Saturday, 30 July 2011

EXRENTAL-FUND: nul og nix. MØGBILLIGE CD'ER: Jeps!



Jeg var på det store indendørs marked i Næstved i dag (dette var før tidligere omtalte tordenflue-angreb!), som heldigvis netop i dag genåbnede. Ejeren forlod desværre denne dimension for nyligt, og jeg frygtede, at markedet ville lukke helt. Men efter at have været lukket et par måneder, mens sagen kørte i Skifteretten, lukkede nye ejere heldigvis i dag dørene op igen.

Jeg havde håbet, at de ville havde brugt tiden til at trawle landet tyndt efter gamle exrental-kassetter, som de forskellige boder så kunne deles om at sælge, men desværre lader det til, at nutidens kræmmere ikke deler undertegnedes definition af, hvad vil gøre et godt marked. Jeg fandt dog et par småting; fire billige CD'er (10 kr per stk), Hank Williams: "Country Sessions", Iron Maiden: "The Final Frontier" (skulle vistnok tilhøre en af de fæle decompression-udgivelser, som HENRIK LARSEN har raset mod på Samlersind), R.E.M.: "Out of Time", og CV Jørgensen: "Sjælland". Så kom ikke her og sig, at min musiksmag har skyklapper på!

Jeg fandt også et vældig laset eksemplar af SERIE MAGASINET nr. 60 fra 1970 (til 2 kr! Hvornår fa'en har du sidst købt noget, der kostede TO kroner!!), hvori TONNY LÜTZER på brevkassens to sider kommer med nogle af de lettere sarkastiske bemærkninger til de uskyldige læsere, som han blev så kendt for, høhø. Bl.a. skriver en stakkels læser, at han håber at vinde i den konkurrence, som kørte i bladet, hvortil Lützer svarer, at den går ikke, for hans adresse er ikke fuldstændig og så er det ikke nemt at sende præmien. Haha. En anden læser skriver, at han ikke håber, der vil komme flere episoder af serien "Gakgakgade 13", hvortil redaktøren svarer, at nu har han lige købt flere og de vil blive proppet i bladet hele det næste år. Det er sgu trist, at der ikke findes danske tegneserieblade mere (endsige redaktører som Tonny Lützer). Jeg fik iø også en ny papirspose. ^-^

14 comments:

  1. Billigt, ja, men ikke så billigt som en uges forbrug af penicillin til halvanden krone, som jeg langede over disken i går.

    Og hvor er de eks-rental mon henne?

    ReplyDelete
  2. Næh, du har ret, og det ved jeg udemærket, for jeg er i dag på sidste dagen for MIN uges forbrug af penicillin! xD (betændelse i lilletåen).

    Tja, nogle af de exrentals er bl.a. i den lejr med 40.000 exrentals, som Hans-Jørn (aka Diabolik) netop har besøgt. O_O
    (et sted i det jyske og jeg har ikke kunnet friste den nærmere location ud af ham!). Jeg skulle måske bringe hans fotos her for dem, der ikke er på Facebook (de er lagt ud på DEVAG-siden med danske exrentals).

    ReplyDelete
  3. Og ja, jeg skrev vitterligt FYRRE TUSINDE exrentals!!!!! Det er jo galimatias, at så mange exrentals findes på eet sted i DK!!!

    ReplyDelete
  4. Betændelse i tåen samt som i mit tilfælde tandbylder, det er noget man får, når man blogger med dårlig ryg.

    Jeg er ikke på Facebook, for nogen har engang sagt, det er internettets mørke side.

    ReplyDelete
  5. Hmm, at blogge med dårlig ryg giver betændelse!! O_O

    Dét var ikke lige faldet mig ind. @_@

    FB: Ja, det er.

    ReplyDelete
  6. Nej, jeg våser selvfølgeligt, men tilsyneladende kommer ulykkerne i grupper.

    ReplyDelete
  7. Du våsede... og jeg lavede gas. Men du har uheldigvis ret med det sidste.

    ReplyDelete
  8. Og så ser jeg, du har en ny læser! Han vil måske skrive om din uheldige situation?

    ReplyDelete
  9. Jeg har endnu ikke talt med ham, og kan iø love, jeg ikke bliver en offentligt kendt person, da anonymitet er vigtig for mig, og forresten har jeg ikke tilstrækkelig viden om film til at stå frem og udtale mig med stor autoritet - men jeg ved noget om de film jeg skamløst har overforbrugt med 100 gennemsyn eller mere.

    Men måske våser jeg alligevel ikke så meget om betændelse, for jeg har fået ondt alle mulige steder i kroppen, fordi den kompenserer for ryggen. Jeg sidder og går på helt nye måder nu, og det er ikke et kønt syn - men det har jeg iø heller aldrig været.

    ReplyDelete
  10. 100 gennemsyn!! Det må jeg sige! Jeg er ret sikker på, at jeg aldrig har set en film 100 gange. Der er visse TV-episoder af serier, som jeg sikkert har set 15-20 gange, men 100 gange, nej.

    Kendt! Tja, det er en fin balance. Da medietidsskriftet SENTURA skrev en anmeldelse af STAY SICK! #2 for næsten 10 år siden, kalde anmelderen mig "navnkundig" på undergrunds-samlerscenen, hvilket overraskede mig ret meget. Men hvis man skriver noget, så er der jo sikkert nogen, der læser det (også selvom der kun er 4 eller 9!) og så er man jo på et eller andet plan "kendt". Jeg er godt tilfreds med at skrive blog og fanzine, og har det fint med at lade folk som Jakob Bascoban komme i morgen-TV. Den slags har jeg aldrig stilet efter.

    ReplyDelete
  11. Ikke køn? Køn er overrated anyway. Jeg vil sgu hellere kende folk, der ser ud som om de er blevet sparket i hovedet af en hest, hvis de ellers er flinke, end folk der er kanon-smukke, men samtidig er nogen selvglade idioter. Og dem er der sgu mange af. LOL.

    ReplyDelete
  12. Så grim er jeg nu ikke, jeg kommer ikke så meget sammen med heste og dyr i det hele taget, men man kan se, jeg har været her i et stykke tid, og jeg er hverken glad for mig selv eller helt idiot, tror jeg.

    ReplyDelete
  13. Men du har formentligt fortjent anerkendelsen. Det er jo tydeligt for enhver, din viden er alt andet end overfladisk.

    Succes er en mærkelig størrelse. Jeg havde f.eks. størst succes med min første blog i 2006-7, selvom mine indlæg var uden billeder, fyldt med fejl og tegnsætningen var forfærdelig - men jeg var inspireret og havde en masse på hjerte.

    ReplyDelete