Friday, 21 September 2018

OBSKUR TA'R EN LUR

Nej, det gør OBSKURIØST rent faktisk ikke. Overskriften er et citat fra en tegneserie, som Frank Brahe lavede for mange år siden om Henrik Larsen og os på fanzine-scenen dengang.

Men rent faktisk tonser redaktør Larsen derudaf med Danmarks for tiden længst levende og stadigt eksisterende popkultur-zine. Og lige straks kommer der sgu endnu et nummer i rækken. Nummer 21!

En formidabel produktion, i alt fald volumenmæssigt. At bladene så er meget tynde i forhold til de tidlige dage, er så en helt anden side af sagen. Men som ingen anden end ovennævnte Brahe engang kommenterede; Det er bedre med flere tyndere udgivelser end at vente på at skulle kunne udgive supertykke hæfter. At det så var en kommentar til undertegnede om mine egne - monstertykke - blade dengang, er så (også) en helt anden side af sagen. 

Obskuriøst nummer 21 er planlagt til udgivelse i oktober. Jeg har set lidt af indholdet. Collagekunst og digte er yt - psykotronisk TV er in igen (for en stund), og det ser fint ud.

Planlagt indhold ifølge Henriks blog:

Obskuriøst nr. 21:
PSYKO-SVT!
28 A5 sider i s/h
Indhold:
Psyko-SVT (svensk psykotronisk tv i udvalg 1970-79)
Skræksommer (svensk gyser-tv 1972-74, genbrug fra Obskuriøst nr. 19)
PÅ GADEN OKTOBER 2018!

No comments:

Post a Comment