I lørdags, 3. oktober, løb dette efterårs endagsudgave af den lille exploitation-filmfestival Faces in the Dark af staben i Husets Biograf (København). Temaet var filippinske exploitation-film og på plakaten var de tre film: MACHETE MAIDENS UNLEASHED (Mark Hartley, Australien, 2010), BIG DOLL HOUSE (Jack Hill, USA/Filippinerne, 1971) og WONDER WOMEN (Robert Vincent O'Neill, USA/Filippinerne, 1973).
Den første film er en australsk dokumentarfilm om genren (oprindeligt påbegyndt af Andrew Leavold med henblik på at blive til filmen THE SEARCH FOR WENG WENG, men australsk tv købte retten over filmen og ændrede totalt temaet. Andrew blev dog stædigt ved og præsterede senere at skrabe penge sammen og gøre den rigtige WENG WENG-film færdig. Dén rejste han rundt med sidste år og viste den såmænd også i Husets Biograf, men det er alt sammen en helt anden historie). De to sidste film blev vist på vidunderlig og sprød 35mm. Jeg havde set alle tre film før (og ejer dem sågar på dvd/vhs) og de var lige så gode, som jeg huskede dem.
Festivalen er som bekendt planlagt og afholdt af Nils Markvardsen (redaktør af eXtase zine) og amerikanske Jack Stevenson (som alle, der kender til psykotroniske film, kender. Han skrev bl.a. bogen "Desperate Visions: Camp America" om John Waters).
Desværre må vi nok erkende, at selvom det er blevet hipt at se horrorfilm, så gælder den samme entusiasme blandt unge hipsters ikke for exploitation-filmgenren. Forstå det hvem som kan. Husets biograf var denne lørdag aften vel kun fyldt kvart op. At vi, der så var til stedet, havde en kanon aften er så en anden side af sagen. Herfra skal der i alt fald lyde et stort well done, mates til Nils og Jack for ufortrødent at blive ved, selvom besøgstallene er langt under noget, der ligner rentabelt.
Næste Faces in the Dark-arrangement bliver den rigtige festival, der løber over tre dage i slutningen af januar 2016. Jeg spurgte Nils om programmet, men han ville selvsagt ikke rigtigt ud med noget. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det bliver spitzenklasse som altid.
For et par måneder siden købte jeg den amerikanske remake af INSOMNIA fra 2002 (og så den en aften, hvor jeg ikke havde sovet i to døgn). Originaludgaven er norsk og fra 1997, og selvom genindspilningen var glimrende, så ser jeg frem til den norske, som jeg netop har bestilt på UK dvd fra Amazon. Flere har sagt, at den norske film er meget bedre end genindspilningen, så dét tror jeg på. Den er godt nok også ude på dansk dvd, men danske dvd'er blir jo trykt i så små oplag nu, at det er helt umuligt at opdrive dem, lisså snart de har været i butikkerne 18 måneder.
Man skal sgu ikke lade sig forbavse! Min faster i Bønnerup Strand skrev netop til mig, at hun har denne singleplade med det danske syrerockband MAD SOUND, udsendt i 1968. Numrene hedder "To Masturbate" (!!!) og "Summertime". Sateme. Satanedderrøgme!!! Min faster!!! o_O
Hun fortæller videre, at hun købte pladen, da den udkom i '68 og at hun kendte alle medlemmerne, hahaha. Fantastisk. Og for at det ikke skal være løgn, bor den ene af sangerne ikke langt fra, hvor jeg selv bor, ifølge min faster. Jeg googlede gruppen og både de og pladen er totalt obskure. Ifølge den geniale danske hjemmeside Dansk rock, pigtråd og beat 1958-68 eksisterede bandet fra 1964-70 og spillede aldrig uden for Jylland!!! Check mere info her. Endvidere nåede de kun at udsende den ene singleplade (hvoraf desværre kun A-siden ligger på YouTube), som min faster altså ejer (hun vil sælge til den rette pris. Desværre er jeg fattig som en kirkerotte). Jeg fandt en gammel auktion fra for fem år siden, hvor et andet ex var gået til 200 dollars. Lyt endelig til nummeret. Det er ret... well, obskurt! (på en totalt fed måde) xD
Jeg forstår, at det grangiveligt vil komme som en stor overraskelse og skabe frustration blandt mine læsere, men jeg har valgt at slette bogblog-roll'en her på Lejemorderen. Jeg lavede den i sin tid, fordi jeg i et øjebliks forvirring havde en idé om, at bogblogs sikkert var interessante. Og siden har jeg stort set ikke gidet checke de blogs der. Ja, dvs. bortset fra jævnlige besøg hos "Boghylden" (lidt af en Stephen King-fanblog) og "Gyseren", men nu ser jeg, at "Boghylden" er slettet og så kan det jo lissom være det samme. "Gyseren" er den eneste bogblog, jeg ikke vil undvære, men den står jo alligevel også i den alminde blog-roll, så det går nok.
