Monday, 31 October 2016

Aftenens HALLOWEEN-film nr. 1


Modsat visse af mine bekendte magter jeg virkelig ikke at planlægge at se en skrækfilm hver dag i oktober. Hatten af for at folk som Christian Bogh, Jens Jacob "Mallrat" Kristensen og andre kan gøre det. Men i aften har jeg slik og slatten sodavand og skal i alt fald se et par stykker. Festlighederne startede ud med George A. Romeros "vende-tilbage-zombiefilm" LAND OF THE DEAD, som jeg så til premieren for mere end 10 år siden sammen med Henrik Larsen, Nils Markvardsen og et par stykker mere. Jeg mener kun at have set den en enkelt gang på dvd i årene siden biografvisningen, og det er længe siden. Dvd'en, jeg har, er iø en gammel dansk exrental. Hvad kan jeg sige; jeg tror, jeg synes bedre om filmen nu, end for et årti siden. Der er også mange, der i tidens løb har klandret den for at være svag ift de tre gamle film. Men jeg synes faktisk, LAND er en rigtig god film. Er den sociale samfundskommentar(kritik) lidt for tyk? Det ved jeg såmænd ikke. Den første film kunne også ses som social kommentar (omend Romero har benægtet, at det var meningen). Jeg overvejede at se de to efterfølgende zombiefilm i aften, men det må blive en anden gang. Nu blir det noget ikkezombie-agtigt.
PS: og puh-ha, jeg har allerede ædt for meget slik.   


No comments:

Post a Comment