Sunday, 20 March 2022

JACK J i nyt fedt ZINE fra Holland

Collector's Collective nr. 1
A5, 40 sider, farve (de første 50 ex, derefter sort-hvid), engelsk tekst
Pris: €5 + porto €4,65 uden for NL / €2,88 i NL
Bestil fra WOOF! på facebook

Hans Minkers, som stod bag det coole hollandske fanzine WOOF!, har nu smækket nr. 1 af et nyt zine sammen, Collector's Collective. WOOF! var stærkt inspireret af Robin Bougies canadiske fanzine Cinema Sewer, som udkom i rigtig mange år (men som lukkede sidste år, se mit indlæg om Robins nye zine ovre på den engelske del af denne blog), i og med at det handlede om genrefilm, men for en stor dels vedkommende var lavet som et tegneserieblad med (af redaktøren) tegnede indlæg. 

Hans Minkers er en af de gamle VHS-samlere på den europæiske scene, som orbiterede rundt om Cinehound forum i gamle dage. Man kender jo sine lus på lugten, eller hvad det nu hedder. Nå, men Minkers har som sagt nu klasket et nyt fanzine sammen, og denne gang er det udelukkende en hyldest til den gamle euro-video-scene og dens samlere. En af de interviewede i det første nummer er denne glade unge mand (læs: mavesure gamle støder) foroven her i indlægget! Fra den gamle danske samlerscene finder vi ud over undertegnede også Diabolik aka Hans-Jørn Reimer. Der er også interview med Dan Kinem, som instruerede den vældig coole dokumentarfilm ADJUST YOUR TRACKING og mange andre navnkundige filmsamlere. Nummmer 2 er på vej. 

Bladet er ikke alt for dyrt, men med det høje portogebyr i tillæg (ja, det hollandske postvæsen er ganske ligesom danske [læs: svenske] PostNord nogle griske ågerkarle) bliver prisen lige over 70 kroner. Men hva' fa'en, du har jo alligevel ikke andet og bruge pengene til. Der er, så vidt jeg ved, stadig farveeksemplarer tilbage. 



Sunday, 13 March 2022

Tosset med tegneserier


Jeg er begyndt at se videocasten "Tosset med tegneserier". Videocasten (altså en podcast med levende billeder) startede i 2020, og nyeste episode er nr. 41. Og jeg må sige, den er glimrende. De to værter, Dennis Jacob Rosenfeld og Mads Bluhm, forstår virkelig at gøre programmet levende, underholdende og sjovt. Ingen tørre bibliotekarpræsentationer af tegneserierne her. De har også lavet nogle podcast-afsnit (check facebooksiden). Alle afsnit af videocasten ligger på deres YouTube-kanal. 

Der kommer et nyt afsnit en til to gange om måneden. De har selvsagt også en facebookside, som gud og hvermand har i dag. Go here.  

Thursday, 10 March 2022

Sær holdning til egen tv-optræden


Jeg er begyndt at bemærke en underlig og sær attitude mod at sprede videoklip af egne tv-optrædener! 

For nyligt (sidste år), da Christian Bogh var i TV2's "Go'morgen Danmark"-program med sin dengang nye bog Fra gud til filmskurk om haj-film (fed bog, køb den!), ville han ikke lægge interviewet op på hverken YouTube eller facebook. Jeg spurgte om det og fik det svar, at det måtte man ikke (hr. Bogh var dog så flink at sende mig en optagelse af herlighederne, men jeg måtte love, at den ikke kom videre. Fedt for mig - trist for resten af dem uden TV2). Forleden var også et par af folkene bag det nye tegneserieforlag Umpff i samme TV2-program, og de ville sgu heller ikke lægge delen med dem selv op. 

