Nogle få år ude i fremtiden ...

MAD MAX på dansk lejevideo
(det er endda en betamax)

Det er snart mange år siden, jeg har set nogen af Mad Max-filmene. Jeg har kun set 3'eren een gang, og den "nye" har jeg endnu ikke set. Jeg har i årevis tænkt på, at jeg skulle gense dem, men du ved hvodden det er. So many movies - so little time.

Men så for et par uger siden købte jeg en håndfuld billige blu-rays på CDON i deres to-for-en-hund-tilbud (ja, kære bloglæser, jeg har vist ikke fortalt dig det, men jeg ejer nu en skøn og dejlig blu-ray-afspiller - multi-region endda. Fra Stegen i Holland) og faldt ved den lejlighed over et billigt nordisk blu-ray-sæt med alle fire film i og en bonus-dvd med noget dokumentar-et-eller-andet. 150 stærke for de fire film på blå stråle var til at leve med, så den røg i den digitale indkøbsvogn.

Lige før midnat i går aftes smækkede jeg måsen i min nye (gamle) sofa i min nyindrettede "grindhouse-video-biograf" i et mørkt hjørne af huset på den vindomsuste høj, jeg bor på, i udkanten af byen, og satte den første MAD MAX på. Jeg skal være ærlig og oprigtig, når jeg siger det her til dig, kære læser, men jeg har sgu altid betragtet den første film som en "lesser" film. Den "rigtige" Mad Max-film er toeren; den der foregår længere ude i fremtiden, hvor verden er gået helt rabundus. Men måske er det ungdommens evindelige sult efter det vildeste action, der går forud for dybde, når man råber "hurra" af toeren og ytrer et trist "meh" efter etteren.

Da jeg så MAD MAX i går aftes, var den meget bedre, end jeg nogensinde før har oplevet den! Nu hjalp det velsagtens også, at jeg så den i det rigtige billedformat og på en stor skærm ("lærredet" i min grindhouse-video-biograf er på 50 tommer, som gi'r noget af en anden oplevelse end fortidens billedrørsapparater på 28"). Og heldigvis kunne man vælge mellem den originale australske tale og det forfærdelige amerikanske dub (som danske biografgængere måtte kløjes i tilbage i 1980, da filmen kørte her. Og det samme på dansk lejevideo).

MAD MAX er helt vildt god. Og den første lange scene med Nightrider er actionfilm, der er bedre end noget lavet i USA - på noget som helst tidspunkt. Karaktererne har dybde og personlighed. Vi føler med dem. Modsat tegneseriekarakterskabelonen, der bruges til amerikanske actionfilm, så er de gode og de onde ikke endimensionelle i MAD MAX. Selv den ondeste skurk har formidlende træk. Og som én siger i dokumentarfilmen på bonusdisken; Max ender med at dræbe flere mennesker, end nogen af skurkene gør. Og slutningen; filmen ender godt ... men så alligevel ikke. Den er varm, men alligevel kynisk. MAD MAX kunne aldrig have været lavet i USA af amerikanere.

Blu-ray-sættet, jeg købte, var som sagt en fællesnordisk udgivelse, men sjovt nok uden om Danmark. På bagsiden nævnes kun norske, svenske og finske undertekster og for de landes tilhørende aldersgrænser, men da jeg satte disken i, kunne jeg alligevel vælge danske undertekster. Det gjorde så ikke, men valgte derimod de engelske. Jeg kan sagtens forstå filmen, jeg ejer bl.a. den australske VHS, som jeg købte i Melbourne, men for en gangs skyld ville jeg se den med tekster. Dét skulle dog vise sig at blive et irritationsmoment; de engelske undertekster er nemlig såkaldte dub-titles! Det vil sige, de er taget fra filmen dub i stedet for at være taget fra originallydsporet. Og da amerikanerne så at sige ikke kunne forstå eller brød sig om de mest almindelige australske (og britiske) udtryk, så er der rigtig mange steder, at underteksterne fraviger det, der rent faktisk bliver sagt. Blot det, at da Max' kone råber til ham i filmens start, da han går ned ad trappen, "Oi!" bliver til "Hey!" i det amk dub!

