Saturday, 16 November 2013
"Djæveleøens eneste psykotroniske filmblad" udkommer med nyt nummer
Nej, det er ikke Stay Sick!, der udkommer, men derimod Henrik Larsens OBSKURIØST, som i disse år er det eneste psykotroniske film- og popkulturblad, der holder gejsten oppe. Sådan hvert 3-4. år i alt fald. Nummer 11 udkom tilbage i 2009 (jeg anmeldte det her) og nu, fire og et halvt år senere, er nr. 12 altså endelig ude.
Det nye nummer har fået undertitlen "Kanal Obskuriøst (del 1)". Bladet er denne gang på 32 sider og adskiller sig helt fra tidligere numre ved at være et temanummer (som rent faktisk holder sig til sit ene tema!). Både Henrik og jeg er gamle nok til at have oplevet TV-monopolet i 80'erne og vi er også fælles om henholdsvis at dyrke Politikens opslagsværk "TV i 70'erne" (og deres "Film i 70'erne" for den sags skyld) og at ærgre os over, at forlaget aldrig fulgte op med en efterfølger for 80'erne.
Der er så meget TV, som vi på den ene side har kunnet huske, men som alligevel har ligget så langt ude i hukommelsens periferi, at det ikke rigtig kan bruges til noget konkret alligevel. Jeg har længe haft en idé om at lave en "Film i 80'erne" over ALT, hvad der blev vist på dansk TV dengang, men det er (naturligvis) aldrig blevet til andet end den gode (?) idé. Som en slatten erstatning har jeg fra tid til anden bragt "Jack J's 70'ere" og "Jack J's 80'ere"-indlæg her på bloggen og overvejer til stadighed at lave et nyt Stay Sick! med disse film og TV-serier.
Men Henrik fandt altså på et andet og mere overskueligt projekt, nemlig at lave et index over alt psykotronisk TV, som blev bragt på dansk TV i 80'erne. Det skulle dog vise sig at blive et kæmpe projekt alligevel, men det må du selv læse Henriks bemærkninger om i det nye nummer.
Som medskribent har jeg allerede set bladet i pdf-form og jeg synes, det er blevet rigtig godt. Jeg skal dog straks tilføje, at det er yderst begrænset, hvad jeg har hjulpet til med; ud over nogle noter hist og pist har det vist mest været moralsk support, jeg har ydet (men den slags er jo også helt uvurderlig). Jesper Moerch har lavet layoutet, så det behøver jeg jo ikke fortælle er ret fedt.
Som jeg nævnte, er det nye nummer første del af "Kanal Obskuriøst" og Henrik planlægger at udgive del 2 til næste efterår. Hvis du ikke er bekendt med danske fanzines, så tænker du måske nok, at det er der sgu længe til. Kære unge ven, 12 måneder er ingenting!! Der går gerne et TIÅR mellem mine egne udgivelser.
Hurra og tillykke, og et klap på skulderen til Henrik for det nye nummer. Du kan læse mere info og bestille på Henriks blog her.
Tiden går sgu lidt for hurtigt, synes jeg. Her er Henrik og jeg ved vores fælles Obskuriøst/Stay Sick-stand ved Filmmessen i København i 2003. Det er 10 år siden!! Vi har naturligvis ikke ændret os en tøddel, siden billedet blev taget. Du kan se flere billeder fra messen ved at klikke på "Cph Film Fair 03" i en af bjælkerne ude til højre.
Wednesday, 16 October 2013
UNE NUIT (2012) Frankrig
En af filmene, jeg købte forleden i et Blockbuster-angreb, var Philippe Lefebvres franske cop flick UNE NUIT fra sidste år. Filmen er ude fra vores venner hos Another World Entertainment (AWE) og normalt foretrækker jeg at købe deres film i ny udgave, men muligvis fordi jeg samlede en hel stak til mig denne lørdag i BB's brugtkasser, glemte jeg helt, at det er d'herrer Schmidt & Erikson, der står bag udgivelsen.
