Roskilde Festival taber sutten

Roskilde Festival, festivalen som engang var vild og svedig rock 'n' roll, spyttende punk, for slet ikke at tale om druk, stoffer og pis i bukserne. Sex, drugs and rock 'n' roll. Det rene Sodoma og Gomorra. Festivalen med nøgenløb. Ja, dén festival! På den festival må de glade spejdere ikke længere kalde deres madbod "Frikadiller", fordi det er ude af trit med tidens ånd. Det er for seksualiserende.

Jeg antager, at et nøgenløb - som altså er et løb, hvor man rent faktisk kan *se* nævnte dillere - for slet ikke at tale om tissekoner - altså ikke er ude af trit med tidens ånd eller seksualiserende.

Jeg er ærlig talt ved at brække mig over nutidens misforståede forsøg på ikke at krænke nogen som helst på nogen som helst måde. Helt ærligt, for det første tvivler jeg på, at een eneste festivaldeltager bliver krænket over at se ordet diller i "frikadiller", og for det andet rager det mig en høstblomst, hvis nogen skulle blive krænket. Nogle gange ser folk noget, som de ikke bryder sig om. Det må de så bare tage med. Lære at leve med. It's called LIFE!!! Sådan er livet. Eller rettere var. For nu skal alle små pus åbenbart dækkes til og værnes mod de grimme ord alle døgnets 24 timer. Det var Søren Brun, der sagde det bedst: Jeg græmmes.

Roskilde Festival kan stikke en frikadelle op i røvhullet, og det samme kan alle curlingforældrene, og alle de andre, der åbenbart tilbeder svenske tilstande.

LP's on the turntable this arvo!

(fortsat fra mine indlæg ovre på den engelske del af denne blog)

GASOLIN's "What a Lemmon" hører jeg for første gang (omend jeg har hørt de engelsk-oversatte numre før rundt omkring). Bemærk frimærkerne! Dem havde jeg fuldstændig glemt alt om, både at de kom, og at jeg købte et ark. I de første klasser i skolen kom vi på skolebiblioteket en gang om ugen i Klassens time. I det ene hjørne stod en pladespiller med nyindkøbte LP'er. Jeg husker tydeligt, at vi drenge altid skulle sidde og glane af omslaget til "Gas 3" (som er det samme her på "What a Lemmon"). Damen, der har tabt trusserne, var bare *så* fræk. Det er hun stadig. Man forstår godt, at det blev valgt til frimærket. Jeg fik for nyligt en plakat med motivet, som havde været indlæg i det gamle danske rockblad "Go" fra 70'erne. Den er cool både pga. motivet fra "Gas 3", og fordi den har "Go"'s logo på.

Jeg lytter ikke til heavy metal mere som sådan, men da jeg fandt VENOM-pladen på et marked, måtte jeg bare havde den. Jeg har aldrig rigtig hørt dem før, men husker dem naturligvis godt fra omtaler i blade og fanzines i gamle dage. Mon black metal-fans stadig argt diskuterer, hvorvidt VENOM var sørgelige dilettanter, eller om de vitterligt skabte black metal-genren!?!? Jeg lytter til pladen, mens jeg skriver dette, og den er totalt grineren. Og cool. Det er total tegneserie-satanisme det her, ligesom en Black Sabbath-plade eller et nummer af GRU. Jeg kan godt lide, at de spiller så langsomt, som de gør. Skribenter skrev gerne, at bandet ikke kunne spille, og det kan de måske heller ikke, men den primitive stil passer helt til teksterne.

SIOUXSIE AND THE BANSHEES-lp'en har jeg spillet mange gange. Ikke fra deres allerbedste periode, men Siouxsie er som pizza, de er gode, selv når de er mindre gode.

Et alt for langt indlæg om "grinagtige" film

World-weird cinema er totalt fedt!

Jeg har set Hongkong-film siden omkring 1990, men i slutningen af 90'erne fik jeg bogen "Mondo Macabro" om genrefilm fra "underlige" lande, og jeg var sgu solgt!

Disse genrefilm fra lande som Indonesien, Filippinerne, Tyrkiet, Indien, Pakistan, osv, viste sig ofte at være fuldstændig underholdende. Ligesom italienerne kopiere de Hollywood-film på budgetter, som svarede til en dags catering på en Hollywood-film (forestiller jeg mig). Men når man ikke har et stort budget, så må man blive kreativ og gøre tingene vildere og mere, well, sindssygt. 