Som filmnørd irriterer det mig også, at hovedlydsporet på disken er det amk dub i stedet for det originale lydspor (altså det lydspor, som automatisk vælges, hvis man ikke manuelt vælger et andet). Det vil sige, at hr. og fru Olsen, som køber filmen, og som ikke ved så fandens meget om lydspor, de sætter sig uvilkårligt og ser filmen på det forkerte "sprog". Og selvom de måske ikke forstår så meget af, hvad der bliver sagt, så er lyden ret meget anderledes.

I øvrigt opdagede jeg også, at amerikanerne har lagt ekstra politiradio-snak ind over adskillige scener i filmen! Just som der er stilhed i det australske lydspor, så dukker der dub-titles op med radio-snak, der kun findes i det amk lydspor. Amerikanerne kunne åbenbart ikke kapere scener med ingen eller kun lidt dialog, så de lagde ekstra radio-snak ind over (her mener jeg, man hører lyden af politiradioen, der kværner med formaninger osv.).


Nå, men ud over det, var jeg totalt godt underholdt, og jeg glæder mig til at se og gense de næste tre (også treeren, som jeg kun har set een eneste gang - vist nok på TV).

Det nye interskandinaviske blu-ray-sæt med alle fire film. Fine film, kedeligt omslag.

Roger Corman tonser ud ad landevejen igen

Jeg fik set MOVING VIOLATION i går aftes. På dansk lejevideo blev den til Politimorderne. Så vidt jeg kan se af DFI's hjemmeside, fik den ikke bio-premiere herhjemme, men TV2 viste filmen den 15. februar 1991 [EDIT: rent faktisk så fik filmen biografpremiere i Danmark! Nemlig 8.6.1977. TAk til Kent Vinkler for info]. Roger Corman producerede adskillige "kørefilm", hvor en eller flere hovedpersoner skal køre mangt og meget for at slippe bort fra noget, komme hen til noget, eller bare sådan fordi. Og MOVING VIOLATION fra 1976 er endnu en i rækken.

To unge mennesker (Stephen McHattie og Kay Lenz) ser en strisser, der knalder en anden strisser ned. Strisseren ser også dem og forsøger (med held) at gnide mordet af på dem. Så går den vilde jagt gennem staten, hvor korrupte, skydegale betjente fra to amter forsøger at få ram på de to unge. Filmen var fin underholdning, omend man bliver idiot af den konstante og enerverende banjo-klimperen gennem filmen.

Instruktør Charles S. Dubin kunne heller ikke beslutte, om filmen skulle være lystig eller ond i sulet, og den kom til at sidde mellem de to berømte stole. Han burde have besluttet sig. Jeg håber, han besluttede sig med de andre ting, han lavede; Ifølge IMDb blev det til tonsvis af afsnit til TV-serier og TV-film. Så vidt jeg kan se, lavede han dog kun denne ene biograffilm, så måske tænkte Roger Corman: "Den klovn kan sgu ikke beslutte sig, så ud med ham". Hvem ved.

Den danske lejevideo har et fint, klart billede, omend det er i 4:3 fullscreen. Der er tre trailere, hvoraf den ene er for Jedi-rideren vender tilbage. Corman-stamskuespiller Dick Miller er osse med i en lille rolle. Der er en Scream Factory-dvd ude med Corman-kommentarspor og i lbx, hvis du har 100 kr., der brænder i lommen.

Så blev det osse jul i dag ...

Fik lige et par pakker ind ad døren. Fine, fine sager, når jeg selv skal sige det.

 THE SADIST (aka Sweet Baby Charlie) med Arch Hall jr. har jeg ønsket at se, lige siden Jakob Stegelmann viste klip fra Arch Hall jr.s film i "Planet X" (det bedste filmprogram på dansk tv nogensinde) for 10 år siden. Code Red har udsendt den i en flot kopi fra et forsvundet negativ. 

