Jeg har netop genset
W, som jeg sidst så for 8 år siden (
min anmeldelse dengang var et af mine første indlæg her på bloggen, dvs. ovre på den engelske udgave af
En Lejemorder ser tilbage).
Jeg antager, at den ærede læser har hørt om de italienske
MAD MAX 2-kloner? Der kom i 80'erne omkring 20
italienske MM2-kloner dvs. post-apokalyptiske film, der alle handler om
tiden efter 3. Verdenskrig. Men der blev også lavet post-apokalyptiske
Mad Max-ripoffs i andre lande, blandt andet på ... Filippinerne!!! Og
W (som
også findes på vhs som "
W is War") er en af dem! Og hvis ikke det var,
fordi der også findes så mange andre gode film i denne verden, så ville W
nok være min favoritfilm. Den er så
fed og
underlig og
absurd, at det
tager kegler.
Kort fortalt handler den om en betjent,
der sammen med sin partner skal slås mod 20 motorcykelkørende
post-apokalyptiske krigere af den slags, som vi sidste gang så i starten
af MAD MAX 2. Betjenten skyder den ene af dem, og så bliver han sgu
sendt hjem, mens politiet undersøger, om det nu også var i orden, at han
skød en af de 20 motorcykelkørende post-apokalyptiske krigere (!!!). Så
skal betjenten giftes, og naturligvis besøger de resterende
motorcykelkørende post-apokalyptiske krigere ham på bryllupsnatten, kidnapper ham og konen, slæber ham med på en strand, hvor de under
bægerklang og dejlig musik skærer dilleren af ham! Det er han jo
efterfølgende ikke specielt glad for (det er hans kone heller ikke, i en
lang brusebadssekvens ser man, hvordan hun
lider af et
begær, som nu er
utilfredsstillet ... indtil hun beder en af den pikløse ægtemands
kolleger hjælpe hende af med dette umenneskelige og utilfredsstillede
begær).
Ikke overraskende er vores nu kønsløse hovedperson
rimelig frustreret, så han smider konen på porten og tager på hævntogt
mod de motorcykelkørende post-apokalyptiske krigere. Men ligesom i
sengen duer han sgu heller ikke ret godt til hævntogter og bliver
hurtigt slået ned og taget til fange. Der må en skaldet
motorcykelkørende post-apokalyptisk krigere-kvinde, som vil ud af
banden, til, før han kan slippe fri, bygge sig en Mad Max-bil og endnu
en gang tage på hævntogt. Denne gang går det lidt bedre.
W er
som sagt helt og aldeles fantastisk. Og fuldstændig obskur. Hvor tit er
det lige, at hovedpersonerne i actionfilm bliver kastreret? Eller det
simple faktum, at denne post-apokalyptiske film ***FOREGÅR I
NUTIDEN!!!*** (nå ja, dvs. den nutid, som filmen blev lavet i, som
allerede nu er fjern fortid, nemlig 1978). Der har ikke været nogen 3.
Verdenskrig, verden er den samme, alt er normalt ... bortset fra at
skurkene kører rundt og ligner krigere, der netop er steget ud af MAD
MAX 2!!! Hahaha.
Filmen er instrueret af
Willie Milan, der også
lavede en sequel,
MAD WARRIOR, og hovedrollen spilles af
Anthony Alonzo.
De var begge to totalt kendte i den filippinske B-filmsindustri.
Anthony var i øvrigt
a flaming homosexual (han går gennem hele filmen
rundt med skjorten knappet op ned til navlen, selv når han er i
politiuniform) og døde senere af AIDS. I filmens romantiske scener kan
det lige blive til et par tantekys til sin kone. Og så havde Alonzo et
så gennemført udtryksløst ansigt, at han kunne have lært
Steven Seagal
et par ting eller to.
Trust me, han fortrækker
ikke en
muskel nogetsteds i filmen, selv ikke da han skriger ud i smerte over
den afskårne gynter.
Sjovt nok er
Vic Diaz ikke med, han var ellers
med i 99,999% af alle filippinske B-film, men det var måske hans ene
årlige fridag den dag.
Særdeles anbefalelsesværdig. Desværre aldrig
udsendt på dvd. Jeg har netop solgt min Japanske vhs, så billedet her
er af den dvd-r-kopi jeg lavede (jeg sælger ud af arvesølvet for tiden).
Den ligger på YT og kan grangiveligvis også fås fra bootleggere.