmen er fuld af scener, hvor man grundet den seneste udvikling sidder og tænker, at det næsten ser ud som en parodi, der er helt ny.

ZUCKERSAND (Dirk Kummer, Tyskland 2017)

Jeg så tv-filmen ZUCKERSAND på tysk TV her forleden. Stilfærdig film om to drenge i slut-70'erne i DDR, hvoraf den enes mor rejser til Vesttyskland, og sønnen forsøger at følge efter ved at grave en tunnel under jorden.

Der er ikke tale om en eventyrfilm, og han bliver selvsagt kvalt og dør.

Efterfølgende må den anden dreng og dennes familie gennemgå mange prøvelser pga. Stasis faste greb om den østtyske befolkning.

Glimrende film, som jeg stærkt tvivler på kommer til Danmark. At et dusin gamle DDR-borgere så klandrer filmen for ikke at portrættere livet i det gamle Østtyskland 100% korrekt i kommentarfeltet til denne artikel, er så en anden sag. Man kan også gå for meget i detaljer. ZUCKERSAND fortæller en historie om to drenge i det gamle Sovjetunionen-underlagte DDR og gør det glimrende. Den sætter sig ikke for at give en akkurat og minutiøs gengivelse af livet bag det gamle jerntæppe.

EDIT (3. december 2017): Det er ikke bare mig, der er glad for ZUCKERSAND; I fredags vandt filmen også 3sats Zuschauerpreis. De sidste to år har den fælles TV-kanal for østrigsk, svejtsisk og tysk TV afholdt seerprisen for bedste film ud af 12 specielt udvalgte TV-film fra det tyske sprogområde i de tre lande. Og tillykke med det.

Billetten til at slippe væk

Jeg var i Røde Kors forleden, og det eneste, jeg fandt, var denne 7" single fra en svunden tid. Hvad de fleste ikke ved, er, at jeg var i Bio Korsør med min salige fader, da CONVOY havde premiere i Danmark (foråret '79) og kom hjem og havde efterfølgende et brændende ønske om at blive så'n truck-driver som i filmen. Jeg ville væk fra provinshullet, dumme mennesker, jantelov og ikke mindst mine forældre. Et job som langturschauffør til fjerne egne var billetten (og hvis man så også kunne finde Ali MacGraw derude, ville det være helt i top). Hvor længe det holdt, husker jeg ikke, men da vist nok et par år. Heldigvis blev det ikke til noget. Jeg kan sagtens få hævede ben uden at skulle sidde i et førerhus i 14 timer først, haha. Men filmen holdt stadig, da jeg genså den for nogle år siden.

GET CARTER - remake (Stephen Kay, USA 2000)

Jeg har netop genset det amerikanske remake af GET CARTER med Sylvester Stallone fra 2000. Originaludgaven er fra England 1971 og havde Michael Caine i hovedrollen, som London-gangsteren, der tager fri fra "arbejde" for at rejse til Nordengland og begrave sin bror, der er omkommet ved en "ulykke".

Originalfilmen er underspillet, stilfuld, cool, rammer rigtigt alle steder, og så kølig, at man tager sig selv i at checke, om man sidder i sofaen hjemme i stuen eller står i skjorteærmer på en kirkegård i den kolde nordengelske efterårsbrise. Og dialogen er så sprød som flæskesvær på en solskinsdag. Den amerikanske remake er lige modsat; Højrøstet, overspillet, mangler stil, er u-cool, og træder ved siden af de fleste steder. Og dialogen er det værste klichégylle. Selv de steder, hvor man kopierer hele dialogudvekslinger fra den engelske originaludgave, fucker man det op.

GET CARTER-remaken er ikke engang "so bad it's good". Den er bare dårlig. Michael Caine er også med, men jeg håber, at det var paychecken, der var mest tiltrækkende, og at han ikke havde læst manuskriptet, før han sagde ja. Hvis så i det mindste, de havde fulgt det engelske originalmanuskript, men amerikanerne skulle absolut smide alt muligt pis og lort ind i filmen, som hverken giver mening, er logisk, endsige holder vand. Hvis det ikke havde været, fordi Sly rent faktisk er ret cool i filmen, så ville den være 100% lort. Jeg så den på gammel dansk exrental-video, og jeg har ikke tænkt mig at opgradere til andet format.

