DEN TREDIE MAND på spritny dvd

 

Jeg fandt den danske dvd-udgivelse af THE THIRD MAN (Carol Reed, UK, 1949) forleden. Med Joseph Cotton, Alida Valli og Orson Welles. Jeg fandt den godt nok i Kirkens Korshærs genbrugsbutik (ja, jeg finder en masse godbidder der), men den var end ikke pakket ud af sin oprindelige cellofan! Så en helt ny dvd til 5 kroner - så vrænger man ikke på næsen ad prisen! 

Ad-mat fra dansk repremiere i 1981 - bragt i EB

Omslaget reklamerer i øvrigt med: "Historiens bedste britiske film!" Jeg kan ikke huske, om jeg har set den før, men NU har jeg i alt fald her i aften, og jo, jo, der er ingen tvivl om, at her er tale om en usædvanligt god film. Jeg skal dog indrømme, at den der enerverende pling-plong-musik skurede mod mine nerver! Men ellers har jeg ikke noget at udsætte på filmen eller udgivelsen. Ja, det skulle da lige være, at bonusmaterialet er begrænset til lidt biografi-læsemateriale. Men til 5 kr. skulle man være et skarn for at brokke sig. 

Bemærk, at On-Air har ændret filmens danske titel til Den tredje mand. Den originale danske biograftitel er Den tredie mand - altså stavet på gammeldags maner med i fremfor j. Det er ellers en uting, at videoselskaber ændrer officielle biograftitler, hvis du spør' mig. Men, nuvel, det er så desværre også de færreste videoselskaber, der spørger mig til råds. 

BUNDY og HENRY i seriemorderfilmen THE BONE COLLECTOR

Jeg fandt den amerikanske THE BONE COLLECTOR på dvd til 5 kroner i Kirkens Korshærs genbrugsbiks forleden. Jeg har set dvd'en før, men ladet den ligge. Den så en tand for mainstream ud. Og jeg husker den fra gamle dage. Well, det vil sige, fra dengang den kom ud tilbage i 1999 (mon ikke den blev omtalt i "Filmkanylen" på TV2?). Dét er jo efterhånden gamle dage. Jeg har faktisk set lidt af den på ex-rental-video for en del år siden, men så vidt jeg husker, holdt jeg kun til et kvarter/tyve minutter, før jeg skvattede i søvn og fik aldrig set resten. Ikke før i aftes i alt fald. 

Lige så snart intro-credits gik i gang, tænkte jeg "Seven!" Selv dvd-omslaget giver mindelser af David Finchers SE7EN (1995). Og det blev da ikke meget bedre gennem resten af filmen. Jeg var underholdt, men nu bagefter har jeg en smag af tomme kalorier i munden. Jeg har aldrig været den helt store fan af SEVEN, men den var pænt bedre end THE BONE COLLECTOR. Men man skal jo aldrig afskrive ting for hurtigt, og jeg kan se under filmens trailer på YouTube, at der er tonsvis af folk, som bare æælsker THE BONE COLLECTOR. Så måske skulle jeg give den en chance mere. Jeg synes bare, det hele virkede for ligegyldigt og ... dumt. Den kvindelige hovedperson hopper i havnen for at redde to mennesker, men lige så snart hun er oppe igen, er hun knastør! Som ung kvindelig betjent bliver hun sendt ned i dunkle gange under jorden, hvor der højst sandsynligt gemmer sig en seriemorder! Blot det faktum at hun alene efterforsker en hændelse, mens hendes makker bliver ved pølsevognen og guffer hotdogs i sig! Enhver ved, at amerikanske betjente aldrig går nogen steder alene, når de er i tjeneste. Fjolle-elementerne ligger i stakkevis gennem filmen. Men måske er bogen af Jeffery Deaver bedre. Skuespillerne var sådan set gode nok, og ud over Angelina Jolie og Denzel Washington i hovedrollerne møder vi også to favorit-seriemordernavne, nemlig Bundy og Henry; dog ikke Ted Bundy, men Al Bundy (fra gude-serien Married... with Children aka Vore værste år) og Michael Rooker fra HENRY - PORTRAIT OF A SERIAL KILLER. Men som sagt, filmen var ikke helt ueffen, og kan man se gennem fingre med tosseelementerne, så er THE BONE COLLECTOR såmænd underholdende nok. 

