A return to MASSAKREN I JUNGLENS DYB

At gense Umberto Lenzis EATEN ALIVE!, som kørte i de danske biografer som Massakren i junglens dyb er jo en dejlig ting. Og så specielt når det er på en kanon-flot blu-ray. Jeg ejer godt nok også AWE's gamle DVD med booklet, men den her var på selskabets (Severin) Black Friday-udsalg, og ... well, you know how it is.

Blu-rayen indeholder en masse fine ting såsom en dokumentar, ME ME LAI BITES BACK, af spillefilmslængde om (ikke overraskende) Me Me Lai, der er med i filmen. Hendes sidste film blev jo som bekendt Lars von Triers THE ELEMENT OF CRIME. Hun lever stadig, men valgte at blive politibetjent i Essex! (ærgerligt, at jeg ikke vidste det, jeg har rent faktisk boet i Essex en overgang). Hun fortæller i filmen bl.a. om, hvordan hun under video nasty-perioden var med til et video nasty-bust, hvor en af de forbudte videoer var med hende selv!

Jeg har også engang ejet den australske Betamax, men båndet var frygteligt klippet, så det er røget videre til en anden stakkel.

PS: Jeg sværger, at det ikke er censur, når der på billedet er en lysplet, der dækker babbedutten. Jeg er begyndt at bruge min fars gamle digitalkamera, og det ville ikke helt makke ret. Blu-rayen har iø intet mindre end tre forsider! (en på slipcover og to på wendecover). 

DEMENTED (Arthur Jeffrey, USA, 1980)

Jeg læste en ret negativ anmeldelse af DEMENTED i et fanzine for mange år siden. Senere fandt jeg filmen på Betamax i Australien og købte den – vist nok, fordi coveret så fedt ud. Men jeg huskede på anmeldelsen og fik den aldrig set. Og så gik mine to Betamax-videomaskiner i udu, og så kunne jeg da slet ikke se den, hvad enten jeg havde lyst eller ej. Men nu har jeg købt den på blu-ray fra Shout Factory. Filmen står kanongodt sammenlignet med mit gamle Betamax-bånd (som jeg aldrig har set).

Med DEMENTED er vi ovre i rape/revenge-genren. Filmen kickstarter bare med fire maskerede mænd, der voldtager en ung kvinde (Sallee Young). Så skifter scenen brutalt, og vi ser hun forlader sanatoriet. Efter en tid med at kigge tomt ind i væggen, kommer hun nu hjem til sin mand igen. Manden elsker hende, men han elsker også den dulle, han knalder hver aften, hvor han "arbejder over". Så begynder den unge kvinde at miste grebet om tingene og at se syner. Eller gør hun? Ingen tror hende.

DEMENTED snegler sig afsted i så langsomt et tempo, at det ville være at overdrive, hvis jeg kaldte den en slowburn'er. Selv en slowburn'er ville overhale DEMENTED! Og den unge kvindes skuespiltalent er ikke just til det kongelige teater. Eller måske er det. Hun overspiller, men faktisk synes jeg, det passer ganske glimrende til filmen. Ægtemanden spilles af Harry Reems, og han er en legende! En legende i pornofilm fra 70'erne (se min omtale af THE DEVIL IN MISS JONES, som han er med i).

Der er nogle lowbudget voldsscener i tredje halvdel af filmen, men splatterfilmfans vil bestemt blive skuffede. Det vil de fleste andre sikkert også. Men filmen havde alligevel noget et-eller-andet, som gør, at jeg godt kunne lide den alligevel. Klokken er næsten 01, og jeg orker ikke mere for i dag, så hvorfor jeg synes, at den har noget godt i sig må vente til en anden gang og en anden anmeldelse.

PS: lad være med at se traileren først. Den afslører ALT! 

"Sometimes Aunt Martha Does Dreadful Things" (Thomas Casey, USA, 1971)

Den lokale videobiks (læs: Vinegar Syndromes onlineshop) havde en masse fine titler på tilbud under Black Friday-udsalget i november, og en af dem var Thomas Caseys SOMETIMES AUNT MARTHA DOES DREADFUL THINGS fra 1971. Det er ikke rigtigt en horrorfilm, vi er mere ovre i exploitation-genren;

PLOTTET: Et bøssepar har myrdet en kvinde, og deres flugt har ført dem til et nabolag, hvor de har lejet sig ind i et hus under dække af, at de er tante og nevø. Ja, tante og nevø.  Den lidt ældre af de to herrer forklæder sig selvsagt i kjole og tante-paryk. Og "hun" ligner en ... herre i kjole og tante-paryk! På et tidspunkt dør en gravid nabo af hjerteslag, og "nevøen" skærer mavsen op på liget (med brødkniven, der blev brugt til at myrde den første kvinde med) og trækker spædbarnet ud. Så stikker de af igen i et overbemalet "flowerpower"-rugbrød.

Filmen er totalt obskur og i mange år meget svær at får fat på. Ifølge kommentarsporet er den kun udsendt på to i dag meget sjældne videobånd. Ja, altså indtil det fine amk selskab Vinegar Syndrome udsendte en 2K-kopi taget direkte fra et 35mm print. Der er ikke nogen blu-ray, men dvd'en har totalt flot billedkvalitet, og hvis man har sans for weirdo-film, bør man bestemt få lettet røven og komme afsted; Idet jeg skriver dette, har Vinegar Syndrome kun 27 eksemplarer tilbage (og den er på tilbud!).

EDIT (august, 2023): Er nu også udsendt på bluray. 

