Sunday 11 October 2009

LEMORA'S FORBANDELSE (1973)

Så fik jeg endelig set Richard Blackburns LEMORA: A CHILD'S TALE OF THE SUPERNATURAL, som går under den danske titel Lemora's Forbandelse (og det er altså ikke mig, der ikke kan finde ud af, at vi normalt ikke bruger genitivapostrof på dansk; sådan står titlen på coveret!). Og hvilken fantastisk weirdo skrækfilm, det skulle vise sig at være! Patrick fra Tales of a Bearded Movie Aficionado har godt nok engang skrevet på min anden blog, at filmen er mega-kedelig, men den evigt berusede fjeld- og skægabe var heldigvis gået helt galt i byen med den film! Med mindre man absolut SKAL have sine film helt firkantede og regelrette og aldrig kunne finde på at tage på udflugt i den underlige skov, hvor David Lynch, Jim Jarmush og Moebius bor, så er jeg sikker på, at man vil finde, LEMORA er en stor nydelse. Det er sgu lige før, man blir nødt til at lægge sig efter endt filmkigning for at absorbere oplevelsen!

Kvinden, der spillede Lemora, Lesley Gilb, omkom desværre ved en automobilulykke tidligere i år.
Den danske videokassette er mega-sjælden og den engelske er uopdrivelig (og begge de to scans tilhører Hans-Jørn aka Diabolik), men den blev for nyligt udsendt på en flot DVD fra Synapse.





(se større coverstørrelse ved at klikke scannene)

No comments:

Post a Comment