Jeg har iø netop opdaget, at der i 2019/20 også er kommet en tv-serie, der bygger på bogen. Om dén er noget værd, skal jeg lade være usagt. Den lukkede ned efter en enkelt sæson (men også her var der mange fans på YouTube, som skrev, at den var fed - så who knows). Instruktøren af filmen er Phillip Noyce fra Australien. Af film, der lugter af gyserfilm, har han også lavet SLIVER (med Sharon Stone), DEAD CALM (den med Nicole Kidman, Sam Neill og Billy Zane), fem episoder af  tv-serien The Hitchhiker og BLIND RAGE, som slet ikke er horror, men som har Rutger Hauer med (som var med i filmen THE HITCHER, som var meget bedre end The Hitchhiker!). De sidste mange år er det vist mest blevet til tv-serier og tv-film fra hans side. 

FANZINES finder man da i postkassen efter midnat

Så fik jeg langt om længe tømt postkasse. Klokken er også ud på de små timer! Ingen reklamer, ingen rudekuverter, ingen flyers fra velmenende folk af den ene eller anden religiøse, politiske eller anden overbevisning. Ikke engang et menukort fra et pizzeria. Blot to kuverter, men åhh hvilke kuverter!

Skæve Janet nr. 1 og 2 (dansk) og Collector's Collective nr. 2 fra Holland. Hvor SJ mere er et "zine", er CC et gammeldaws fanzine. Det ligner næsten et nummer af Bloody Darlings fra gamle dage; klippe/klistre, skæve sider, dårligt isatte klips. 40 sider (på engelsk), hvor SJ holder sig nede på 16 sider (på dansk). 

På de tilsammen 72 sider er der ikke een eneste filmanmeldelse! CC er udelukkende interviews med folk fra den gamle internationale videosamlerscene. SJ er mere litteratur-agtigt, og man får to klistermærker med. Sidstnævnte genbruger i nr. 2 den samme korte leder fra det første nummer. Lidt "tyndt" i og med at zinet er så tyndt i sig selv. Men det ser vist spændende ud alligevel. CC ved jeg jo godt, hvad er for noget. Jeg har nr. 1 (som tidligere nævnt på denne blog), og det er altid good fun at læse om de gamle samler-kollegers baggrund. SJ nr. 1 er vist næsten udsolgt, og CC nr. 2 er kun trykt i 50 ex, så vent ikke for længe, hvis du er interesseret. 

Her interview med den gamle hardcore-videosamler Gialloboy aka Mike Fuchs.
Jeg forsøgte engang for næsten 15 år siden at overtale Mike til at give mig
et job (han er en bigshot i et firma i Irland), og han var sgu også med på
den, men det blev af den ene eller anden grund aldrig til noget. Oh well. 

Totalt stærke NYHEDER på det danske TEGNESERIEmarked!

Der er virkelig coole nyheder på tegneseriefronten. Coole - som i ÜBER-COOLE! 

Forlaget ZOOM har netop udgivet Carlos Giménez' spanske albumserie Vores kvarter (originaltitel: Barrio) i komplet form for første gang på dansk! Jeg læste det gamle danske album tilbage i 80'erne (og købte det for nogle få år siden), og jeg elsker den serie. Jeg fandt ud af, at det kun er en brøkdel af serien (og de beslægtede serier, Børnehjemme og De Professionelle), som er udgivet på dansk, så jeg forsøgte at opdrive den for år tilbage både på det tyske og engelsksprogede marked, men uden held. Så vidt jeg husker, havde ingen af disse lande udgivet mere, end hvad der oprindeligt kom på dansk (dvs. en fjerdedel af den spanske originaludgave).

ZOOM har udgivet hele serien i eet tykt samlebind! Jeg håber bestemt, at den sælger godt nok, så vi også kan få både Børnehjemmet og De professionelle (som nævnt er de nært beslægtede med Vores kvarter; de går henholdsvis forud og kommer efter den periode, som Vores kvarter dækker). ZOOM har meldt ud, at de gerne vil udgive resten, hvis ellers Vores kvarter sælger godt nok. Jeg skrev også om nyheden her. 