Og samme label har udsendt LEGACY OF SATAN, som jeg knuselsker. Jeg har den også på et gammelt bootleg-dvd-boxset fra Brentwood og en græsk udlejningsvideo. Filmen er instrueret af Gerard Damiano (som ellers var en legendarisk hardcore-pornoinstruktør, som lavede "Langt ned i halsen" og "Djævelen i miss Jones"). Filmen er totalt weirdo, som David Lynch på stærk syre. Film nr. 2 på disken kender jeg ikke.

Skøre og tossede Bill Olsen klynker på bagsiden af bluray'en over, at filmfans'ene brokker sig over DNR, og han har derfor undladt at bruge det. Manden er fuldbefaren tosset, men udgiver ofte vældig fine og obskure film fra sjældne prints. 

 Og så fandt jeg sgu en webbutik, der ellers er lukket, men som sælger ud af bagkataloget. De to naziexploitation-dvd'er er ellers totalt udgået (fås kun fra AWE i norske udgaver). Der er fine booklets med, den ene af navnkundige Mads Jensen, som man savner på filmsamlerscenen.

Freebie til mand med pose over hovedet

Frank Madsen og forlaget Eudor forærer deres EKS LIBRIS nr. 1 af Sussi Bech/Frank Madsen gratis til dem, der henholdsvis abonnerer på nyhedsbrevet og gider skrive og bede om et eksemplar. Jeg fik min i går, og det vil jeg gerne sige tak for med et foto. Så vidt jeg ved, gælder tilbuddet stadig. Info på Serielands forum.

FATAL VISIONS - the golden age

I 90'erne købte jeg trofast det australske fanzine Fatal Visions. Nu har redaktør Michael Helms udsendt en best-of-bog med materiale fra nr. 6-21. De første seks numre findes i den første bog, der kom for 5-6 år siden, og som modsat denne bog stort set genoptrykker alt materialet bortset fra læserbreve. Man kunne sikkert let tænkt, hvilken relevans har et genoptryk af gamle fanzines? Gamle videonyheder? How boring. Men nej, i FV-bogen finder man anmeldelser af glemte og obskure genrefilm, anmeldelser som er interessante, ligegyldigt hvilket format man i sin samtid vælger at se dem på. Og der er tidlige interviews med folk som Henenlotter, John Waters, Peter Jackson før han blev stueren og et navn i Hollywood, det bedste HG Lewis-interview nogensinde, andre i dag stadig obskure, og ... nå ja... dét interview med John Wayne Gacy. Stærkt anbefalelsesværdig.

Købt via en marketplace-sælger på Amazon UK.

Den sene forestilling: KVINDETORTUR I SS-LEJR 5

Den lokale video-grindhouse-biograf, CINEMA J, viste Sergio Garrones notoriske KVINDETORTUR I SS-LEJR 5 (aka SS Camp Women's Hell, Italien 1977) her i nat. For 18 år siden kaldte den gode Caspar Vang den for: "SS lejr 5 er en ligegyldig, sadistisk og væmmelig film, hvis skæbne måske bedst havde været den kremerings ovn (sic) som benyttes i filmens centrale scene, hvor en gruppe kvinder brændes levende af under et flugtforsøg" (anmeldelse, Uncut dk).
Men jeg var nu godt underholdt. Også selvom jeg godt kunne have undværet optagelserne fra krigen med døde kroppe. Set på dansk lejevideo. AWE har også udsendt den på DVD.

 Ja, der var engang, hvor man kunne se denne slags gustne sager i biograferne (de rigtige biografer, ikke blot blogredaktørens videobiograf). I dag kan man se 300 forskellige mega-budget superheltefilm og deslige i stedet for. Vi er sandelig heldige.

Avisudklip lånt fra Kents "Plakatsiden" blog.

Slut med blu-ray fra AWE?

Jeg har netop bestilt en stak billige film fra AWE's netbutik, og i den forbindelse går det op for mig, at de vist slet ikke udgiver film på blu-ray mere!!! (med mindre de har udgivet film, som ikke står på deres egen liste over nye udgivelser, som dækker perioden februar 2017 og frem til nu).