Jeg spurgte også dem, og fik den vage respons, at de ikke kunne (teknisk set). Skal vi virkelig tro, at et professionelt forlag ikke kan hitte ud af at lægge en video op på YouTube!? Nej, jeg tror også, at det fra Umpff's side gør sig gældende, at man er så fejlagtigt pligttro, at man ikke lægger det op, fordi "det må man jo ikke". Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår attituden. I har været i tv, for fanden! Det sker ikke hver dag. Vær dog mere stolte af det, og DEL det med os andre. Jo, jo, der blev linket, men snart er de links døde. 

Det er blevet nævnt et par gange, at man jo kan se det på TV2-play-noget, men altså, der er jo efterhånden pænt mange danskere, som IKKE abonnerer på flow-tv, fordi de hellere vil bruge pengene på streaming-tjenester (eller ligefrem spare pengene). Og hvorfor ikke promote sig selv på enhver måde (jeg undrer mig også over, at Christian Bogh ikke nævner eller linker til de mange anmeldelser af bogen på bogens website - når man ser bort fra et enkelt link til Troldspejlet. Jeg er også bekendt med mindst een podcast, han var med i om den. Hvorfor lade al denne pressedækning forsvinde ud i glemslen? Promote yourself, mate!). 

Personligt synes jeg, TV2 er en skodkanal, og jeg gider ikke bruge penge på den. MEN en sjælden gang sker det dog alligevel, at noget - f.eks. et interview - dukker op, og hvor det ville være fedt, hvis ofret (interviewofret) ville dele det med omverdenen. Og nej, skal vi være pernittengrynede så må man sikkert ikke klippe de fem minutter ud af en udsendelse og dele på de sociale medier - copyright og al det gylle. 

Men jeg tvivler på, at folk, som har lavet noget spændende, og som har være så venlige at hjælpe tv-kanalen med at udfylde sendefladen (og det er jo det, det drejer sig om for en kanal som TV2. Man skal endelig ikke stikke sig blår i øjnene og tro, at det drejer sig om et fromt ønske fra tv-kanalens side om at fremme kendskabet til de indbudtes produkt eller/og hjælpe med salg), vil få et sagsanlæg smidt i hovedet på grund af, at et sådant interview ryger på tuben. Dén tror jeg simpelthen ikke på. Og hvis det virkelig er dét, man frygter, så ER det jo muligt at uploade ting anonymt. 

Ovenstående kunne lære noget af Jakob Bascoban, som for omkring 10 år siden kontaktede mig og spurgte, om ikke jeg kunne hjælpe med at få lagt hans tv-optrædener op på YouTube. Her var en helt anden attitude. Han ville GERNE promoveres og sprede sine tv-klip (jeg imbedder den ene video her. Bascobans to andre videoer - også om "dårlige" film - ligger lige ved siden af på YouTube-kanalen - uploadet i 2011). 

Nå, men om ikke andet kan man se Umpff's egen omtale med stilbilleder fra den glade morgen på deres facebook-side her (fotoet her i indlægget er hentet fra samme indlæg).


Tuesday, 8 March 2022

Bluray-udgivelse fra AWE igen!


Jeg har tit klandret Another World Entertainment (AWE) for ikke længere at udgive blurays på det danske marked. De siger, det er for dyrt i forhold til dvd-formatet, og de har derfor i adskillige år nu kun udsendt film på dvd og vod (video on demand).

Personligt synes jeg, det er at skyde sig selv i foden; Genrefilmfans, som køber fysiske medier, vil have de bedste udgaver, og hvis valget står mellem en udenlandsk bluray og en dansk dvd, så vælger mange at ty til tyske, britiske, amerikanske ELLER svenske blurays. AWE's partner i Sverige, Njuta/Studio S, udsender nemlig for en stor dels vedkommende stadig de samme film på bluray, som AWE gør på dvd.

Jeg kan godt se det der med økonomien, men hvis AWE i Norge kan samarbejde med Njuta i Sverige, så skulle man tro, at det også kunne lade sig gøre, at danske AWE var med i fælles inter-skandinaviske udgivelser på blåstråle (jeg er ikke helt sikker på, hvad der udkommer fra AWE på bluray i Finland, men de svenske udgaver har ofte finske subs, så man må antage, at de udkommer deroppe også).