Her til aften var jeg ikke helt sikker på, om det var denne film, jeg skulle smække på, eller om jeg skulle snuppe en af de engelsksprogede. Når man har været oppe i 34 timer, kan det nogen gange være sin sag at læse undertekster. Men jeg smed den alligevel i den fine, gamle Pioneer-dvd-afspiller (købt på et tip fra Henrik Larsen for snart mange år siden, og tak for det! Den kører stadig upåklageligt og afspiller alle dvd- og vcd-formater, og til en 1000-krone i Laserdisken for 10 år siden, kan man fandeme ikke beklage sig) og det gik jo glimrende alligevel. Nå, men det var UNE NUIT, vi kom fra. Filmen handler altså om den her kommissær i Sædelighedspolitiet i Paris, som bruger sine nætter på at "se tingene an" i nattelivet. Panseren spilles af Roschdy Zem, som med sin mørke, marokkanske fremtoning passer perfekt til den let mutte, hårde rolle. Filmens titel betyder en nat og hele handlingen udspilles i løbet af blot denne ene nat. Der går ikke mange øjeblikke, før man man mistænker, at kommissæren nok ikke er helt så clean cut, som han måske burde være. Men det er der måske også andre, der ikke er.
Kommissæren får hver nat en ny chauffør og denne gang er det en ung kvinde. Først lader handlingen til at være noget fragmenteret og man kan umiddelbart tro, at til trods for de gode skuespilspræstationer, vil man muligvis føle sig lidt forvirret til slut. Men nej, det ender skam med at hænge sammen alligevel. Og slutningen - dén havde jeg sgu ikke lige forudset.
Det skal også nævnes, at filmens soundtrack er helt eminent. Jeg køber sjældent soundtrack CD'er, men kunne bestemt godt finde på at købe det her, hvis det er udsendt.
UNE NUIT er ny fransk film, når det er rigtig godt, og der er sat'me kommet mange gode franske film og TV-serier de seneste år. Jeg har tidligere omtalt Engrenages (aka Spiral) TV-serien, som jeg ikke kan få armene ned i begejstring over. Ham, der fandt på det med, at "livet er for kort til franske film", burde dyppes i tære, rulles i fjer og fordrives fra byen.
AWE har valgt at udsende filmen under en engelsk titel, Paris by night, og det er ærligt talt skide dumt. Hvad satan er det for noget pis. Så find dog på danske titler, for satan i helvede. Glatnakker! Jeg er satanedderrådme træt af denne leflen for engelsksproget kultur. Vi er vel ikke anglosakser. Paris by night!! Det lyder jo som en skide turistvideo.
Men bortset fra det, har jeg blot ros til AWE for at udsende denne fede franske film. Og de danske undertekster flyder også glimrende (her mener jeg sproget i sig selv, jeg kan ikke kommenterer på selve oversættelsen, desværre).
Meget mere fransk, tak! (og nej, det var ikke en sjofel vittighed. Ikke ret meget i alt fald).
Monday, 7 October 2013
Ikke en video man finder i byttebiksen
I mit sidste indlæg ævlede jeg igen ad nauseam om mine meritter i filmverden og her er lidt mere; Nu hvor der jo har været så megen snak om Peter Bonnemans nye film, GROTESK, så synes jeg lige, vi skulle se omslaget til den zombiefilm, som han spillede hovedrollen i for 11 år siden, nemlig RÅDDEN KÆRLIGHED (2002). Det er også Peter, der ses helt fremme på omslaget og yours truly's zombieficerede personage ude til venstre.
Videobåndet kunne købes i nogle butikker i København, blandet andet i den legendariske heavy metal- og videobutik ROCK UGLEN (og cirklen når i øvrigt hele vejen rundt med den nye film; Rock Uglens ejer, Rockugle-Kim, kan nemlig ses i en lille rolle i GROTESK!). Som man ser af det indsatte ark på bagsiden, så er mit eget eksemplar dog en præ-udgave, som manglede lidt lysjustering. Ja, det er i alt fald, hvad der stå, men jeg kan nu ikke se nogen forskel. Jeg har senere også fået fat på den rigtige udgave (ingen forskel på omslag). Filmen findes ikke på dvd og kommer grangiveligt heller aldrig til det.