Her er en lidt længere omtale af filmen:

Appointment in Esfahan (Iran/Italien 1966)

Et af de gamle udlejningsvideobånd, som jeg købte af Henrik Larsen (se forrige indlæg) var den iransk-italienske koproduktion Olie skrives med blod aka APPOINTMENT IN ESFAHAN fra 1966. Vældig sjælden på dansk VHS og svær at komme til at se, da den ikke er udsendt på DVD eller Blu-ray. Den findes dog også på hollandsk udlejningsvideo (se nedenfor).

Her er mere info om filmen og link til trailer og IMDb-opslag. 

Det danske cover, der vises her, stammer dog fra Diaboliks (aka Hans-Jørn Reimer) samling, og tak for lån.

En ny stak gamle exrentals!

For første gang i længere tid fik jeg købt en stak gamle, pænt sjældne exrental-videobånd. Selvsagt ikke noget, der er fundet i marken, men skaffet via en særdeles fin handel med Obskuriøst-redaktør Henrik Larsen. Og tak for det.

Jeg har allerede posted alle coverne ovre på Uncuts gamle forum og gider ikke uploade dem alle her. Kig her, hvis du vil se dem.

Skywald skræktegneserier i genoptryk

Jeg har i årevis gerne ville købe de gamle amk skræktegneserier, bl.a. bladet Psycho, men problemet er som bekendt ofte, at den slags er dyre nu 30-40 år efter at de udkom, og endnu dyrere når man bor langt fra USA. På et tip fra en i en tegneseriegruppe på Facebook engang i sommers (jeg har glemt hvem, men tak!), opdagede jeg et amk forlag, som genoptrykker gamle tegneserier, som er i det såkaldte public domain - med andre ord, der er ikke nogen, som ejer copyrighten.

Når man kigger lidt i kolofonen på de oprindelige blade, ser det nu ud, som om de var copyrighted, da de udkom. Jeg tror, de er bootlegs. Men piratudgivelser eller ej, så er det cool endelig at kunne købe dem. Kvaliteten er okay uden at være fantastisk. Købt via Amazon UK.

"Danske Tegneserier" (Ekstra Bladet, 30/11/81)

Jeg fandt lige denne artikel om Johnny Heinmann (ikke "Heenmann", som artiklen skriver) og gutterne bag "Danske Tegneserier"-bladet fra Ekstra Bladet 30. november 1981. Det kom der en masse ballade ud af senere hen. Jeg husker godt Heinmann fra pressen dengang, både da han ikke ville lave lektier og skriverierne derom i pressen. Og senere da tegneserieudgivelserne og forlaget endte i økonomisk kaos. Men, hey, andre med mere indblik i detaljerne bør fortælle den historie. I dag har Heinmann et firma og er blevet politiker.

Johnny Heinmann skrev selv sin forklaring på det hele på Serieland forum i 2010 (i eet eneste indlæg og uden at svare på kommentarer eller spørgsmål). 

STAY SICK! – 20 år siden starten

December måned 1999 - December måned 2019. 

I denne måned er det 20 (tyve!!!) år siden, jeg udgav første nummer af "STAY SICK!"!!! (som i de første numre hed STAY SICK! Magazine).

Hold da op, tiden går sgu hurtigt. Lidt for hurtigt faktisk. På forsiden skrev jeg, at det var fem år siden, jeg udgav nr. 1 af mit første fanzine, BANNED IN BRITAIN (1994); Dengang føltes fem år som rigtig lang tid. De sidste 20 år er derimod fløjet afsted. For zadan da!!!

De historiske fakta: Det første nummer var ikke nr. 1, men nr. 0. Det var en idé, jeg havde lånt fra tegneseriefanzinet "Nørd Nyt" (som stadig udkommer!!!). Lars Skovmand havde sendt mig NN nr. 0. Grunden til et nr. 0 var både, at jeg syntes, det var cool med sådan et præ-nummer, men også fordi jeg gerne ville udgive et nummer i det gamle århundrede, og jeg havde simpelthen ikke tid til at gøre nr. 1 færdig.

Det havde også at gøre med selve årstallet; 1999 var et magisk tal for en gammel "Månebase Alpha"-fan (serien foregår langt ude i fremtiden - i år 1999!!!), og på den måde kunne bladet udkomme både i sci-fi-året 1999, og i to forskellige århundreder - og endda i to forskellige årtusinder!
Nr. 0 var på otte sider, og jeg havde skrevet det hele selv på nær en anmeldelse, som Mads Jensen havde skrevet, som jeg havde sakset fra et andet fanzine. Oplaget var kun på omkring 30 ex, men da jeg senere genoptrykte nr. 1, blev nr. 0 hæftet ind i midten.

Mellem år 2000 og 2003 nåede jeg at udsende fire "rigtige" numre. Alle fem numre ligger ude på Archive og kan læses/downloades gratis (det er forskellige læsere, der har lagt dem op, ikke mig, og det er helt i orden). Men altså ... 20 år!!! Her er forsiden, bagsiden, og en senere flyer/reklame (trykt på en døende laserprinter-patron), som jeg vist nok aldrig fik brugt.

Ud af de 20 år udkom STAY SICK! i reglen kun i de første fire år, men selv til den dag i dag husker folk bladet. Det havde et eller andet, som blev hængende (eller osse er det, fordi redaktøren med halve års mellemrum minder folk om det, haha). 

Jytte Stensgaard (TV-omtale, Ekstra Bladet 28.10.1972)

Live sending direkte fra åstedet...