Nå, men er man ude med rivejernet, så må det også gå den anden vej, og jeg vil derfor nu rose danske AWE for at udgive TITANE (Julia Ducournau, Frankrig/Belgien, 2021) på bluray! Den kommer 14. marts 2022. Fransk tale, danske og norske undertekster. Jeg får netop at vide, at denne fællesskandinaviske udgave har et unikt interview med, som ikke findes på de udenlandske udgaver. Yay! Spiffy!!
-----
Desværre lader det til at være en enlig svale hvad angår bluray-udgivelser - i alt fald at dømme ud fra AWE's liste over nyheder fra selskabet. Skal vi gætte på, at man tør satse på denne film, fordi den har vundet i Cannes?

NB: Det er det norske cover, jeg bringer her, da AWE's danske side blot bringer et par miniature-billeder af for- og bagside. Artworket er dog helt ens, svjks.

Saturday, 5 March 2022

Har du sommerferie? Så er det dig og ... SERIEMAGASINET nr. 246!!!


Det er her, det starter! SERIEMAGASINET nummer 246 fra juli 1979.

Det er her, jeg bliver tegneserielæser - tegneseriefan - tegneseriefreak - tegneseriesamler!

Under en indkøbstur til nabobyen i august måned 79 var mine forældre gået ind i en kedelig møbelbutik, hvilket jeg ikke gad. Så jeg vandrede lidt rundt i indkøbsgaden og følte mig draget af en kiosk. Jeg gik ind, og forneden på disken så jeg et tegneserieblad. SERIEMAGASINET (blandt kendere ofte blot kaldet SM) nr. 246. Jeg gik meget målrettet efter det. Hvad det var - en indskydelse, eller måske havde jeg tænkt på at udforske tegneserieblade længe, husker jeg ikke længere, men jeg købte i alt fald bladet.

I bilen hjem kunne jeg godt se, at her var **virkelig** noget. Og >blam!< sagde det, og så var jeg tegneseriefreak! Jeg købte herefter alt, jeg kunne komme i nærheden af. Alt hvad lommepengene rakte til. Det er en anden historie. Men det hele startede med SM nr. 246. Jeg har naturligvis det selvsamme eksemplar endnu. Jeg har stort set alle de blade og album, jeg har købt siden da. Nå ja, på nær mine samlinger af Sølvpil og Fantomet! Dét blev for meget, haha. Måske sku' man få bladet indrammet. Men så kan man jo for fa'en ikke læse det igen!

Billedet her er ikke mit ex, men lånt fra Faraos hjemmeside.

Thursday, 10 February 2022

CHOCK nr. 3: "Ådselsgribbene fra Toplitz-søen"

 


CHOCK NR. 3: ÅDSELSGRIBBNE FRA TOPLITZ-SØEN
Danmark (1966)
Sidetal: 52
Coverpris: 1,65 kr. 
Forlag: Interpresse
Redaktør: K. Jespersen

For nyligt skrev Michael G. Nielsen (engang redaktør på Egmont og nuværende redaktør på ZOOM) om de to skræktegneserieblade Gys og Chock, som Williams forlag udgav i starten af 70'erne. Jeg har tidligere slået begge blade op på Comicwiki, og hver gang får jeg også fat på et andet tegneserieblad, som også hed Chock (og ja, for begge blades vedkommende gælder det, at titlen er stavet "forkert" - en stavemåde med et ekstra C, som både ifm. gyserfilm og tegneserier var vanlig tilbage i 60'erne, 70'erne og 80'erne. Og hvis du vil foreslå, at det nok var korrekt stavemåde dengang, så er svaret nej, det var det IKKE. Jeg HAR nemlig checket efter i Rohist, dvs Retskrivningsordbogen over gamle stavemåder!). 

