Zwanzig Jahre Filmmesse

(L-R) Henrik Larsen med burger + Heine Sørensen
(foto: Jack J)

Forklaring på den fjollede overskrift: For lidt over 20 år siden optog jeg et musikprogram om Sonic Youth, som tysk tv havde lavet i forbindelse med gruppens tyve års jubilæum; Zwanzig Jahre Sonic Youth. Jeg fik også cirka samtidig optaget et lignende program med titlen Zwanzig Jahre Einstürzende Neubauten. Om der var tale om en fortløbende serie om bands, som havde holdt ud i tyve år, ved jeg ikke. Men disse to programmer var vist ret okay. Jeg kan faktisk ikke huske dem, MEN titlen husker jeg. Og i går bemærkede jeg, at det nu er lige lidt over tyve år siden, at der var horror- og science fiction-messe i Nørrebrohallen.

Henrik Larsen og jeg havde aftalt at tage derind sammen med en tredje fyr, vi kendte dengang. Henrik havde fået organiseret, at han og jeg fik en stand, hvor vi kunne stå (sidde) og sælge vore respektive udgivelser (dvs. Obskuriøst, STAY SICK! og Banned in Britain). Messen strakte sig kun over een dag, men det var så til gengæld også en herlig dag. Jeg skrev et lille indlæg om det her på bloggen dengang. Nå ja, "dengang" vil sige 7 år senere i 2009. Man skal ikke forhaste sig. Og når jeg siger "skrev" om det, så var det nu mest bare fotos, som jeg postede. Du kan se dem her. Året efter tog vi endnu en gang til filmmesse i Kbh og havde en stand. Der er et link til et indlæg derom ude i barren til højre her på siden under "Indlæg der har med den danske genrefilm-fanzine-scene at gøre". 

"Atomkrigens sidste overlevende", som jeg kaldte
Nils Markvardsen (t.v.) og Mads Jensen i mit oprindelig blogindlæg.
Jeg tror vist, at det var Henrik Larsen, der kom på det.
De havde været til grindcore-koncert det meste af natten! 

Det var en lang dag (for en gangs skyld kom jeg afsted tidligt om morgenen - det er sjældent, det sker), og både Henrik og jeg havde slæbt os en pukkel til. Der skulle være nok blade til alle! En del af dem kom også med hjem igen (mere slæberi). Og jeg fik selv købt blade (og vist nok også noget video-halløjsa) på messen. Og gud og hvermand fra den daværende filmsamler-scene kom forbi og hilste på. Jeg tror, at halvdelen af alle fanzine-skribenterne fra Djævleøen kom forbi. Vores stand var i øvrigt nabo til Rock Uglens stand. Der er et par avisartikler om messen i mit gamle blogindlæg. Den ene journalist beskrev vist Rock-ugle-Kim som værende vrissen. Jeg tror bare ikke, at han kendte Kims tørre facon. 

Jeg har lidt glemt, hvem af os der tog billeder. Måske gjorde vi begge. En dag må jeg se, om jeg kan finde originalerne (måske endda negativerne) og få lavet nogle ordentlige scans. Filmmessen året efter blev den sidste. Både sidste, der blev afholdt, og sidste hvor Henrik og jeg havde en stand sammen. Henrik har optrådt med en stand på i alt fald en (måske to?) Blodig Weekend-festivaler - men nu sammen med Thomas Winther. Jeg gider ikke mere. Det var sjovt, men det var også skide besværligt. Det bedste ved det var oplevelsen, og det faktum at man havde en "station", man kunne vende tilbage til (og man havde fået tildelt en stol!). Alle de andre tosser kunne bare gå rundt og rundt, og når de var nået rundt, kunne de gå rundt den anden vej. Der er iø et par fotografier fra Henrik og Thomas' stand på den sidste BW, der blev afholdt i Cinemateket (før festivalen flyttede), i et festival-specialnummer, som kom af Obskuriøst. Det var vist også meningen, at jeg ville have brugt nogle af vores messefotos i STAY SICK!, men ikke overraskende blev det aldrig til noget. Oh well. 

Tyve år er lang tid. Men jeg synes faktisk ikke, at det føles, som om der er gået tyve år. Tyyyve år. 20 år. To årtier. 10 + 10. Fra nullerne til nu. 2002 var lige efter, at det nye årtusinde var begyndt. Det er fa'me længe siden, du. 

Man behøver *ikke* at skrive og spørge.
Jeg fik IKKE Trine Dyrholms autograf!