Tuesday, 10 February 2026

Viggo på Grønland



Jeg ser ellers aldrig DR's "Aftenshowet" (det kan mine tæer ikke holde til - alt det krummeri magter jeg ikke!), men jeg gjorde en undtagelse i dag, fordi der muligvis ville være et interview med Viggo Mortensen (ham fra MOTORSAVSMASSAKREN 3 og flere af Cronenbergs voldsfilm), eftersom han lige kom forbi et pressemøde i Godthåb. Vi fik nu alligevel ikke noget egentligt interview, men et referat af et interview! Men så kunne aftenens tre gæster i studiet så i stedet give deres besyv med om den uventede gæst. 

En af dem var Maria Månson, som engang har haft et filmprogram, der blev lukket. Og hun mente, at det var sådan set for galt, at fokus skulle rettes mod sådan en halvgammel hvid mand. Argh! Man bliver ærlig talt så træt, når danske "kändisser" slynger den slags moderne og "rigtige" fraser af sig.

Hvis hun så havde kritiseret, at en Hollywood-stjerne kom og at denne i ren selvfedme ragede al opmærksomheden over på sig selv, så kunne man forstår kritikken (her ville den dog stadig have været forkert, da Viggo på sin velkendte ydmyge facon overhovedet ikke forsøgte at være "in the spotlight". Han ville ikke engang tale med pressen, netop fordi det ikke skulle handle om ham). Men ifølge Månson var det åbenbart udelukkende et problem, at han var en "midaldrende hvid mand"

Sjovt nok, at denne unge - hvide - danske  kvinde skulle belære os om, hvad der var ufedt for grønlænderne ... SAMTIDIG MED at DR's journalist på Grønland, Cecilie Kallestrup, kunne berette, at de almindelige grønlændere, som hun havde talt med, syntes, at det var fedt, at Viggo kom forbi, og de var glade for hans interesse for dem. I øvrigt er mange grønlændere efterkommere af danskere, som rejste derop, og er dermed hvide. Men de skal måske også helst holde sig væk?

Det uheldige klip kan ses her nedenfor:




Og for lige at rense munden (eller øregangene) efter det kiksede indslag kan man lige nyde traileren til dette store horrorfilmmesterværk, som Viggo Mortensen var med i for længe siden. Jeg var så "heldig" at se den i Scala Cinema Club i London i 1990. 







1 comment:

  1. Som gammel, hvid mand har jeg for længst opdaget, at racisme går begge veje.

    ReplyDelete