Den seneste blu-ray er den norske LYST fra september sidste år, og før den var det en udgivelse i marts 2017! Jeg antager, at markedet nu er så dårligt, at AWE ikke mener, at det er rentabelt at udgive blu-rays (som koster mere at producere end DVD'er), og man holder sig derfor udelukkende til DVD samtidig med, at man sælger film via VOD.

Jeg kan godt se logikken, men jeg tror sgu, det er en dårlig idé. Folk, der gerne vil holde fast i de fysiske udgivelser, vil for størstedelens vedkommende velsagtens hellere købe det bedre blu-ray-format fremfor DVD. Og hvis de kun kan få DVD fra AWE, vil de sikkert hellere bestille hjem fra udlandet.

Jeg sad og kiggede på AWE's udgivelse af DON'T KILL IT (underholdende horrorfilm med Dolph Lundgren), som jeg så på sidste års Blodig Weekend-festival, og som jeg overvejer at købe hjem. I Sverige har Studio S udsendt filmen både på blu-ray og DVD, men i Danmark holder AWE sig udelukkende til DVD-udgaven.

Iggy Pop - Late Night show 1982

Jeg faldt netop over denne optræden af vores mentor, leder og store forbillede, IGGY POP, i David Lettermans Late Night Show i 1982. Ifølge YouTube-teksten var det Iggys første optræden ud af fem i programmet. Og hvilken optræden; først en fantastisk udgave af "Eat or be eaten" og derefter et rigtig godt interview. Iggy er den bedste - ham kan ingen tæske.

"Fandenivoldsk"

Jeg købte i går min ven Lars Kramhøfts nye horrorbog Fandenivoldsk. Det var dog lidt af en omvej; nu hvor Pestnord er ved at afvikle det almindelige postvæsen, ser online-butikkerne sig om efter alternative ruter; Jeg skulle i en slikbutik ved banen for at hente bogen!! Nå, men Lars og vennen Tom Kristensen har tidligere lavet den vældig fede tegneseriebog ('graphic novel' as you kids call 'em) "Made Flesh", og nu er deres "Fandenivoldsk" lige kommet.

Hvis man køber den fra forlaget, kan man få en gammeldaws singleplade med horror-rockbandet Hola Ghost med (mod et ekstra gebyr, forstås). Musikken siger mig dog ikke noget, og da jeg ikke er i krig med mine penge, valgte jeg "stand-alone-udgaven" (billigst fra butikken Bogreolen). Jeg her smugkigget lidt, og det ser vældig fedt ud!!

THE TOY BOX (Ronald Víctor García, USA, 1971)

aka THE ORGY BOX

Jeg læste i starten af 90'erne en anmeldelse af THE TOY BOX i det svenske fanzine Black (#12, 1992), hvor anmelderen skrev, at den var så god, at han måtte pause filmen flere gange for at fordøje, hvor god den var!

Da jeg kort efter fandt den på dansk ex-rental-video i en byttebix, købte jeg den med det samme og løb hele vejen hjem for at se filmen. Og jeg hadede hvert et minut! Jeg fandt en rusten øldåse, som jeg skar mig i brystvorterne med – så meget hadede jeg den. Jeg solgte straks båndet (vist nok til Blacks redaktør, men det står lidt uklart), fordi det lugtede så fælt – så dårlig var filmen. Syntes jeg dengang.

Nu 26 år senere har jeg netop genset filmen på DVD fra AWE – og min filmsmag må jo være blevet vældig fordærvet gennem det kvarte århundrede, der er gået ... jeg synes nemlig vældig godt om The Toy Box nu! Total nydebar weirdo-trash-film, som bestemt skal genses. Bed mig dog ikke om at genfortælle plottet – jeg aner ikke, hvad den handler om, eller hvad der skete i filmen. Det hele var een lang gusten suppedas (så jeg poster her den svenske anmelders plotbeskrivelse i stedet).

AWE's DVD løber 7 minutter længere end den tyske fra Subkultur!!! (if. dvdcompare), men så er underteksterne til gengæld noget lort.

PS: For at holde balancen skal det måske også lige nævnes, at anmelderen på danske Planet Pulp syntes, den var mega dårlig. House of Selv-Indungence syntes derimod, den var vældig god.