Jeg spurgte iø "Boghyldens" ejerinde om bloggen (den tilhørende facebook-side er stadig oppe) og hun svarer, at domænet er løbet ud, men at hun overvejer at smide alt materialet op på en gratisblog senere.
Jeg forstår i øvrigt ikke det der med at slette blogs. Okay, når et betalt domæne udløber, så okay. Man gider ikke betale for noget, man har mistet interessen for - fair enough. Men når folk sletter gratisblogs, der af Blogger.com osv. alligevel får lov at stå i 1000 år, så ryster jeg på hovedet.
Jeg
forstår simpelthen ikke blogforfattere, der bruger i hundredvis af timer
på at skabe en god og flot blog, for derefter bare at slette hele
lortet. Glemmer disse blogejere det hårde arbejde? Hvordan kan det lige være, at artiklerne og anmeldelserne havde
interesse for potentielle læsere, da forfatterne selv var interesserede,
men ikke når de selv ikke længere er det? Som Johnnie Cochran fra South Park siger i sin forsvarsstrategi, "The Chewbacca Defence", så giver det på ingen måde mening.
I rewatched David Cronenberg's EASTERN PROMISES last night (or rather this ... morning. Hvorfor fanden skriver jeg på engelsk!?). Nå, men jeg sad altså i de tidlige morgentimer og genså Cronies kodyltfede film om russiske gangstere i London. Halvdanske Viggo Mortensen giver en fantastisk præstation med accenter, der viser alle andre Hollywood-skuespillere bar røv. Ja, og for lige at cementere det, viser Viggo dem også bar røv i filmen! Som jeg postede om i går, genkøbte jeg filmen i går, denne gang på dansk DVD, og hurra for det. Der er altid plads nok på hylden til endnu et ex af EASTERN PROMISES. Gør alt for at se den, hvis ikke du har allerede. Stjæl, frarøv, træd på børn og gamle mennesker for at få fat i denne film.
Check iø den trailer, jeg poster her. Det er en uofficiel fantrailer, som er ganske cool.
"En af vore egne" (dvs. horrorfilmfans), Kim Abrahamsson, dukkede op på skærmen lige midt i min aftensmad (biksemad)!
TV-Avisen på DR1 bragte et indslag, ikke om horrorfilm, men om en ny Shu-bi-dua-musikal, der havde præmiere her i dag. Ud over at være mega-flink og jævnlig debattør på Sørens Skræk og rædsel-blog (under navnet "Abra"), er Kim fanatisk Shu-bi-dua-fan. Indslaget kørte i vel omkring to minutter, hvilket må siges at være ganske godt for et dansk nyhedsprogram.
DR lader nyhedsprogrammerne ligge et stykke tid, så indtil videre kan man se det her. Godt gået, Abra!
Jeg smuttede forbi et par genbrugsbutikker i eftermiddags og kom hjem med en stak DVD'er, kassettebånd, og en enkelt bog (om danskere, der likviderede danskere under krigen). Det er selvfølgelig ærgerligt, at de fysiske filmmedier er ved at være en saga blot, men om ikke andet betyder det, at man kan rage til sig af skidtet for næsten ingen penge. De seks DVD'er, som er vist her og som jeg alle fandt i den første butik, kostede en rund skinnende 10-krone per styk. Ikke dårligt. Jeg havde selvfølgelig SHAUN OF THE DEAD og EASTERN PROMISES i forvejen, men på engelsk DVD og da jeg så de danske udgaver, syntes jeg, de skulle have et godt hjem. Hah! Bagefter fandt jeg den danske udgivelse af Den gode, den onde og den grusomme, men den kunne ikke være på billedet (og kostede iø også 15 kr).
