Tuesday, 5 January 2010

Andreas Schnaas' tyske splatter-trilogi VIOLENT SHIT endelig på DVD med tekster!



Whoo-hoo!! Andreas Schnaas tre tyske undergrunds- (eller "amatør" om man vil) splatterfilm VIOLENT SHIT 1-3 er endelig kommet i en herlig boksudgave!!

Alle tre film var sådan set tilgængelige i en tysk boks i forvejen ("tilgængelig" hvis man da ellers ku' finde den! Den er efterhånden ret sjælden), men den store forskel er, at denne udgave har engelske undertekster! Endvidere er der også en hel del herlig ekstramateriale, bl.a. kommentarspor fra Andreas Schnaas og indtil flere andre... øh, ting (haha). Jeg skal ikke forsøge at overbevise nogen om, at dette er store (endsige "gode") film, men er man rigtig splatterfreak og behøver man ikke nødvendigvis kedelige ingredienser i de film, man ynder, såsom plot, tilnærmelsesvis nogenlunde skuespil, eller overbevisende dialog, men er man tilfreds med blod, blod og atter blod, afrevne arme og ben og ellers splatter i lange baner, så vil man absolut elske VIOLENT SHIT-filmene!!!

Andreas Schnaas er en splatterfilmfan, der i 1989 med et par venner besluttede at lave sin egen amatør-splatterfilm hjemme i mors baghave og nabolaget med et billigt kamera, og siden har Schnass ikke kigget sig tilbage. Selv opdagede jeg ham, da UK fanzinet In The Flesh bragte et interview i ca. 1990/91 med en af gutterne (ikke Schnaas, men så vidt jeg husker hans "producer") i forbindelse med deres anden af deres film, nemlig ZOMBIE '90, der blev lavet mellem VIOLENT SHIT 1 og 2. Desværre har VS aldrig været tilgængelig med engelske tekster før og VS 2 & 3 har heller aldrig været ude med tekster på DVD (3'eren findes på amk DVD med engelsk dub og begge er ude på gammel tysk VHS med undertekster, hvoraf jeg selv har et originalbånd med 2'eren og en gammel andengenerationskopi af 3'eren!!). Men nu, altså NU, er alle tre blevet tilgængelige i en tysk DVD-boks med en svinesæk ekstramateriale og undertekster!! Herligt!!!

Jeg har straks bestilt den fra D&T-butikken i Østrig. Pris: 30 euro + porto. Den er trykt i 999 ex. Men selv hvis du sku' være så uheldig, at den er udsolgt, når du får lommepenge/bistandsunderstøttelse/SU/løn, så bare tag det roligt. Jeg ved fra højeste sted (hø), at der også kommer en boks med alle tre film fra Synapse i USA i løbet af året. Problemet med den slags forannonceringer er bare, at i disse så kritisk økonomiske tider, er det faktum, at visse planlagte udgivelser alligevel aldrig ser dagens lys. Og set i lyset af dén TRUSSEL ville jeg ikke risikere noget, men bestilte den tyske med det samme. Yeeahhh!!!

Her er en Bag kameraet-film om VIOLENT SHIT 3:



Nåh ja, og så er der forresten osse lige denher, som gerne sku' komme senere i år. xD xD xD

No comments:

Post a Comment