Og derfor er disse film (i min bog) ofte langt mere underholdende end mange film fra Hollywoods fantasiløse filmfabrik. Jo, man skal være tolerant over for dårlige/billige specialeffekter, men med et åbent sind åbner der sig en vildt underholdende fantastisk filmverden - langt (LANGT!) mere fantasifuld end Hollywood har formået i de sidste 30 år. Rambo fra Indonesien (Rambu!). Rambo fra Tyrkiet. Rambo fra Filippinerne. En kvindelig Terminator fra Indonesien. En ond Spider-man, der kæmper mod Captain America, som får hjælp af den mexikanske bryder El Santo. Robert Mitchums fallerede skuespillersøn, Chris, som lavede (fede!) actionfilm i Indonesien, fordi ingen andre ville have ham. Dracula i Pakistan. Og 10 tons film, der ikke er remakes, men bare vilde og underholdende. 

Det sjove er, at nu er internettet også ved at opdage disse film, men modsat for 20 år siden, grines der ikke *med* disse film, med *af* dem. Folk gider ikke se filmene, men vil bare grine (højt) af de dårlige effekter, og "nej, hvor er de film dårlige". En af mine gamle bekendte fra de tidlige forumdage (på Cinehound) har levet en video (kun 3 minutter. Se den nedenfor!), hvor han sammenligner klassikeren STRAW DOGS med den tyrkiske remake. Ja, den **tyrkiske remake**! 

En del af disse film er ude på dvd fra Mondo Macabro (som efterfølgende blev et dvd-selskab). 

KILL LIST - igen, igen, igen

Jeg genså Ben Weatleys KILL LIST fra 2011 engang i nat. Jeg har ikke styr på, hvor mange gange jeg har set den i årenes løb, men det begynder da at løbe deropad, 5-6 gange i alt fald.

Den er så helstøbt, og tonen i filmen binder det hele sammen til trods for, at filmens genre faktisk skifter undervejs. Første gang jeg så filmen, troede jeg, at der var tale om et typisk engelsk drama i de kedelige forstæder. Skænderier mellem mand og hustru. Kone, der søger trøst i telefonen til mor. Venner, der går fra hinanden. 

Men så - pænt langt inde i filmen - skiftes der, og man tænker "woah, det er altså en hitman-film det her", og man forbereder sig på en action-agtig film (omend man godt kan regne ud, at det nok er mere britisk a la "GET CARTER", end amerikansk actionfilm, som er i vente). Men så fanderme om ikke filmen skifter igen, og vi får en rendyrket horrorfilm - i en subgenre, som jeg ikke skal afsløre her.

Jeg kan kun anbefale, at du smider bøfsandwichen, negerbollen eller Rapport-bladet fra dig (eller hva' du nu har i hånden) og farer ind på nærmeste filmwebshop og bestiller KILL LIST, og ser den omgående. Den er ude både på UK dvd og blu-ray (fotoet her på siden er godt nok min danske dvd, men det er en exrental, som du nok skal være meget heldig for at finde nu om stunder, ikke mindst fordi der ikke er nogen byttebikse at finde den i, desværre). Jeg har set et par af Ben Weatleys andre film, men KILL LIST er absolut den bedste.

På besøg i det onde voksmuseum

Jeg så remaken "House of Wax" (1953) med Vincent Price og originalfilmen "Mystery of the Wax Museum" (1933) ud i een køre. "House" blev lavet som 3D-film, men min dvd har kun 2D-udgaven (bluray'en har begge udgaver). "Mystery" ligger på som bonusfilm.

Rigtig cool horrorfilm, og Vincent Price er jo Vincent Price. Charles Bronson er med i en tidlige rolle (som døvstum skurk). Originalfilmen fra 1933 får tørre tæsk i "The Encyclopedia of Horror Film", men personligt syntes jeg, den var mere "fun" end remaken. Remaken er så til gengæld en bedre horrorfilm.

Originalfilmen er i øvrigt en pre-code-film (alså lavet før den strenge moralcensur blev indført af Hollywood i 1934), og vi får både en direkte reference til sex og hårde stoffer. En af skurkene er junkie - i remaken er det tonet ned til at han er dranker.

Visse scener slæber sig afsted i remaken, og den slags sløve scener findes slet ikke i originalen. Originalen vinder også ved det langt federe "sindssyg videnskabsmand"-agtige laboratorium, som næsten ligner noget fra en ekspressionistisk tysk stumfilm - og det hele bliver bare mere cool ved at være i tofarvet Technicolor (som altså betyder, at filmen er en farvefilm - i to farver! Blå og rød).