I går var det den 18. september. For nøjagtigt 35 år siden sad jeg klar ved radioen. Jeg havde gjort kassettebåndoptageren klar. Det var en torsdag aften og jeg skulle optage ugens højdepunkt; det to timer lange program "Rocknyt"*. Det eneste program, der spillede noget, der lignede alternativ musik.
Så tonede værtens stemme frem fra højtaleren. Jeg husker ikke, hvem han var, muligvis Jan Sneum, men hvorom alting er, så erklærede han i alt fald, at den pågældende aftens"Rocknyt" ville udgå til fordel for et to timers langt mindeprogram om Jimi Hendrix, som var død samme dato 10 år tidligere. For mig var 10 år meget, meget længe. I mit unge teenagesind var 1970 lige så langt borte som tidlige stenalder. Det var ukendt land. Jeg havde på daværende tidspunkt aldrig nogensinde hørt om Jimi Hendrix og de to timer, der fulgte, var skidespændende lytning.
I går var det også den 18. september, men det var ikke længere 10 år siden, Jimi Hendrix gik bort. Det var 45 år siden! Hvordan fanden gik det lige til!? Hvordan kan der lige være gået 35 år, siden, jeg optog det Jimi Hendrix-mindeprogram!?!?!? Jeg forstår det ærlig talt ikke.
I det sidste års tid har jeg efter mange år genopdaget Hendrix. Det skyldes primært to ting: 1) at Nils Markvardsen har pushet sin holdning om, at syrerock er fed musik over på mig. Og at 2) jeg sidste sommer mødte en dame med en stor LP-samling fra 60'erne. En samling, som bl.a. indeholdt et slidt eksemplar af "Electric Ladyland"-dobbeltalbummet med Jimi Hendrix and the Experience. Den plade er så god, at man uden problem kan sætte den på "repeat" og høre den hele dagen.
Men nuvel, selvom jeg holder meget af Hendrix, er jeg ikke den type fanatisk fan, der går op i ting som dødsdatoer, så jeg havde faktisk ikke bemærket, at det netop var den 18. i går - ikke førend jeg så en artikel iEkstra Bladet om, at det i går var 50 år siden Palle Sørensen plaffede fire politibetjente ned med koldt blod i København. "Hov", tænkte jeg, "er det ikke samme dato som...?" Et hurtigt check og sørme jo. Fem år efter Palle Sørensens udåd kvaltes Jimi Hendrix i sit eget bræk i London.
Jeg må desværre erkende, at jeg aldrig fik hørt ham dengang i 1970. Men noget, som jeg rent faktisk fik hørt et par år senere var Gasolin's første LP, "Gas 1" og i dag kan jeg sgu godt høre, hvor Franz Beckerlee stjal de guitarriffs fra, hahaha (mange år senere fortsatte Franz proceduren med stjæleriet, da han forsøgte sig som krimi-forfatter. Forlaget måtte trække hans debutroman tilbage, da Franz havde kopieret lige lovlig meget fra en anden forfatters bog). Men altså, nu 35 år senere er jeg endelig ved at udforske Jimi H. ordentligt. Jeg har endda købt Hendrix' gamle bassist Noel Reddings bog "Are You Experienced?"
Jeg ville ønske, at jeg stadig havde det kassettebånd med optagelsen fra "Rocknyt" 1980, men sådan er der så meget. Hendrix spilled i øvrigt i Århus kort før sin død i 1970. Der ligger en bootleg-optagelse på YouTube, men lyden er selvsagt ikke overvældende god. Lyt hellere til denne officielle optagelse fra Stockholm 1969, som endda også er filmet. Jeg er ikke sikker på, om det oprindeligt er til svensk TV eller hvad, men op i røven med det, bare se optagelsen, din løjser! Denne udgave af "Spanish Castle Magic" er bedre end julegaver til Jul. Hele koncerten ligger på YouTube (men undgå for alt i verden den "farvelagte" udgave).
PS:
Ikke at det har så fandens meget med Hendrix at gøre, men her er et link til Ekstra Bladets artikel om Palle Sørensen og hans bestialske drab på fire unge politibetjente i 1965.