Personligt har jeg nu i 11 år levet i sand lykkefølelse over at være med på en rigtig videoudgivelse. Min familie er naturligvis bedøvende ligeglade med den slags. Når jeg ved festlige lejligheder har underholdt med det, får jeg gerne det, som jeg kalder "det blanke blik". Jeg beretter vidt og bredt om min GLORVÆRDIGE fortid som zombieskuespiller, hvorefter Tante Et-eller-andet ufortrødent fortsætter, "Jamen så sagde jeg også til Faster Hvad-hedder-hun-nu, at den trøje ville jeg sgu ikke betale for, bla, bla, bla..."
I forbindelse med filmen, blev der også lavet et par forskellige plakater, den ene var vedlagt gratis i videokassetten. Den anden kunne man længe se hænge på indersiden af døren til Rock Uglen. Da filmen udkom var der en, der ringde til mig og sagde: "Du hænger på en plakat inde i Rock Uglen!" Så er det lige man siger, "Øh, hva'ba?", haha. Men det er længe siden og hvis "Obskuriøsts" gamle redaktør Henrik Larsen var her, ville han nok brumme noget med, at tiden går videre og vi bliver alle gamle. Og, tja, det ville han jo have ret i. Desværre. Men det var sjovt at være med, dengang for over et tiår siden.
Grotesk blodig weekend
Den danske splatterfilm GROTESK vist på Blodig Weekend
Ovenfor ser du traileren til den danske Herschell Gordon Lewis-inspirerede splatterfilm GROTESK (som oprindeligt skulle have heddet "Planet Holocaust"). Jeg har omtalt den flere gange her på bloggen i årenes løb, helt tilbage dengang i 2005 (eller er det 2006? Den slags fortaber sig i fortidens dunkle tåger), hvor jeg skrev en længere beretning om den dag, hvor "min" scene skulle filmes.
Senere så det ud som om, filmen aldrig ville blive færdiggjort (ikke mindst, fordi instruktøren efter sigende flyttede til Tyskland!). Men så sidste år på den første Blodig Weekend-festival fik jeg nyheden om, at man endelig var gået i gang igen. Jeg skal dog indrømme, at jeg tvivlede stærkt på, at filmen ville blive færdig af dén grund. Men nuvel, man skal jo ikke lade sig forbavse og for nyligt kom så meddelelsen, at GROTESK var færdig og skulle vises på dette års Blodig Weekend-filmfestival.
Filmen blev vist om lørdagen i Cinemateket lige efter, at den mega-coole dokumentarfilm ADJUST YOUR TRACKING (efterfulgt af paneldiskussion med Hans-Jørn Reiner og Nils Markvardsen fra UNCUT FORUM - som Hans-Jørn og jeg administrerer - mere om det senere). Filmen må siges at været blevet noget af et tilløbsstykke - eller også var der bare flere statister med, end forventet, haha. Rigtig mange i publikum, jeg selv inklusiv, var i alt fald medlemmer af "skuespillerstaben" (man bemærker, at blogskribenten sikrer sig mod sagsanlæg fra dansk skuespillerforbund ved brug af gåsetegn, hahaha).
Før filmen var der Q & A med instruktør Peter Bonneman (aka Amdi-Peter), FX-mand Tue whatshisface (aka Tue Sick, efter mit fanzine Stay Sick! velsagtens!), og Heine Sørensen, der overtog instruktion/efterproduktion i 2013.
Filmen løb omkring en time og var en ret herlig, splattet undergrundsfilm. Man skal ikke lede efter stor kunst her og hvis man har set Andreas Schnass' første VIOLENT SHIT, så er det nok derovre ad, vi befinder os. En sjov ting var, at en del af de medvirkende var blevet dubbet, inklusiv jeg selv. Bagefter var der en amerikaner ved navn Scott, der grangiveligt lignede et forsvundet medlem af det gamle band ZZ Top, der kom hen til mig, og præsenterede sig som min "dubber" (se fotografiet). Det var mildest talt ret morsomt (og underligt).
Min næse og Scott, der dubbede mig i GROTESK
Jeg forsøgte tidligere at få en DVD-R af filmen, men selv ikke med løfte om ikke at sprede kopier eller smide den på YouTube, kunne det lade sig gøre. Som alle andre, må "skuespillerne" pænt vente og købe et eksemplar, når (og hvis) filmen engang udkommer på rigtig DVD.