Der kom iø en slags remake i 2005, også med titlen "House of Wax", med Paris Hilton i en af rollerne.  Jeg har skrevet en længere anmeldelse af den, som endnu ligger i skrivebordsskuffen. Det tog mig 10 år fra jeg købte dvd'en til jeg fik den set! Ti år!! Jeg kunne simpelthen ikke magte at sætte en film med Paris Hilton på. Hun spiller dog heldigvis ikke hovedrollen, og hendes dødsscene er spektakulær.

GHOST STORIES er ingen GHOSTLAND

Jeg købte to nye "ghost"-film samme dag for kort tid siden. Den ene var den franske GHOSTLAND (aka "Incident in a Ghostland"), som jeg syntes var rigtig god. Og den anden var den britiske GHOST STORIES. Jeg har netop set den og må desværre melde tilbage til redaktionen, at denne reporter IKKE er lige så begejstret for den som GHOSTLAND.

Starten og de første to historier var rigtig gode, men så begyndte den desværre at falde fra hinanden. Plottet blev simpelthen noget fordrukkent rod. Jeg har ikke noget mod film med underlige plot lines, men her hang det bare ikke sammen - på en ufed måde. Ærgerligt, for de britiske skuespillere var fantastiske.

THE TAKE (usa 1974)

Jeg fik set Robert Hartford-Davis' blaxploitation-film THE TAKE fra 1974. Woah!!! Jeg har i årenes løb set en del blaxploitation-film, men der er heldigvis mange at tage af endnu. Både film, som jeg er bevidst om, men også film i genren, som jeg bare aldrig har hørt om. En sådan var THE TAKE. Selv til trods for, at IMDb melder, at den er ude på dansk video, så er jeg aldrig før stødt på den. Den danske videotitel er "Korrupt panser".

Robert Hartford-Davis havde i øvrigt allerede i 1972 lavet en anden blaxploitation-film, nemlig BLACK GUNN, som jeg meeener, at jeg har på et overspillet videobånd, men jeg husker bare nada fra filmen (jeg så den for vel omkring 25 år siden).

THE TAKE har Billy Dee Williams i hovedrollen. Senere blev han mega-kendt i "Stjernekrigen"-filmene, og Vic Morrow spiller over-skurken. Morrow var med i en masse psykotroniske film, og jeg mener at huske, at der er et langt interview med ham i et gammel nummer af "Psychotronic Video". Han omkom under tragiske omstændigheder under indspilningerne af John Landis' TWILIGHT ZONE: THE MOVIE.

Blu-rayen fra Mill Creek er glimrende, og jeg glæder mig allerede til at komme i gang med BLACK GUNN.

Her under valgforberedelserne er det måske passende at bruge et kendt citat fra den politiske verden: MAN HAR ET STANDPUNKT TIL MAN TAGER ET NYT!

Jeg har aldrig brudt mig specielt om Trinity-brødrene-filmene. For fjollede simpelthen, og ikke rigtige spaghettiwesterns. Da man kunne købe On-airs dvd'er i TP Musikmarked spyttede jeg på dem. Og da selskabet udsendte en kæmpe box med omkring 30 dvd'er, smed jeg den på gulvet og trådte på den (jeg overdriver muligvis her for effektens skyld). Men så i dag var jeg i Røde Kors, og en eller anden havde afleveret sin samling af Bud Spencer & Terence Hill-film: Jeg stod lidt og vægrede mig, men tænkte så, at det måske var på tide at give dem en chance alligevel - og så købte jeg dem alle sammen! (10 kr. per styk). 

Jeg købte noget helsekost fra et pizzeria (pitabrød med græsk bøf og cheeseburger, sund og god spise for alle raske drenge) og satte mig med PAS PÅ, POLITIET KOMMER (Crime Busters aka I due superpiedi quasi piatti, Italien 1977). Filmens instruktør, Enzo Barboni, var også ham, der lavede de legendariske DE KALDER MIG TRINITY og JEG HEDDER STADIG TRINITY. Men det ændrer ikke på, at filmen her næsten var lige så plat, som jeg forestillede mig, at den ville være. Men jeg syntes faktisk, den var ganske underholdende alligevel.