Endvidere bragte Danmarks Radios P1 i ugens løb et dokumentarprogram om Palle Sørensen, som interessant nok inkluderer et interview med ham (jeg er ikke bekendt med, at der tidligere er bragt optagne interviews med ham) og iø også andre, der oplevede sagen på nært hold dengang i '65, blandt andet ham, der fandt ligene på gaden og stadig den dag i dag er rystet over hændelsen. Man kan læse en længere artikel på DR's side her og lytte til programmet her, og hvis man vil downloade, foregår det her (men gør det rather sooner than later, DR fjerner gerne deres programmer efter et stykke tid).
* Jeg er ikke sikker på, om programmet rent faktisk var "Rocknyt" eller om der måske var tale om "Rock Nu". Sidstnævnte var et program, der sammen med søsterprogrammet "Rock Før" kørte hver uge på P3. "Rocknyt" blev søsat, da de to andre lukkede. Hvornår overgangen skete nøjagtigt, husker jeg ikke. Hvem husker nøjagtigt, hvad det skete for 35 år siden.
Man føler sig jo hensat til midt-2000'erne, hvor glade drenge på den danske fanzine-scene sprøjtede nye numre af deres zines ud en masse! Forskellen er dog bare, at det udelukkende er Henrik Larsen, der udsender nye numre af sit blad, Obskuriøst, men han har så til gengæld gjort det igen og igen - og nu igen.
Og lige her om fem minutter (til december) lover han (sådan næsten), at der kommer endnu et nummer. Det skal dog så siges, at det nye nummer ikke nr. 16, men Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 2. Og modsat alle mine egne numre af SS Nyt (efter nr. 1), som var e-nyhedsbreve, er Henriks newsletter skam rigtig trykt på aflivet bøgetræ. Jeg har ikke set det endnu, men mere info kan læses her.
Jeg købte de to danske bokssæt af Masters of Horror (MoH) sæson 1, der udkom for en del år siden. Faktisk er det 10 år siden, de udkom, og jeg købte dem vel for 6-7 år siden, da de var ved at udgå. Da jeg kom hjem fra den lokale TP-butik med boksene, kastede jeg mig straks over serien og slugte hele herligheden råt... øh, ja, nu skal man jo heller ikke forhaste sig og derfor gik der lige 7 år, før jeg fik IMPRINT smækket i maskinen. Uakk!
Afsnittet, som jeg rent faktisk heller vil omtale som en film, om ikke andet så en TV-film, skulle vise sig at være kanonfed og normalt ville jeg sparke mig selv i hovedet for ikke at have set den noget før, men jeg er efterhånden en gammel mand og jeg synes sgu, at det er kodylt stærkt at have et gammeldags "bibliotek", som folk havde i gamle dage (deraf dets gammeldags status) i deres private hjem. Fedt nok at kunne gå ind i stadsestuen, checke rækkerne af reoler, medens man nyder sin the og finde en uset film under de mange lag støv til at underholdet selskabet med (om ikke andet så sit eget).
Trailer for IMPRINT (og den virker ganske glimrende til trods for den manglende thumbnail)
IMPRINT er trettende og sidste episode i MoH årgang 1. Det er også den eneste episode, der ikke oprindeligt blev vist på amerikansk TV, eftersom amerikansk TV er nogle tøsedrenge, vatnisser og svagpissere, der ikke tør vise noget med lidt bare bryster, negletortur og spædbørn, der skødesløst smides i floden. Herhjemme husker jeg at have set episoden anført i et trykt TV-program, men jeg er ikke sikker på hvilken kanal. En af reklamekanalerne mener jeg, TV3 eller Kanal 5 eller sådan noget af det ragelse der (en kontradiktion i termer velsagtens idet jeg netop konstaterer, at de viste IMPRINT).
Baggrunden for TV-selskabets egen bandlysning af episoden kan forklares ganske enkelt: den er instrueret af Takashi Miike. Ja, ham, der lavede den langt ude-spasservoldsfilm ICHI THE KILLER (som er kommet både fra Hamlet Film og AWE herhjemme) og AUDITION. Plottet i al sin enkelthed er nogenlunde sådan her: En amerikaner (Billy Drago) rejser rundt i Japan i 1800-tallet for at finde sit livs kærlighed; en kvinde, som han har mistet, men som han ved er derude et eller andet sted.
