Thursday 30 October 2014

Ingen grund til at undskylde (ret meget)

OBSKURIØST nr. 13 er udkommet!

Tilbage i midt-2000'erne kom der et nyt nummer af et dansk fanzine på gaden (eller i undergrunden i alt fald) så at sige hver uge. Okay, jeg overdriver vildt, men der kom bestemt flere, end der gør nu. Og flere end der har gjort i snart mange år. Så når Henrik Larsen udsender et nyt nummer af OBSKURIØST er der grund til begejstring. Henriks blad er rent faktisk er det eneste, der udkommer nu.

Da OBSKURIØST nr. 12 udkom i november sidste år forudså jeg, at der sgu nok ville komme til at gå et års tid før næste nummer og, lo and behold, det gjorde der også næsten! Jeg modtog bladet for et par dage siden, men er stadig kun halvvejs igennem, så ingen anmeldelse as such endnu. Men kudos til Henrik for stædigt at blive ved med at udsende rigtigt trykte blade og det i et oplag, som ikke imponerer nogen som helst.

Nummer 12 indeholdt Film-indeks 1980-90 og nr. 13 følger trop med TV-serie-indeks 1980-90 og fortsætter med Film/TV-serie-indeks 1990-96 + anmeldelser af et par andre film og TV-ting. En dækning af gårsdagens børne-TV fra svensk og dansk fjernsyn bliver der også plads til, og der sluttes med artikler af henholdsvis Jesper Moerch og yours truly.

OBSKURIØST nr. 13 er allerede udsolgt, men det forlyder, at Henrik laver et oplag mere.

Læs mere på Henriks egen blog

8 comments:

  1. Der er stadig blade tilbage (ca. 15 stk), jeg har bare ikke modtaget hele oplaget endnu. Om det ligefrem bliver til et oplag mere, må tiden vise. :-)
    Jack har iø ret, der var et kort hektisk øjeblik i midtnullerne, hvor der udkom 4-6 fanzine titler om året. Skrevet af stort set de samme personer, på kryds og tværs.Kan det passe, at Stay Sick!, Obskuriøst, eXtase, Franks Hermetiske garage, sCatter og Filmtozzen præsterede en "Jupitereffekt" et år? Er for doven til at slå efter...

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det husker jeg heller ikke og er også for doven til at finde alle de gamle blade frem. Men det ska' sgu nok passe.

      Delete
  2. Jeg glæder mig ihvertfald til at få en eksemplar :-)

    ReplyDelete
  3. Jeg har været meget glad for den sidste blad, der var mange film jeg havde glemt jeg havde set på dansk tv, og nogen jeg ikke kunne huske, men kunne sætte dato på med bladet i hånden.

    ReplyDelete
  4. Det var derfor, jeg gik i gang med projektet. Jeg ville genopdage, hvad pokker det var, jeg havde set dengang. Med ganske få undtagelser er alle transmissionsdata indsamlet og noteret manuelt, af mig selv. Det har været et slid...

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja som jeg har sagt før, må det virkelig have været noget af et arbejde, det må have tage mange timer at gøre det manuelt helt alene. Men glæder mig meget til Film/TV-serie-indeks 1990-96, der er nogen film og serier jeg ikke kan sætte helt dato på.

      Delete
  5. Så vidt jeg kan se af denne oversigt kulminerede fanzine scenen i 2004. Det er lige ti år siden, mine damer og herrer. http://www.fantastik.dk/danske-film-fanzines/

    ReplyDelete