Sunday, 6 October 2013
Bah!!!
Jeg ville lige ha' smækket et nyt layout på, men det tog fanderme et par timer, fordi blogger begyndte at drille. Bjælken til højre ser ud som lort, men nu gider jeg ikke mere for i aften. Jeg ville ramme nogle kitschede farver som i et gammelt forældet fotografi fra 60'erne, men jeg aner jo ikke noget om farver. Satan og helvede!
Føde for hungrende læseheste (sidste salgsdato for længst overskredet)
Her er fangsten fra henholdsvis det seneste besøg hos det store indendørs kræmmermarket i Haslev (se foregående indlæg) og en tur til en Blå Kors-butik i forgårs. Der mangler dog Nancy Sinatra 7" singlen "These boots are made for waking", som jeg fik til en 10-krone.
Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvem Rene var, og hvem var faster Nelly, og hvad blev der af dem? Hvor er de i dag? o_O
Men hvorom alting er, så var "Rene" åbenbart ikke specielt begejstret for "faster Nellys" julegave; 53 år senere er siderne endnu ikke sprættet op. ^_^
"De dødes sø" endelig på den rette hylde
Så kom den endelig hjem, hvor den hører til!!!
Andre Bjerkes (som "Bernhard Borge") danske udgave af gyserromanen DE DØDS TJERN ("De dødes sø"). Jeg har sat'me ledt efter den bog i årevis. Kun udsendt een eneste gang på dansk, i 1946, og aldrig genudgivet. Der findes kun eet eksemplar til udlån hos bibliotekerne. Jeg var parat til at betale hundredvis af kroner for den, men fandt den til 4 kr. på Det Blå Marked i Haslev. Bortset fra en enkelt mindre rift på forsiden står den næsten i perfekt stand.
Bogen blev i 1958 filmatiseret i Norge under originaltitlen. Desværre måtte man indtil for et par år siden nøjes med et rip fra norsk tv eller en sjælden norsk vhs-udgivelse, men nu findes den på fin dvd fra Nordisk Film Norge (norske og engelske undertekster).
Jeg forsøgte at få Nordisk til at udsende den herhjemme, men de troede ikke, den ville sælge i Danmark til trods for, at den har klassikerstatus i fjeldlandet. Sørgeligt nok har det vist sig at holde stik; Jeg har i årevis forsøgt at få danske horrorfilmfans til at checke den ud, men jeg mangler stadig at høre fra blot EEN dansker, der har set den. Virkelig trist, det er nemlig en rigtig god, uhyggelig gyserfilm. Anyhoo, nu har jeg i det mindste bogen. Nogen burde genudgive den! (interesserede kan dog nemt få fat på den norske udgave, som hele tiden er i print).
Wednesday, 2 October 2013
Moses - "Skæv" (1971)
Tja, når man skal bringe det første indlæg i 5 måneder, så kan man jo lige så godt gøre det lidt specielt (ikke at alle indlæg her ikke er specielle, naturligvis), så her er noget helt wildt cool, som Hans-Jørn Reimer (aka Diabolik) sendte mig; Et nummer med den danske syrerockgruppe Moses!
Da jeg hørte det første gang, tænkte jeg, at det måtte være et nyt band, der bare lød som dengang - lidt ligesom Spids Nøgenhat - men næh nej, det her er skam en autentisk udgivelse fra 1971! Lyt lige til det her, det er fanderme fedt. Og kapér så lige den tekst!! Gruppen levede ikke ret længe og deres debut LP, "Changes", var den eneste udgivelse fra dem. Kort tid efter brændte pladeselskabet og masterbåndet gik tabt. Medlemmerne rejste derefter til hippiernes moderland, Indien, og forsvandt i røg og LSD-syre. Det siges, at man stadig kan se deres genfærd på lyse nætter lidt uden for Bombay.
Der kom en genudgivelse for nogle år siden, både på vinyl og cd. Originaludgaven går for ret høje summer. Mere info på denne blog.