Da filmen begynder er amerikaneren ved at blive sejlet ud til en lille ø. I vandet ligger opsvulmede lig og plasker rundt. Det har ikke noget med plottet at gøre, men sætter tonen ganske effektivt. Færgemanden stikker til et lig med sin stage, men det synker ikke til bunds og han kommenterer lystigt, at hun nok var gravid. Da kvindeliget drejer rundt i vandet ses det, at yes, hun var ganske gravid. Japanerne i båden griner og Billy Drago skuler bagud efter liget.
Oppe på øen går han nu i gang med at lede. Han kommer forbi et bordel, hvor kvinderne er fanget bag tremmer. Ingen af dem er den rette. Han ser en enkelt kvinde, der sidder bagerst i bordellet i halvmørket og man fornemmer, at hans interesse er vækket. Og da ejeren af lysthuset fortæller, at kvinden, han søger, ikke er på øen og at der først går en båd den efterfølgende morgen og at hvorfor bliver du ikke og hygger dig med en af vore glædespiger, slår den halvgamle amerikaner til. I kvindens værelse på bordellet ser Billy Dragos character nu, at kvindens ene ansigtetshalvdel ser ud, som om hun er blevet sparket i hovedet af en hest. Og det er bare den første overraskelse, som ø-skøgen har i posen. Tro mig, det bliver surrealud over, hvad vi er vant til i en TV-gyserproduktion fra Hollywood. Men som sagt... Takashi Miike!
Jeg har godt nok endnu ikke set alle episoderne i sæson 1 og 2 (eller den uofficielle sæson 3 for den sags skyld), men af dem jeg har set, er IMPRINT med det samme blevet min favorit ... eller i alt fald på højde med min tidligere favorit, John Carpenters CIGARETTE BURNS (med veloplagte Udo Kier, som en filmsamler, der holder en [rigtig] engel i fangenskab som et andet samlerklenodie fra en kultfilm).
Den danske DVD indeholder guf ud over det sædvanlige for denne serie. Vi er vant til noget dokumentar-noget og nogle halvslatne interviews på tre-fire minutters varighed. Not so with denne DVD. Her trakteres vi til et overdådigt overflødighedshorn af lækkerier i form af en vældig interessant "Making of" på omkring 50 minutter (som dermed næsten er lige så lang som selve filmen). Dokumentaren kommer rigtig godt rundt, der er interviews med Miike, skuespillerne, og endda forfatterinden, der har skrevet bogen, som filmen er bygget over. Hun er ikke skuespiller, men Miike gav hende alligevel en prominent rolle i filmen som et rigtig dumt tortursvin. Interview-bidderne med forfatterinden (du må selv slå hendes navn op, jeg gider virkelig ikke!) sidder i klart dagslys og så skiftes der til Miike, der i solbriller og cool tøj sidder i (hvad der ligner) en biograf i halvmørke og forvrængede rødlige farver. Manden er så gennemført auteur, at selv interviewet med ham bliver kunst! Awesome!!!
Og har man ikke fået nok at Miike efter dokumentarens 50 minutter, behøvs man ikk' og fortvivle, bagefter kan man nemlig nyde endnu et program, som er rent interview med cyberpunk-instruktøren på endnu 50 minutter. Og som rosinen i den rå fiskerulle får vi et 20 minutters program om specialeffekterne i filmen, nogle trailers for andre episoder, og lidt læsemateriale. Serien blev i Danmark udgivet af Mis. Label (hvad fanden betyder Mis. [MED punktum]??). At der ifm denne DVD mere ekstramateriale end på de andre udgivelser i serien ses bl.a. af, at videoselskabet efter de første 12 episoder kørte på rutinen. De gad simpelthen ikke ændre standardteksten på omslaget, som informerer om: "special features: 60 minutes". Der er nærmere 130 minutters special features på denne DVD!
IMPRINT er klart vildt anbefalelsesværdig.
Mine gamle blogindlæg og anmeldelser af Masters of Horror-serien kan læses her.
Det lader iø til, at Videonetto har et enkelt ex liggende af boks #1, men de skal have 200 stærke for den.