Og der er endnu en mundvandsfremkaldende nyhed på vej: Forlaget COBOLT (dvs. den gamle redaktør fra Interpresse, Carsten Søndergaards forlag) har snakket i adskillige år om, at de gerne ville udgive den kodylt fede franske serie Luftens ørne (originaltitel: Tanguy et Laverdure. Jeg har tidligere skrevet om den, lige her), som er skrevet af Blueberry-forfatteren Jean-Michel Charlier og hovedserien er tegnet af henholdsvis Albert Uderzo og Jijé. Der har dog også være andre tegnere inde over, bl.a. Jean Giraud. Jeg er ikke klar over, om Cobolt vil udgive serien efter Charliers albums, men det håber jeg i alt fald. Man vil jo gerne have det hele! De nye album kommer heldigvis som intégrale (samlebind), så vi ikke skal vente 23 år, før det hele er udkommet. Første bind kommer til oktober. 

Mark Breton på forsiden af det
første "Fart og tempo" fra 1966

Og endelig forlyder det, at en gammel kending fra bladene Fart og tempo, Seriemagasinet, Zack, og adskillige andre blade og albumserier snart igen udkommer på dansk, nemlig Mark Breton aka Michel Vaillant! Det er det for mig ukendte forlag Mellemgaard, som vil udgive serien. Efter hvad jeg læser i facebooktegneseriegruppen Tegneserieentusiasterne, så er Mellemgaards ry hvad angår korrekturlæsning ikke det bedste. Jeg må dog indrømme, at modsat de to førstnævnte serier, så er Mark Breton på ingen måde en af mine favoritter. Men jeg husker den fra gamle dage og læste den naturligvis, når den dukkede op i de blade, jeg købte i 80'erne og 90'erne (Fart og tempo var før min tid, men jeg læste serien i bl.a. Seriemagasinet og Serie Solo). 

Jeg tænker, at jeg nok hellere må begynde at spille i lotto igen, så jeg kan få råd til alt det her! 

Mere om TILLØKKE HERBERT (1974)

Mit blogindlæg om Ole Roos' tv-film TILLØKKE HERBERT (1974) må jo siges at have skabt glæde i de små hjem, hvor filmentusiaster residerer, så her er lidt mere af det samme (og sikkert godt det samme, jeg ikke har penge til at starte et firma, der skal leve af kommerciel succes). 

Jeg fandt et par omtaler i avisen Aktuelt fra dagen for visningen (anmeldelse fra 23. januar 1974, postet ovenfor) og samme dag som visningen (længst nede i indlægget). Det nederste indlæg indeholder et lille interview med Stig Ramsing, som skrev manuskriptet. Han lever stadigvæk (if you can call living in Skåne "living" - for nu lige at citere Groucho Marx frit fra DOCUMENT OF THE DEAD-dokumentarfilmen), men laver ikke længere tv-film. 

Jeg fandt iø hans hjemmeside, hvor han fortæller hele sin historie - inklusiv snakker om tilblivelsen af TILLØKKE HERBERT. Bemærk, at han rent faktisk sætter navn på den virkelige person (dog blot omtalt som "Morgan"), som Otto Brandenburgs karakter er baseret på. I interviewet fra Aktuelt nævner han, at han skulle se filmen samme aften sammen med denne Morgan. I beskrivelsen af aftenen får vi det hele råt for uforsødet på Ramsings hjemmeside. Dén aften faldt ikke helt så heldigt ud! Men det ironiske af det hele er jo bare, at det er helt i ånd med karakteren, som man kender ham fra filmen. Det er både sørgelig og morsom læsning. 

Ramsing har heller ikke lutter rosende ord tilovers for Ole Roos. Faktisk blev han så irriteret over DR's filmfolk, at han uddannede sig til filminstruktør sidenhen, så han SELV kunne instruere sin egne stykker. That's the spirit! 

Jeg tillader mig at citere Stig Ramsings omtale af tiden omkring TILLØKKE HERBERT nedenfor, men du kan læse hele hans biografi her (tekst i fed er også det oprindelige valg fra Ramsings side, ikke mit påhit)

Stig Rasming:

"Tv-spillet TILLØKKE HERBERT instrueret af Ole Roos blev udsendt første gang januar 1974 med Otto Brandenburg i hovedrollen. Alt i alt er dette tv-spil hidtil blevet vist tre gange i dansk tv og desuden på adskillige udenlandske stationer. Selve aftnen for tv-premieren i Danmark havde Ole Roos inviteret diverse skuespillere, venner med mere hjem til sig selv i det indre København for at overvære udsendelsen med en efterfølgende fest.