THE PYJAMA GIRL CASE (Flavio Mogherini, Italien/Spanien 1978)

Originaltitel: La Ragazza dal Piagana Giallo
aka Ukendt offer / The Girl in the Yellow Pyjamas

Jeg smækkede Flavio Mogherinis glemte spansk/italienske giallo-film UKENDT OFFER på i fredags, hvor det meget passende var blevet fredag den 13'ende.

Filmlab var så flinke at udsende et fint uklippet og letterboxed print på video i 1988 (den er udsendt på dansk video ikke mindre end fire gange, desværre ejer jeg kun den med det vel nok kedeligste cover). Og jeg har netop set den igen, og jeg må indrømme, at jeg er ret begejstret for denne giallo.

Nogle kunne måske foranlediges til at hævde, at den burde have flere splatter-mord og mordere med sorte handsker, men den slags skider vi på her på bloggen, når en film er så organisk, som UKENDT OFFER er. Flere af de engelsksprogede brugere på amerikansk Amazon brød sig da ikke om den, da de fandt den for forvirrende. Nå ja, hvad kan man forvente; Gør plottet mere kompliceret end en Snurre Snup-tegnefilm, og folk klager over, de ikke kan følge med. På britisk amazon er det ikke overraskende lige omvendt, topkarakterer hele vejen rundt. Filmens styrke er netop, at den bevæger sig ud og ind og på ingen måde er firkantet. Den er som spændende jazzmusik fra 1962.

I det danske fanzine ABSURD nr. 5 skrev Kenneth Eriksen da også fuldt forståeligt: "Mogherini leger med seeren og lader mysteriet samt de enkelte personers skæbner udfolde sig i fuld flor! [...] Mogherini har med UKENDT OFFER skabt en intens og tankevækkende giallo, der gik under huden på undertegnede og gjorde stort indtryk."

Det kan undre, at Kenneth ikke har udsendt filmen på det selskab, han oprettede, efter ABSURD gik ind, Another World Entertainment. Jeg har et ekstra Filmlab-bånd, du kan købe, men ellers er den også ude på DVD fra Blue Underground. Ian Jane har skrevet en omtale her.

Kære amerikanere, vil I ikke godt være søde at komme og hente jeres politiske korrekthed igen?

Tivoli har netop ændret deres Halloween-forlystelse "Det hjemsøgte børnehjem" til "Det hjemsøgte", fordi en krænket voksen mand syntes, det var synd for familier til de børn, der levede kummerlige tilværelser og er døde på børnehjem for mere end 50 år siden. Jeg tænker med vemod på en svensk filmbekendt, der har det med at sige "jag känner mig kränkt". Forskellen er dog, at han gør det for sjov.

Der er adskillige gyserfilm, der foregår på børnehjem og sindssygeanstalter, skal vi så også forbyde dem? Der er også børn, der bliver dræbt i og af biler, fordi føreren drak sig fuld - skal vi så også forbyde film med biler. For slet ikke at tale om radiobiler. Det er trist, at folk, inklusiv børn, dør, men sådan er livet nu engang. Det er et fælt sidespor at begynde at forbyde ord pga. noget, der engang er sket.

Det kan i øvrigt undre, at Ekstra Bladet omtaler dette som en "bommert", og dermed stiller sig på kritikkernes side. Hvorfor køber EB tilsyneladende denne nypuritanske korrekthed? 

Ekstra Bladet sku' ha' et los i røven! 

Det oprindelige krænkede indlæg. 

DEADWOOD - pilotafsnit (Walter Hill, USA 2004)

Jeg har haft de to første sæsoner af westernserien Deadwood liggende på DVD de sidste par år (2 boxset fra UK), og her i nat fik jeg endelig taget hul på serien.

Pilotafsnittet er instrueret af ingen ringere end Walter Hill, og han er sateme tilbage i god form. Desværre er det ikke det samme, man kan sige om hans filmatisering af den franske tegneserie "Bullet to the Head", som var meget light-weight (filmatiseringen altså. Den rigtige tegneserie er derimod ret god).

Deadwood er rå, nøgen, fuld af vold og ubehageligheder. Gaderne stinker af pis, lort, død, ludere, svig, hor, og alt det andet, der sikkert flød i gaderne og de hurtigt sammenflikkede småbyer i det nye land. Der er ikke meget Lucky Luke, Bill & Ben, eller spaghettiwestern over pilotafsnittet. Hvis serien kan holde niveauet, er jeg selvskreven fan!