Halloween-måned film nr. 2: DR. JEKYLL AND MR. HYDE (1920)

 Der er ingen grund til at holde sig til een type gyserfilm, blot fordi det er halloween. Jeg kender godt folk, som ville køre med een undergenre hele vejen igennem, men jeg synes faktisk, det er sjovere med en stor rodekasse. I går ny fransk skræk og i dag oldgammelt stumfilmsgys fra Amerika! DR. JEKYLL AND MR. HYDE fra 1920! Jeg sidder lige og læser op på filmen og historien bag og opdager, at Robert Louis Stevensons bog er filmatiseret de første 3000 gange! Første gang i 1908! Selv i Danmark fik vi en udgave, DEN SKÆBNESVANGRE OPFINDELSE, som August Blom instruerede i 1910 for Nordisk Film. Desværre er den lost. 

Anyhoo, du kender sikkert historien; En vældig god doktor, Dr. Jekyll, bruger sin tid på at hjælpe de syge og fattige. Et rigtigt dydsmønster. Det synes hans kommende svigerfader også, så han hiver dengse-doktoren med på en bar, hvor man kan møde løsagtige fruentimmere. Dét skal den unge doktor Jekyll dog ikke have noget af, så han skynder sig i stedet hjem på sit laboratorium. Dér slår det ham dog, at måske ville det alligevel være interessant at udforske sin egen nederdrægtige halvdel af personligheden. Så i løbet af nul komma fem opfinder han en drik, som kan få ham til at skifte udseende som i en bedre varulvefilm. Herefter begynder hans alter ego, Mr. Hyde, at frekventere havneknejper, baggyder og gadehjørner. Og han indlogerer sig på et usselt klubværelse. Det mest "onde", han gør, er dog vist bare at snakke med nattens damer og forsøge at møsse med dem. Det skulle ikke så meget til i 1920'erne i en Hollywood-film. Senere ondulerer han dog sin egen kommende svigerfader, og så går det jo som det må. Jeg afslører ikke mere her. 

Filmen er i public domain, og udgaven her har jeg downloadet fra Klub Super 8's CultPix-streamingservice. Desværre var billedkvaliteten ikke specielt god, og soundtracket var så forfærdeligt, at jeg måtte skrue helt ned; Høj orkestermusik hele vejen igennem, som slet ikke tog højde for handlingen i scenerne. En scene med et voldsomt slagsmål = høj orkestermusik. En diskussion om moral over aftenmaden = høj orkestermusik. En øm scene med en kvinde = høj orkestermusik. Og så fremdeles. Jeg spurgte AI og med mindre denne robot-intelligens lyver for mig, så findes der en hel masse forskellige soundtrack-udgaver, hvoraf nogle er lavet så de stemningsmæssigt passer til filmen. Filmen er iø også udsendt på Blu-ray. 

Men ud over skodmusikken så var filmen glimrende, og modsat mange andre stumfilm var den ikke på 2+ timers spilletid, men omkring 80 min. 

Læs Wiki's side om de forskellige filmatiseringer her.      

Filmen på CultPix. Jeg vil dog anbefale, at man finder en anden udgave. Tubi har den i 720p lige for tiden og mere passende soundtrack (tilsyneladende).