Laura Gemser, Terence Hill, Bud Spencer
Oversætteren kunne åbenbart ikke greje, at der blev
sagt: "...granddad says the moon doesn't laugh...", haha

 
Jeg slog den op på Wiki, og i 1978 var filmen den ene ud af tre, der fik en tysk "Golden Screen Award" (de andre to var EKSORCISTEN og DET TÅRNHØJE HELVEDE - sidstnævnte købte jeg sjovt nok også i dag). Meget fornemt selskab der. Jeg er så ikke heeelt sikker på, at jeg synes, PAS PÅ, POLITIET KOMMER er tilnærmelsesvis lige så god.
M-E-N ... Laura Gemser er med!

Et medlem på Uncut forum postede for længe siden en komplet liste over On-airs dvd-udgivelser i serien. Tak til KhatLouie (whereever you are). 

Bud Spencer & Terence Hill combo:
#1 Dio perdona... Io no! (1968) ”God Forgives... I Don't!” aka MANDEN DE KALDTE ENGLEFJÆS (Coll. #1 WIDESCREEN) *
#2 Lo chiamavano Trinità (1971) ”My Name Is Trinity/They Call Me Trinity” aka DE KALDER MIG TRINITY, DJÆVELENS HØJRE HÅND (Coll. #1 WIDESCREEN)
#3 Corsaro nero, Il (1971) “Blackie the Pirate” aka DEN SORTE PIRAT (Coll. #1 WIDESCREEN) *
#4 ...continuavano a chiamarlo Trinità (1972) “Trinity Is STILL My Name!” aka JEG HEDDER STADIG TRINITY (Coll. #1 WIDESCREEN) *
#5 Più forte, ragazzi! (1972) "All the Way Boys/Plane Crazy” aka GI’ DEN HELE ARMEN (Coll. #2 WIDESCREEN) *
#6 Anche gli angeli mangiano fagioli (1973) ”Even Angels Eat Beans” aka OGSÅ ENGLE SPISER BØNNER) (with Giuliano Gemma) (Coll. #2 WIDESCREEN)
#7 Il mio nome è Nessuno (1973) ”My Name Is Nobody” aka MIT NAVN ER NOBODY (with Henry Fonda, mfl) (Coll. #2 WIDESCREEN)
#8 Un genio, due compari, un pollo (1975)”A Genius, Two Partners and a Dupe” aka JEG HEDDER STADIG NODBODY (with Klaus Kinski) (Coll. #2 WIDESCREEN)
#9 Due superpiedi quasi piatti, I (1976) “Crime Busters“aka PAS PÅ, POLITIET KOMMER (Coll. # 3 WIDESCREEN)
#10 Lo chiamavano Bulldozer (1978)”They Called Him Bulldozer” aka DE KALDTE HAM BULLDOZER (Coll. # 3 FULLSCREEN)
#11 Pari e dispari (1978) ”Odds and Evens/ Trinity: Gambling for High Stakes” aka LIGE ELLER ULIGE (Coll. #3 WIDESCREEN
#12 Io sto con gli ippopotami (1979) “I'm for the Hippopotamus” aka VI HOLDER MED FLODHESTENE (Coll. #3 FULLSCREEN)
#13 Uno sceriffo extraterrestre - poco extra e molto terrestre (1979) “The Sheriff and the Satellite Kid” aka SHERIFFEN SLÅR PÅ TÆVEN (Coll. #4 FULLSCREEN)
#14 Poliziotto superpiù (1981) ”Super Snooper” aka HJÆLP, JEG SER RØDT (with Ernest Borgnine) (Coll. # 4 WIDESCREEN)
#15 Chissà perché... capitano tutte a me (1980) ”Why Did You Pick on Me?” aka SUPER-SHERIFFEN KOMMER TIL BYEN (Coll. #4 FULLSCREEN)
#16 Occhio alla penna (1981) ”Buddy Goes West” aka BUDDY GI’R EN HÅNDFULD ØRETÆVER (Coll. #4 WIDESCREEN)
#17 Chi trova un amico, trova un tesoro (1981) ”Who Finds a Friend Finds a Treasure” aka FINGRENE VÆK FRA ØEN (Coll. #5 WIDESCREEN)
#18 Banana Joe (1982) (Coll. #5 FULLSCREEN)
#19 Bomber (1982) aka BULLDOZEREN RYKKER UD (Coll. #5 FULLSCREEN)
#20 Cane e gatto (1982) “Thieves and Robbers” aka TYVE & RØVERE (T. Milian) (Coll. # 5 WIDESCREEN)
#21 Nati con la camicia (1983) “Go for It” aka CEMENT I ARMEN *
#22 Non c'è due senza quattro (1984) aka ”Not Two, But Four/Double Trouble” aka ANGREB ER DET BEDSTE FORSVAR
#23 Miami Supercops (1985) aka PAS PÅ SUPERSTRØMERNE
#24 March or Die (1977) aka FREMMEDLEGIONENS HELTE *
#25 La collera del vento (1970) “Revenge of Trinity” aka MISSION HÆVN
#26 Piedone lo sbirro (1973)”Flatfoot” aka AV, SIKKE EN STRØMER
#27 Piedone a Hong Kong (1975)”Flatfoot in Hong Kong” aka STRØMEREN RYKKER UD
#28 Piedone l'africano (1978)”Flatfoot in Africa” aka STRØMEREN SLÅR KNOCK-OUT
#29 Piedone d'Egitto (1980)”Flatfoot on the Nile“aka STRØMEREN SLÅR TIL IGEN
#30 Un piede in paradiso (1991)”Speaking of the Devil”
#31 Il soldato di ventura (1976)”Soldier of Fortune”