Forskellen var, at det andet Chock udkom i 60'erne og kom fra forlaget Interpresse. Og efter i flere år at have kendt til bladet, men kun af omtale via tilfældige søgninger, så besluttede jeg efter at have læst Michaels G. Nielsens indlæg at bestille en håndfuld numre, da jeg forleden alligevel stod og skulle købe et par af de Bruno Brazil-albums fra forlaget ZOOM, som rent faktisk er gået OOP. Jeg tænkte, at det sgu nok var på tide at få fat på lortet, før de var umulige at opdrive. Jeg bestilte dem fra Faraos Cigarer i København, og butikken havde sgu fem af de otte numre, som udkom af Chock tilbage i 66. Da jeg ikke kendte noget til bladet overhovedet, valgte jeg at bestille de absolut mest slidte (og dermed billigste) eksemplarer, som butikken lå inde med. Som man kan se af ovenstående foto, gav jeg kun 11 kroner for nr. 3! Prisen lå på fra 11 til 15 kroner per nummer. De var endda både bagged og boarded


I dag ankom kassen fra Faraos, og jeg kastede mig straks over Chock nr. 3. Og hva' ka' man så sige om 60'er-udgaven af Chock!? Well, om ikke andet, så var det IKKE et gyserblad som navnefætteren fra 70'erne. Vi er mere ovre i krimi/spændings-genren. Historien i nr. 3 hedder "Ådselsgribbene fra Toplitz-søen". 

PLOTTET: En tilfældig ung amerikanske turist i Italien ser en mand blive overfaldet og kaster sig imellem. Han er ferm til håndkantsslag og cirkelspark, så han får hurtigt smidt de to overfaldsmænd i kanalen. Den overfaldne mand er dog ved at kradse af, men inden han udånder når han lige at fortælle den unge, retfærdige amerikaner, at i inderlommen har han et kort til det sted, hvor Nazisternes notoriske og aldrig fundne skat ligger begravet. 


Den unge amerikaner fortæller sin far - som også er med på ferien til Italien - om overfaldet og skattekortet. De beslutter at tage afsted sammen med et par hyrede dykkere, faderens lille datter og datterens barnepige. På et eller andet tidspunkt får de ballade med de gamle nazister, datteren bliver kidnappet, og den unge mand, som selvsagt er varm på barnepigen, mistænker hende for at være i ledtog med nazisvinene. Men er hun det? Og hvad med de to dykkere; er de i ledtog med nasisterne? Og hvad med den fedladne mand, de møder; er han i ledtog med brunskjorterne? 


Slutningen skal ikke spoiles her, men den er nok ikke så svær at gætte sig frem til. Historien er metervare fra en fabrik i sikkert Italien eller Spanien. Tegningerne er identitetsløse (om end bedre end de tændstiksmænd, jeg kan tegne, DÅRLIGE tændstiksmænd, vel at mærke!), og jeg ville ønske, der havde været tale om en skræktegneserie i stedet. Men nuvel, måske er de andre numre bedre. Bladet var nogenlunde okay, men ikke noget at skrive hjem om. Jeg har endnu ikke læst de andre numre, men holder de niveauet, så må det siges, at langt det bedste ved et hele er forsiderne. Flere af dem er så til gengæld også rigtig fede. 

Hverken tegner, forfatter eller oversætter er nævnt. Trykket er dårligt, og den sorte "farve" (bladet er i sort-hvid) er meget mat, som et udprint med en næsten opbrugt blækpatron. Bladet gik som sagt ind efter otte numre. 








Sunday, 9 January 2022

Californisk podcast-episode dedikeret udelukkende til ... mig!

 

EDIT (17.5.2024): Desværre lader det til, at Archive.org har fjernet anmelderens profil fra sitet og dermed alle anmeldelserne. Men jeg fandt podcast-episoden af mit zine Banned in Britain flere steder på nettet, bl.a denne ovenfor. 

Nej, det er ikke det sædvanlige storhedsvanvid, der nu får mig til at lancere en podcast, som udelukkende skal handle om mig selv og mit glorværdige liv (hahaha). 

