Thursday, 19 October 2017

GET CARTER - remake (Stephen Kay, USA 2000)


Jeg har netop genset det amerikanske remake af GET CARTER med Sylvester Stallone fra 2000. Originaludgaven er fra England 1971 og havde Michael Caine i hovedrollen, som London-gangsteren, der tager fri fra "arbejde" for at rejse til Nordengland og begrave sin bror, der er omkommet ved en "ulykke".

Originalfilmen er underspillet, stilfuld, cool, rammer rigtigt alle steder, og så kølig, at man tager sig selv i at checke, om man sidder i sofaen hjemme i stuen eller står i skjorteærmer på en kirkegård i den kolde nordengelske efterårsbrise. Og dialogen er så sprød som flæskesvær på en solskinsdag. Den amerikanske remake er lige modsat; Højrøstet, overspillet, mangler stil, er u-cool, og træder ved siden af de fleste steder. Og dialogen er det værste klichégylle. Selv de steder, hvor man kopierer hele dialogudvekslinger fra den engelske originaludgave, fucker man det op.

GET CARTER-remaken er ikke engang "so bad it's good". Den er bare dårlig. Michael Caine er også med, men jeg håber, at det var paychecken, der var mest tiltrækkende, og at han ikke havde læst manuskriptet, før han sagde ja. Hvis så i det mindste, de havde fulgt det engelske originalmanuskript, men amerikanerne skulle absolut smide alt muligt pis og lort ind i filmen, som hverken giver mening, er logisk, endsige holder vand. Hvis det ikke havde været, fordi Sly rent faktisk er ret cool i filmen, så ville den være 100% lort. Jeg så den på gammel dansk exrental-video, og jeg har ikke tænkt mig at opgradere til andet format.

No comments:

Post a Comment