 

Også Stig, med Oles Roos´ telefoniske tilladelse, ankom i selskab med tv-spillets originale hovedrollemodel, dvs. den totalt fordrukne Morgan, som jo heller ikke den aften var helt appelsinfri og derfor under hele udsendelsen i lejligheden på Nørregade, som emmede af Ole Roos´ selvbestaltede højtidelighed, konstant kommenterede ”sig selv” på skærmen med udbrud og forbandelser. Dette blev for meget for Ole, som til sidst med hjælp fra de tilstedeværende, specielt en vis skuespiller Clausen, fik kylet Morgan ud fra lejligheden.

 

Stig var noget konfunderet over dette bevis på social skizofreni, hvor ligegyldige elektroniske frembringelser jo åbenbart alligevel altid var vigtigere end ægte levende mennesker, så fem minutter efter valgte også han for egen kraft at forlade selskabet og fandt heldigvis snart den ulykkelige Morgan tumlende rundt nede på gaden og sammen gik de til nærmeste værtshus for hurtigst muligt at lappe sine respektive skader. Undervejs mødte de også en tiltagende skare, som alle var på vej til Ole Roos´ lejlighed for at deltage i festlighederne efter tv-forestillingen. Jovist, det gik jo ikke at komme udenom, en forestilling var det i hvert fald."

 

 Til sidst, og helt uden relevans for indlægget om TILLØKKE HERBERT, og udelukkende fordi jeg finder det morsom læsning, er her Stig Ramsings korte kommentar om Jens Jørgen Thorsen:

"Også Jens Jørgen Thorsen krydsede for alvor Stigs vej femten år senere, hvor Stig blandt andet hjalp med at klippe en af dennes film, men Stig afbrød hurtigt deres samarbejde, da han snart fandt ud af, at Jens Jørgen Thorsen, i modsætning til Jørgen Nash, ikke havde særlig meget hjerte men måske tilsvarende mere hjerne, som desværre udelukkede sad mellem hans ben.

Jens Jørgen Thorsen, salige være de døde, var ikke andet end en selvopblæst, manipulerende og pisse irriterende listepik med liderlige, egoistiske hensyn, som paradoksalt nok sikkert skyldtes hans tilsvarende ringe udrustning."

 

JACK J's 70'ere: TILLØKKE HERBERT (Ole Roos, tv-film, s/h, 58 min, DK, 1974)

 Jeg husker udmærket 1974! Jeg gik i 3. og 4. klasse. Vi holdt sommerferie ovre på vestkysten i 14 dage. Min faster og hendes mand udlejede sommerhuse, og vi lejede et af dem. Mig, de gamle, min fætter John og vores feriedreng Ingmar fra det danske mindretal i Sydslesvig. Jeg havde min båndoptager med og spillede rockmusik. Jeg husker, at jeg havde et migræneanfald, da vi besøgte den tilsandede kirke. 

Hvad jeg ikke husker, er, at Danmarks Radio tidligere på året viste TILLØKKE HERBERT med Otto Brandenburg i hovedrollen som den alkoholiserede taber Herbert. Og selv om jeg skulle havde husket filmen, så havde jeg nok ikke bidt mærke i, at det var Ole Roos, der havde instrueret den. Det var også Roos, der lavede en af de bedste danske film, hvis du spør' mig; SYG OG MUNTER (også 1974). Den havde Jørgen Ryg i hovedrollen - også som social taber; en invalidepensionist! Otto snakker om Jørgen i EB dagen efter visningen (se artiklen). 

Begge film er tv-film lavet af Danmarks Radio. Den slags gjorde de dengang. TILLØKKE HERBERT er virkelig god. Hvis jeg havde set den i 74, havde jeg hadet den. For deprimerende. For mørk. For meget om sørgelige skæbner. Simpelthen for gusten. I dag elsker jeg den. Otto Brandenborg spiller røven ud af bukserne. Det gør de alle sammen (se rollelisten på udklippet fra Ekstra Bladet). Filmen er så vidt jeg ved aldrig udsendt på hjemmevideo, og jeg har aldrig ved selvsyn oplevet, at den er blevet genudsendt. Heldigvis ligger den inde på Bonanza. Kvaliteten er 540p, men den ser okay ud. Der er lidt slidtage hen mod slutningen, og jeg tror, der mangler lidt af rulleteksterne til slut, men resten ser fint ud. Se den! 

Filmen blev vist 22. januar 1974 (og genudsendt flere gange i 70'erne - endda som skole-tv!) og udklippene her er fra Ekstra Bladet samme dag og dagen efter. 

