Ja, det gik jo, som det plejer med mine se-en-horrorfilm-hver-dag-i-oktober-og-skrive-om-den-på-bloggen-projekter: Ren fiasko!! Denne gang endnu værre end de andre gange, hahaha. Jeg ka' vist lisså godt give op. Og for at det ikke skal være løgn, så gik der også ged i den i går aftes, hvor jeg ville se og anmelde en film, nu hvor det trods alt var den 31. oktober: Blu-ray-afspilleren (til trods for at være multi-region) nægtede at afspille den reg. 1-dvd, som jeg havde taget med i det fremmede og havde planlagt at se. Nå, men heldigvis fandt jeg et stort mesterværk på CultPix: PRIMAL RAGE, en italiener fra 1988! Se nærmere info i screen-grab'et ovenfor.
Hovedpersonerne er de sædvanlige gymnasieelever (eller er det uni? Same-same) med kløe i roen og en halvskør professor, som har opdaget noget meget, meget vigtigt og lige skal ha' foretaget de sidste eksperimenter på en avekat. Rotte-aben er selvsagt inficeret med et virus. En af de stupide unge mænd fucker op, så den slipper løs, og så har vi balladen. Blod og lemlæstelse resten af filmen, og hurra for det.
Musikken er mere eller mindre af Goblin og lyder fedt (om end det også lyder som genbrug fra en af de andre velkendte italienerfilm). Alt i alt en herligt erstatnings-film. Den er sikkert ude på Blu-ray og 4K nu om stunder. Printet fra svenske Klubb Super 8's CultPix-streamingsite var fint-fint.