* = ikke inkluderet i den store 25-DVD BOX fra TP-Musik.

Og sidst, men ikke mindst, fik jeg også fire andre film, hvoraf i den ene er en, som jeg længe har villet købe; DET TÅRNHØJE HELVEDE. Jeg har en tåget fornemmelse af, at jeg vist nok så den i biografen i sin tid, men jeg er ikke 100% sikker. SNAKES ON A PLANE var den dvd, der udlignede antallet, så jeg fik et lige antal. DVD'erne koster nemlig 20 kroner per styk i den lokale Røde Kors, men hvis man tager to, får man dem også til 20 kr. og dermed 10 kr. per styk! Og SNAKES var den absolut eneste, der var tilbage, som lugtede bare lidt af underholdning. Nej, udbuddet var ikke noget at skrive hjem om.

Tardi-klon modtages med kyshånd når nu Tardi ikke selv gider

Mens man ærgrer sig over, at Tardi ikke kan nosse sig sammen til at gøre "Adeles ekstraordinære oplevelser" nr. 10 færdig, så må man jo tage til takke med hvad der umiddelbart ligner en Tardi-klon; Pierre Winingers tre albums om "Victor Billetdoux" for første gang komplet på dansk i denne nye, flotte intégrale. Yay!

 Jeg har ingen anelse om, hvorvidt den er god eller skidt. Jeg har ikke læst Carlsens tidligere udgivelser (de begyndte af sære grunde med nr. 2). Men umiddelbart ser det fedt ud. Hvis man er interesseret, skal man skynde sig. Udgivelsen er en crowd funding-udgivelse, og der er under 10 ex tilbage af den dansksprogede udgave (det danske tomands-forlag E-voke har også udsendt en engelsk udgave - det er iø deres første udgivelse).

Albummet kom lynhurtig, efter at jeg havde betalt, og det er dejligt med en personlig hilsen i kuverten. Hvis jeg skulle foreslå forlaget noget, så er det at bruge stive papkuverter, a la dem Fantask bruger, i fremtiden. Jeg har desværre dårlige erfaringer med kombinationen tynde boblekuverter & tegneseriealbums.

I øvrigt fedt, at de tre albums forsider er gengivet i FULD størrelse i albummet.

Muggen film om børneopdragelse gået grueligt galt

I dag fik jeg endelig set den gustne filmatisering af Jack Ketchums roman "The Girl Next Door", som i sig selv bygger på en kvalmende hændelse fra 1965.

En teenagepige blev holdt fanget i kælderen af en mildt sagt psykisk forstyrret kvinde, som sammen med sine børn, naboens børn, og nogle andre børn pinte og plagede den stakkels pige indtil hun døde. Filmen var fabelagtig og holdt min interesse hele vejen igennem.

Stephen King har i følge omslaget udtalt, at det er den mest autentisk chokkerende film siden HENRY: PORTRAIT OF A SERIAL KILLER. Om du så er enig, må du selv finde ud af, men se filmen skal du i hvert fald!

Jack Ketchum gik i øvrigt desværre bort for ganske nyligt. Alt for tidligt. RIP

Set på reg. 1 dvd med en glimrende "Making of" i bonussektionen og to kommentarspor, det ene med bl.a. Jack Ketchum.