Her ses avisomtaler for en lørdag aften i 1979; Der Alte ("Den gamle") og "Halløj i æteren". "Halløj" har jeg ikke genset siden dengang, men den var vist en udmærket komedieserie. Den findes på dvd, men udgiverne havde de sædvanlige problemer med musikrettigheder, og en del af musikstykkerne er udskiftet.
Jeg sad iø og læste op på den vesttyske kriminalserie Der Kommissar, som jeg godt husker (omend vagt), og som var en slags forgænger til "Den gamle", OG som kørte herhjemme fra 1972-75 under titlen "Kriminalkommissæren". DR viste 35 afsnit ud af seriens næsten 100 episoder. Det hele er i crisp sort-hvid og er aldrig blevet genudsendt i Danmark.
Hele serien kan dog ses på nettet eller købes i et komplet dvd-boxsæt. Nå ja, **næsten** komplet. Desværre gør velkendt nonsens med ophavsret, at tre episoder ikke kan udgives på hjemmevideo eller lægges ud på nettet. Tysk tv kan dog vise de to af episoderne, men ikke den tredje. De to første kan ikke vises, fordi 1) instruktøren er død og arvingerne, der sidder på rettighederne, ønsker ikke, at afsnittet skal vises. Heldigvis har tysk tv dog tilsyneladende glemt dette og har for en stund lagt afsnittet på deres site sammen med et dusin andre gamle afsnit ("Anonymer Anruf". OBS: der er tyske undertekster. Ifølge ZDF-infoen ligger episoden til 27.05.2023. Og ja, jeg har straks downloadet den. EDIT (16.5.2024): Jeg ser netop, at ZDF har ændret datoen, så episoden nu ligger frem til 18.10.2024!) Det andet afsnit kan ikke vises, fordi instruktøren selv ikke ønsker det. Dette afsnit her jeg endnu ikke kunnet finde. 3) Det sværeste - for ikke at sige umulige - afsnit at skaffe er dog det tredje, som tysk tv ikke vil vise og ikke har vist siden 1975! Der er derfor desværre ikke nogen videooptagelser fra tv i omløb. Årsagen skulle if. en tysk fanside være, at skurken i afsnittet er en tyrkisk diplomat. Og dét var den tyrkiske regering i 1975 ikke glade for! Ærgerligt, at fortidens politiske nonsens stadig kan have negativ betydning for popkultur. Jeg har dog en formodning om, at Tyrkiet såmænd nok ville reagere lige så tåbeligt i dag.
Trailer til "Kriminalkommissæren":
No comments:
Post a Comment