Man kan se af EB's omtale, at filmen blev introduceret af Bjørn Lense-Møller. Han var chef for tv- og radioteatret, men desværre har DR ikke inkluderet denne introduktion på Bonanza. Det ville ellers have været cool at se. Oh well, man kan ikke få det hele (og måske har DR ikke engang optaget det, who knows). 

MAXIMUM RISK (Ringo Lam, USA, 1996)

Jeg købte en pose brugte dvd'er i Røde Kors i onsdags, og både onsdag og torsdag smed jeg en af dem på uden at checke, hvad fanden det var for noget. Ligesom at blive inviteret i biffen uden at få at vide, hvad vi skal ind at se. Onsdagens film var en glimrende Michael Caine-film, og i går aftes var det MAXIMUM RISK, der røg på i den lokale grindhouse-videobiograf (min sofa). 

Efter at have set filmen opdagede jeg, at den sgu er instrueret af selveste Ringo Lam. Du ved, Hongkong-instruktøren bag ESPRIT D'AMOUR (hans debut, en fin klon af CHINESE GHOST STORY), CITY ON FIRE, PRISON ON FIRE 1 & 2, WILD SEARCH, UNDECLARED WAR, FULL CONTACT og et ton andre fede film. Hans gamle Hongkong-film er fede. Well, i alt fald dem jeg har set. Han har som sagt lavet mange. 

MAXIMUM RISK er hans amerikanske debutfilm, og efter at have set den var jeg IKKE specielt begejstret. Jo, jo, jeg sad og tænkte, at det var en underholdende popcorn-film, som jeg sagtens kunne forestille mig at se igen, men noget mesterværk er der ikke tale om. Og Jean-Claude Van Damme, som spiller hovedrollen, er lige så stiv i fjæset som en belgisk skinke. Den kvindelige hovedrolle spilles af Natasha Henstridge, som er en lidt bedre skuespiller - og ser bedre ud (vi får et par nude-scener og hurra for det. Laver hun stadig film? Jeg har ingen anelse om det). 

Actionscenerne er glimrende, og der bliver skudt med skydere som ... well, ikke helt så flot og intenst som i en Hongkong-film ... men det går an (jeg er meget flink her). Plottet er noget med en fransk panser (Van Damme), som opdager, at han har en kriminel russisk tvillingebror fra USA (!), som nu er død. Panseren snupper den døde broders pas og rejser til Amerika for at opklare, hvad fanden broderen var for en filejs. I USA møder han selvsagt brormandens lækre kæreste (behøver jeg at nævne, hvem der spiller hende?), og nu hvor russisk tvillingebroder er død, ser hun ikke noget problem i at hoppe i kanen med tvillingen fra Frankrig. Han løber selvsagt også ind i den russiske mafia, nogle FBI-agenter på den forkerte side af loven og en gadebande. En masse slagsmål senere ender den franske broder i Frankrig igen, denne gang sammen med den russiske broders kæreste.

Filmen var som sagt okay popcorn-underholdning, men ikke nogen milepæl i Ringo Lams filmografi. Jeg håber, at de gav ham en pæn hyre for den. Han gik desværre bort for nogle få år siden i en alt for ung alder. Hvis jeg har et problem med filmen, så er det, at folk, der bor i Frankrig, taler engelsk med franske accenter i stedet for blot at tale fransk! Det er hamrende irriterende og stupidt, og man havde håbet, at Hollywood havde bevæget sig bort fra den slags idioti efterhånden. Men åbenbart ikke i 1996. Russere taler også engelsk til andre russere. 

Den danske dvd er barebone bortset fra en trailer - i grim fullscreen. Jeg checkede dvdcompare, og der findes åbenbart ikke nogen bedre udgaver, hvad angår extras, hverken på dvd eller bluray. Det vil sige, 88 Films i UK har udsendt filmen med en trailer og et kommentarspor med en eller anden kanalje som hverken er Ringo Lam eller skuespiller fra filmen. Og så er det måske nok lidt tvivlsomt, hvor interessant det er. 

Køb endelig MAXIMUM RISK, hvis du finder den i genbrugen eller til en billig penge i en onlineshop, men den når ikke Ringos gamle HK-film til sokkeholderne. 