Næh, overskriften refererer såmænd til en amerikansk podcast, som jeg faldt over ved en tilfældighed i dag, da jeg var inde på det (vidunderlige) arkiv-website Archive.org for at lede efter uploads af gamle fanzines. Jeg ved godt, at der ikke ligger nogen danske zines derinde ud over Henrik Larsens Obskuriøst og mine egne udgivelser (som ikke jeg selv, men mindst fire forskellige læsere har uploadet derinde - jeg ved ikke engang, hvem de alle sammen er), men hvert halve år checker jeg gerne derinde alligevel for at se, om der skulle være kommet noget op. 

Der poppede kun eet resultat op i dag. Ikke et fanzine, men en podcast om et dansk zine: nemlig det engelsksprogede Banned in Britain, som jeg udgav første nummer af for næsten 30 år siden! 

Man lurer jo lige en gang! Men den var go' nok. En enmands-podcast i Californien præsenteret af en fyr, som har kastet sin kærlighed over at anmelde gamle fanzines. Han havde fundet frem til Banned in Britain nr. 1 og 2. Jeg udgav nr. 1 tilbage i 1994, og nr. 2 kom præcis 10 år senere (jeg har jo altid ment, at man skal give sig god tid). 

Jeg har ikke hørt nogen af de andre afsnit endnu, men jeg tror, at podcasten muligvis udelukkende handler om gamle fanzines, hvilket jo er ret cool. Et hurtigt kig over rækken af afsnit fortæller desværre, at de alle er fra 2018. Man må antage, at han hurtigt blev træt af det gejl. Eller også blev han inspireret af BiB og venter nu utåleligt længe, før han sætter sig bag mikrofonen igen. 

Afsnittene er ret korte, og dét om BiB løber under et kvarter, så man behøver ikke afsætte en hel halv aften på at høre det. 

En ting, jeg bed mærke i, var, at værten finder forskellen på de to numre vældig interessant; Nummer 1 er lavet tilbage i præ-internet/præ-computer-tiden; Debutnummeret er et ægte klippe/klistre-blad. Det hele er skrevet på skrivemaskine. Billederne er fotokopieret af fra et par filmbøger, numre af GRU, og lidt videoomslag. Og derefter klippet ud og klistret op på et A3-ark og fotokopieret på en bekendts arbejde om natten, da de ansatte var gået hjem. Min australske kæreste dengang læste korrektur på debutnummeret. Nummer 2 fra 2004 er 100 % laver på computer, og videocovers er scannet ind - ikke noget med fotokopi af omslag her. Den ene enlige fælles ting var dog, at også nr. 2 blev fotokopieret og kom i et førsteoplag på 150. Nå ja, og så havde jeg i hvert nummer een skribent - som dog ikke var den samme. 

Anyway, check podcasten ud allerede i aften. Hvem ved, hvornår den er væk igen! 


Tuesday, 28 December 2021

På jagt efter sjældne blade i københavner-tegneseriebutikken DR. OCTOPUS

Hvis ikke tegneseriebutikken Dr. Octopus lige siger dig noget, så er du undskyldt. Jeg kender sgu heller ikke ret meget til den. Og dette fotografi fra avisen Aktuelt fra 1. januar 1976 er det eneste, jeg har kunnet finde. Jeg prøver pt. at finde mere info. De to hippier på billedet er Frans Uffe Vestergaard (Vestergård i artiklen) og "Mik", som ifølge en anden artikel på samme side er Mik Schack

Her nedenunder poster jeg hele siden + en artikel fra den foregående side. Scan og opløsning er god nok til at blæse op og læse. 