Tekst:
Skæv - 4:38 min
Moses/Laurvig
For jeg har været i et fremmed land
Hvor jeg mødte en vildt fremmed mand
Han sagde ven, prøv at forstå der er en masse man slet ikke må
Og jeg ved at du kommer til mig
Og jeg ved at du elsker mig
Jeg har lige dvalet en chillum ned
Og hopper rundt som en lille ged
For vi har røget noget sort galar
Imens vi griner og ved halur har
mamamamar
uogh
Og regnen drypper stille ned
Rammer roligt min lille ged
Den står og bliver noget så våd
Og oven købet så bliver den kåd
Og jeg ved at du kommer til mig
Og jeg ved at du elsker mig
a åh
For jeg har været i et fremmed land
Hvor jeg mødte en vildt fremmed mand
Han sagde ven, prøv at forstå der er en masse man slet ikke må
og jeg ved at du kommer til mig
og jeg ved at du elsker mig
og jeg ved at du kommer til mig
og jeg ved at du elsker mig
Jeg har lånt teksten herfra. Tak til personen, der gad nedfælde den.
Thursday, 18 April 2013
Sleaze pitten: DEN SIDSTE REJSE
Jeg så DEN SIDSTE REJSE med Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard her i dag og den var sgu federe, end jeg ville ha' troet. Jeg købte den som del af et Blockbuster-tilbud (6 for en hund) og smed den i bunken til sidst. Den handler godt nok om venskabet mellem to fallerede entertainere, virkelighedens Finn og Jacob, men den glider heldigvis aldrig over i sur socialrealisme (os, der levede i de brune 70'ere, fik nok af dén slags dengang!). Og en film, hvori Finn Nørbygaard vælter sig i døde lig og motorsave og blod kan if. min bog ikke være helt dårlig. ^_^
Den danske dvd er det rene skod. Der er INTET ekstramateriale og ikke engang danske HoH-undertekster.
Jeg har iø ikke læst en skid om filmen og ved derfor heller ikke, om den blev en succes eller floppede i biograferne.
trailer:
Først bragt i "Sleaze pitten"-anmelderafdelingen på facebook-siden for gruppen Sleaze' n' Horror.
NB: Jeg er ved at tro, at danske dvd-selskaber er de dårligste i verden. Næsten alle udenlandske dvd'er har i det mindste en trailer med og gerne nogle interviews. Hos danske selskaber mener man ikke, at forbrugerne er interesseret i ekstramateriale.
Den danske dvd er det rene skod. Der er INTET ekstramateriale og ikke engang danske HoH-undertekster.
Jeg har iø ikke læst en skid om filmen og ved derfor heller ikke, om den blev en succes eller floppede i biograferne.
trailer:
Først bragt i "Sleaze pitten"-anmelderafdelingen på facebook-siden for gruppen Sleaze' n' Horror.
NB: Jeg er ved at tro, at danske dvd-selskaber er de dårligste i verden. Næsten alle udenlandske dvd'er har i det mindste en trailer med og gerne nogle interviews. Hos danske selskaber mener man ikke, at forbrugerne er interesseret i ekstramateriale.
Monday, 15 April 2013
Kunsten at rage til sig
Jeg var i Blockbuster forleden og fandt et par stakke film til 20 kr. stykket, og med seks for en hund. Om det så er gode film er jo så lige det. Men jeg tror nu nok, at alle titlerne, jeg slæbte med hjem, er fine nok. Og DROP DEAD FRED er et stort, stort emotionelt mesterværk. Jeg genså den i fredags og kan ikke huske, hvornår jeg sidst lå så flad af grin. Og det på trods af, at jeg har set den før (det er dog mindst 10 år siden på TV).
Jeg husker, at en dansk anmelder kynisk skrev, at Rik bare gentog sin rolle fra The Young Ones og mere spiseligt, fordi det skulle være til det amerikanske publikum. Det synes jeg nu ikke passer, men hva' fa'en, det har han jo lov at mene og vi ved jo, at anmeldere er jo nogle anale idioter (øhh, bortset fra fanzine-anmeldere, naturligvis).
NB: Nej, HK-dvd'en er ikke fra Blockbuster, men dddhouse.
Subscribe to:
Posts (Atom)


