Friday, 12 April 2024

"Dansk tv's historie" (v/Stig Hjarvard, Forlaget Samfundslitteratur, 2006)


 Når man finder en bog om dansk tv-historie til 15 kroner og i stort set flunk og ny stand i genbrugsen ... så snupper man den! Den havde endda stadig den dvd med, som fulgte med ved udgivelsen. 

Jeg har indtil videre bladret lidt, og jeg har ingen anelse om, hvorvidt der er tale om noget højtravent akademisk noget eller noget rosenrødt nostalgi-noget, men alle bogens ni forfattere lader til at være professorer fra diverse medievidenskabs-aftenkurser (haha) og i den dur. Der er altså ikke tale om fanskriblerier klasket sammen af en Jack J eller Henrik Larsen eller andre undergrundsskribenter over en weekend med gardinerne trukket ned. Men derfor kan det jo nok være godt alligevel. Og selvom det skulle være bob-bob-bob ... så slap jeg som sagt kun 15 kr. - ikke engang nok til en kebab - så det går sgu nok.  

Tegningen undrer mig dog lidt; Hvem fa'en har sin knallert med inde i stuen? Den slags lugter ofte ad helvede til, når udstødningen har varmet gamle påspildte oliepletter op. Ikke noget jeg ville stille nær min sofa! 


5 comments:

  1. Jóannes á Stykki13 April 2024 at 22:20

    Jeg søgte lige efter bogen på bibliotek.dk. Og jeg fandt noget de kalder bibliotekernes vurdering (Mon det er det samme som lektørudtalelse?)Her er den: "Et imponerende og grundigt værk med den første samlede fremstilling af danske tv-programmers udvikling fra pionerårene i 1950'erne og op til den skærpede tv-konkurrence ved årtusindskiftet. Bogen er resultatet af et forskningsprojekt, ledet af bogens redaktør Stig Hjarvard, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Bidragyderne er alle uden undtagelse kompetente og kendte mediefolk, der magter at formidle forskningsresultaterne både forståeligt og underholdende. I selvstændige og illustrerede kapitler belyses tv-genrerne: børne- og ungdoms-tv, drama, dokumentarisme og fakta, underholdning, tv-nyheder, sport, reklame og continuity. Derudover belyses tv's påvirkning af seernes hverdagsliv, adfærd og præferencer ligesom der redegøres for dansk fjernsyns produktionsformer, organisationsformer og lovgivning på området i perioden 1951-2001. Hvert kapitel afsluttes med litteraturliste, årstalsliste og korte personbiografier. Med bogen følger en dvd med 70 små klip fra dansk tv's historie. En rigtig lækkerbisken, hvor man kan se eller gense gyldne tv-øjeblikke med alt fra "Ingrid og lillebror" og "Fiskerne" til Laudrups genialiteter i Mexico i 1986. Yderst velegnet for gymnasiernes og mellem- og videreuddannelsernes opgaveskrivere, der her præsenteres for veldokumenterede analyser af tv-mediets udvikling i Danmark". Om det så er rigtigt skal jeg ikke kunne sige. :-) Men der står ikke noget om tegningen på forsiden. Og jeg kan heller ikke finde noget om bogens forside ved at google.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Nå men det lyder da rigtig godt. Tak for at grave det frem, Jóannes.
      Forsiden er vel bare et bestillingsarbejde.

      Delete
  2. Seere af dansk tv boede da virkeligt spartansk dengang.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det eneste, som (åbenbart) havde virkelig SAND betydning i danskernes liv, var en knallert, et juletræ og så naturligvis et fjernsyn! Haha

      Delete
    2. - et meeeget usselt juletræ!

      Delete