PS: Den første artikel er af Kaj Gosvig. Han skrev mange anmeldelser i Aktuelt, og jeg har flere gange googlet ham, men han er ikke på Wiki, og jeg kan ikke finde nogen opdateret info. Jeg tror, han stadig er blandt de levende. På YouTube ligger en række "samtale med Kai Gosvig", men jeg gætter på, at der er tale om samme Kaj Gosvig, og at uploaderen blot ikke kan stave Kajs navn rigtigt. Sjovt nok går det igen i alle videotitlerne! (onscreen er navnet dog korrekt)







Saturday, 18 December 2021

Danmarks Radios Årbøger

Det vil utvivlsomt interessere denne blogs ivrige læsere, at skribenten (that would be me) for flere år siden fik forærende et eksemplar af en TV-bog, som jeg aldrig før havde set, endsige kendte eksistensen af. Bogen var Danmarks Radios Årbog 1979. Jeg antog dengang, at der måtte være flere. Men selv ikke de mange ture til genbrugsbutikker i diverse provinshuller bragte mig nærmere disse andre årgange, som jeg var sikker på bestemt måtte eksistere. 

Senere fortalte Henrik Larsen mig, at han var i besiddelse af en række af disse bøger. Jeg fandt flere af dem i diverse online-antikvariater, men jeg er sikker på, den ærede læser godt kan gennemskue, at den slags ikke just koster peanuts, og jeg lod dem selvsagt blive på hylderne i nævnte online-antikvariater. 

Og så derfor har jeg aldrig fået flere årgange end 1979. Well, i alt fald ikke førend i dag! Jeg var til et opløftende møde (tænk jobcenter-anden-aktør-noget) i den anden ende af byen, og vejen hjem gik lige forbi PlusButikken (jeg har omtalt den før - klik her). Og fanderme om ikke der var held i sprøjten!! Jeg fandt en hel stak af de gamle årbøger fra DR. Muligvis er det hele rækkefølgen. Jeg fik 12 bøger, som dækker perioden 1974 - 1986. 1981 mangler desværre. Nogle af bøgerne dækker to år, mens de senere udgaver kun dækker et år. 

Hvorfor man i sin tid besluttede at lukke udgivelsesrækken, har jeg ingen anelese om. Indholdsmæssigt har jeg en idé om, at disse bøger måske ikke er så fandens spændende, men man har jo lov at blive overrasket! Batteriet i kameraet er løbet ud - ellers have jeg taget flere fotos. 

Tuesday, 7 December 2021

BAISE-MOI (Frankrig 2000, Virginie Despentes & Coralie Trinh Thi)


Efter en lang morgentravetur (jeg havde tid hos lægen), så snuppede jeg en tilfældig dvd fra klædeskabet i entreen og klaskede den på afspilleren. Kaffe, basser og "Knep mig", yay!

Eller det vil sige, det hedder BAISE-MOI så ikke på dansk, selvom det er dét titlen betyder (nordmændene kaldte den faktisk "Knull meg" jf. IMDb). Filmen er godt nok aldrig komme på hjemmevideo herhjemme, men Gloria- og Vester Vov Vov-biograferne kørte den som "Blodsøstre" tilbage i april/maj 2001.

I Sverige kom den under originaltitlen i biffen, selvom det holdt hårdt: Det private selskab, som stod for biografreklamerne forsøgte at standse filmen ved at forbyde reklamer for den få dage efter premieren. Det gav en fandens masse ballade i pressen. Kom der nogen ballade herhjemme? Sikkert ikke. Jeg har i alt fald aldrig hørt om det.

Svenskerne var også så flinke at udsende filmen på uklippet dvd (den her viste udgave. Coveret lover (to gange!) engelske undertekster i tillæg til de svenske, men dem kan man skyde en hvid pind efter).

EDIT (29.11.2024): Jeg fik for et par dage siden bortcensureret en kommentar, om at den gamle engelske dvd er censureret, af en sælger på facebook, men så lad mig i det mindste skære det ud i pap her:

I England blev filmen censurklippet med 10 sekunder i biografen, og da dvd-udgaven fra Universal kom i starten af nullerne, blev den yderligere klippet med 2 sekunder, altså 12 sekunder i alt. Den senere britiske udgave fra Arrow er helt u/c.  