Nyt nummer af AGENT X9 ind ad døren: Herligt at gense agenten, der lagde navn til bladet

Jeg modtog det nye nummer af (svensk) AGENT X9 forleden. De begyndte for nogen tid siden at genoptrykke serien "Agent Corrigan" i originaludgave; ikkeomredigerede striber, kronologisk rækkefølge og ny oversættelse (bl.a. bemærker man, at folk siger "du" til hinanden, selv når de ikke er på venskabelig plan. Danske oversættere oversætter stadig i De-form ("Ni" på svensk), når personer tiltaler hinanden med Mr. og Mrs. i engelsksprogede film og litteratur, og heldigvis for det da). Gengivelsen ser også fin ud; man husker gamle gengivelser i bladet førhen, hvor serierne så ud som kopieret fra allerede kopierede kopier, hvor detaljerne forsvandt.

Det er i øvrigt mange år siden, jeg sidst læste "Agent Corrigan" (førhen kørte den både i de danske udgaver af SERIEMAGASINET og AGENT X9). Serien hedder egentligt "Agent X9", men engang i 60'erne besluttede man at ændre dens navn til "Agent Corrigan", eftersom den havde ændret sig ret meget fra den oprindelige serie. Det vil med andre ord sige, at sideløbende med hinanden har bladet i mange år trykt begge udgaver af serien, blot under forskellige titler. Hovedpersonen hedder dog stadigvæk Phil Corrigan i begge udgaver. En spøjs detaljer, som jeg hæfter mig ved, er, at et par dele af afsnittet "A Jewel for Blackmail" (svensk titel: "Utpressning")" fra 1967/68 ikke ville blive modtaget vel hos den unge, politisk korrekte læser i dag; Skurken i afsnittet er en totalt stereotyp chinaman, som vi husker dem fra gamle dage: En fæl overvægtig kinamand med Fu Manchu-skæg og filede negle, der er sylespidse. Hahaha. Personligt synes jeg jo, at det er herligt. En stereotyp skurk hører naturligvis til i en tegneserie.

Alle de indbudte gæster ved en amerikansk forsvarskongres er i øvrigt også mænd - på nær sekretæren. Og agent Phil Corrigan har en smøg i kæften gennem det meste af afsnittet på nær under slagsmål. Ikke så snart er skurken smidt i vandet til slut, førend Corrigan tænder en ny. Ahh, the good old days.

Jack J's 70'ere: FISKERNE (Jens Ravn, DR, 1977)

Danish tv used to be so much more FUN in the old days (ROTFL)

Jeg har netop siddet og set første afsnit af Fiskerne (1:6), som jeg ikke har set, siden den blev vist første gang i 1977. Afsnittet var tungt og mørkt og dystert og laaangsomt. Jeg elsker det!! I 1977 kunne jeg ikke udstå det – jeg hadede serien. Jeg afskyede den. Det var det værste, jeg havde set, siden Danmarks Radio viste den svenske tv-serie Udvandrerne i otte dele (oprindelig lavet som to helaftensspillefilm). Det er 45 (!!!) år siden, jeg sidst har set afsnittet, men alligevel var der mange scener, jeg huskede udenad. Scener, talemåder, dialogstykker, ansigtsudtryk, stemning – og naturligvis musikken. Måske var det netop, fordi jeg følte sådan en lede ved serien dengang, at den bed sig sådan fast og efterlod slige fastbrændte aftryk i hjernebarken. Og så dét faktum, at skuespillerne spillede, som var der tale om en dokumentarfilm optaget med skjult kamera i et missionshus hos Indre Mission. Hvorfor er denne serie kun tilgængelig i en halvskidt overførsel i 540p på Bonanza!? Hvorfor er der ikke en blu-ray!? (eller i det mindste en hi-res kopi hos DR)

10 år med BLODIG WEEKEND horrorfilmfestival

Den 16'ende til den 20'ende november er der igen Blodig Weekend horrorfilmfestival (BW) i København. Og i år er det 10 år siden, det hele begyndte. Festivalen har dog ikke være afholdt 10 gange - noget body-horror-virus kom i vejen ... men det husker du nok. Ud af de otte afholdte festivaler har jeg været med til de seks. 

Det er desværre de to sidste, som jeg mangler. Det er også sjovt nok dem, som er foregået i "det nye sted", nemlig Empire Bio på Nørrebro. Jeg må indrømme, at det trækker ikke helt så meget, som det hyggelige Cinematek gjorde. Hyggelige - og vel at mærke nemt tilgængelige Cinematek. 