Det er år og dag siden, jeg sidst så filmen. Faktisk mange år og mange dage. Første gang, jeg så den, syntes jeg, det var en lortefilm. I dag synes jeg ... tja, altså ... jeg vil jo give mit yngre jeg ret; det ER en lortefilm. Filmet på digitalvideo, så fladt som nogen pornofilm. Og så amatøragtigt, som kun en amatør kan. Og skuespillerne er hentet fra pornofilm og (gætter jeg på) fra rendestenen. Og de spiller derefter. Og hvis hovedinstruktøren (som også var forfatteren) hævdede, at de ægte pulescener var med for at gøre filmen mere rå, realistisk og usminket, så køber jeg den ikke. Det er bare bollescener ligesom i enhver anden pornofilm med "ægte porno" (som de skrev på filmplakaterne i gamle dage, når der var tale om hardcoreporno). 

Der er godt nok een bestemt scene, som ikke er en sexscene, men en voldtægtsscene - også her med penetration - men selv den ville have været bedre foruden - for det ER jo stadig skuespil. Men hvis man fra filmens produktionsside ville fortælle, at det var for, at scenerne skulle sælge filmen, så ville jeg tro på den! Og sælge kom den til - og spør' du om min mening (for nu lige ret utypisk at citere Gnags), så var det filmens eneste salgsargument som indgangsbillet til den mega-mediedebat, som udløstes. Uden de hardcorescener ville filmen grangiveligvis ikke have solgt mere end andre 90'er-softcore/horror/exploitation-videoproduktioner som f.eks. Hugh Gallaghers filmserie GOROTICA.

Men næsten tyve år senere synes jeg faktisk, at BAISE-MOI er udmærket - hvis man ser den som en film på niveau med andre no-budget undergrundsfilm (her er ikke engang tale om indiefilm efter min mening). Men den holder ikke til at sammenlignes med "rigtige" film. Og at der for nyligt blev annonceret *endnu* en udgivelse i delux-bluray-format er vildt (men hurra for det! Jeg har dog nok i mine to dvd-udgaver), og det ville med 100 procents sikkerhed, nej, 300 procents sikkerhed, havde været tvivlsomt uden de der "ægte sex"-scener.

PLOTTET: Ja, altså vi er jo ovre i både rape/revenge-genren og roadmovie-genren her. Men modsat de typiske rape/revenge-film, så tager ofret/ofrene ikke blot hævn over deres overfaldsmænd, men kører ud i et (for hævnen) unødvendigt voldsorgie, hvor alle og enhver bliver udsat for "hævnen". Gåsetegn, da man her dårligt kan tale om hævn, da ofrenes ofre nu er fuldstændig uskyldige. Hvem er så overfaldsmænd, og er ofrene stadig ofre?
--- end of plot ---

Jeg synes, filmen er en glimrende undergrundsfilm fra debutant-instruktørparret (som begge havde været inde for sex-branchen, den ene på film, den anden som luder), men den kunne have været meget bedre i hænderne på en instruktør, som rent faktisk havde lært at lave film, og som havde brugt rigtige skuespillere, og havde udeladt de kedelige pornofilmscener. Og det ærgrer mig, at instruktørparret åbenbart lige havde været i biffen at se den seneste Tarrantino-film - hva' det så end var for'n en dengang. Smart holdte pistoler, når der skydes, og dobbelt-crossede skydere direkte kalkeret fra en John Woo-Hongkong-film. Suk.

I filmen planlægger den ene "søster" at begå selvmord. Få år efter gjorde den anden "søster" alvor af tanken og checkede ud fra denne dimension ved egen hånd. Trist. DVD'en indeholder også en masse trailere, der næsten ser ud, som om de er downloadet fra youtube - dengang youtubevideoer stadig så vældig usle ud + lidt læsemateriale, men ikke et eneste interview, desværre.

Hvis der er noget ægte godt ved filmen, så er det den u-Hollywood-agtige tone, der går gennem filmen. En Hollywood-remake ville bestemt komme op med en hel den omskrivning!