Empire Bio på Nørrebro er for bøvlet for os, der hver aften skal hjem til provinsen sent om aftenen. Jeg har arbejdet på Nørrebro, så jeg er udmærket klar over, hvordan de offentlige transportmidler virker fra og til. 

Jeg hører fra andre, at biografen også er for lille (hvad angår festivalen). Og Collector's Market er blot en skygge af sig selv under disse mindre forhold - hører jeg altså. Og for lille et filmudbud. Og der var da vist også noget med, at man ikke engang kan købe et festivalpas med flere film - men det kan jo være, de får lige dén del fikset til festivalen denne gang. Det ville da være rart. Men ellers er det hele bare blevet mere bøvlet. 

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, hvorfor man overhovedet flyttede festivalen. Jeg har hørt et rygte, men ikke noget jeg vil dele her, før jeg får det verificeret. Ingen fra festivalen vil naturligvis ud med sproget (jeg HAR spurgt på deres fb-side adskillige gange siden skiftet). Larmende stilhed til svar. 

Desværre har festivalen altid være en Københavner-festival med ikke den største agtpågivenhed for de mange besøgende fra kanterne af Danmark. Jeg har flere gange forsøgt at få festivalen til at organisere events som Q&A's til at ligge, så man i det mindste kan få det hele med og samtidig kan nå sidste tog med retning af Jylland. 

For det meste svares der ikke fra festivalens side, og sidste gang jeg spurgte (på fb-siden) lod man en københavnersnude stå for en arrogant afvisning: Folk fra provinsen kan bare checke sig ind på et hotel, kan de - lød svaret sådan cirka sammenfattet i een sætning. At der er forskel på at skulle hoste op med et par tusinde kroner til hotellogi per nat og et par hundrede til en DSB-billet lader til at være ligegyldigt. Det er det naturligvis også for københavnersnuder, som kan cykle til festivalen. 

Endnu et irritationsmoment er, at man altid har holdt fast i, at førstedagen kun skulle vise een eneste film. Sur prut, når man skal køre hele vejen fra et provinshul to timer hver vej blot for at se een eneste film. Man gider næsten ikke, men man vil også gerne have det hele med. 

Men måske er jeg bare mavesur igen. Ligesom dengang for flere år siden, da jeg yderst venligt kom med positiv kritik af noget et-eller-andet festivalrelateret, og en fra festivalen, som var på min facebook-venneliste, åbenbart tog det så krænkende, at vedkommende straks defriendede mig og ikke siden har kommenteret på noget, jeg har ytret. Og her gik man og troede, at konstruktiv kritik var noget positivt. 

Jeg har i øvrigt i tidens løb kunnet betragte andre frustrerede fans, som igen og igen har spurgt ind til info angående en kommende festival for blot at blive mødt af larmende tavshed fra festivalens facebook-moderatorer. Jeg husker bl.a. en fyr, som skulle planlægge ferie for at kunne komme til festivalen, men ... nada reply fra BW. Efter flere forsøg gav han til sidst op. Han blev vist hjemme. 

At det er folkene bag Another World Entertainment (AWE), som også står bag BW kommer nok ikke som nogen overraskelse. Kundekontakt har man aldrig gjort sig synderligt i. Det er mit indtryk, at man bliver mere ignoreret end ikke på de to firmaers facebook-sider. Redaktøren fra Sick in the Head zine skrev engang til mig og spurgte, hvad der var sket med den ene af AWE's bagmænd; Redaktøren havde skrevet direkte til ham flere gange uden respons. Jeg kunne svare ham, at dét havde jeg også og med samme resultat.

Da samme bagmand lukkede sin dvd-webshop for år tilbage, skete det også fra den ene dag til den anden. Ingen info, ingen tak til de mange kunder, der i årenes løb havde hældt penge i butikken, intet. Hvis nogen en dag satte sig for at skrive en dækkende artikel om festivalen, videoselskabet eller butikken - eller alle tre - så ville det ikke nødvendigvis blive smidt om sig med superlativer. Nå ja, med mindre artiklen kom fra de sædvanlige steder, hvor rygklapperi synes at være blevet den foretrukne anmeldelsesformular.

Men egentligt skulle jeg jo blot gøre obs på datoerne for den kommende festival. Altså: 16-20. november 2022, hvis ikke Corona, Byldepest eller Den Sorte Død kommer på tværs igen.