Det tog mig sateme tre og en halv time at komme hjem fra skide Glostrup her til aften pga. forsinkelser. Så da jeg endelig var vel hjemme ... det sidste stykke på 3 km måtte jeg vade på mine platfødder for ikke også at skulle vente yderligere 35 minutter på en skide bus, hva' gi'r du!!! ... blev det til en kølig bierdose bayersk øl og en glemt film fra MGM's fine DVD-serie "Midnite Movies".
Filmen var Albert Bands I BURY THE LIVING fra 1958. I sprød sort-hvid og med en "ung" Richard Boone i hovedrollen (han var allerede dengang omkring et par og fyrre). Boone kender man som velvoksen dansker bedst for hans hovedrollepræstation i western-TV-serien Hec Ramsay, som kørte på Danmarks Radio i 1973. Men det er den slags, man er nødt til at slå op i "bibelen" for ting vist på dansk fjernsyn i 70'erne, Politikens "TV i 70'erne". Ja, en rigtig bog af dødt træ, ikke in-ter-nettet! Moronerne på dansk Wiki brillerer ved totalt at ignorere TV-serien på deres side over Boone.
PLOTTET. Richard Boone får et nyt job som bestyrer af en kirkegård. I den til kirkegården tilstødende kontorbygning sidder et lettere grotesk kort over gravpladserne på væggen, hvor der sættes nåle i; hvide for de mennesker, der har købt et stykke jord på forhånd, men som stadig er i live. Og sorte for dem, der allerede er draget til det hinsides (hinsidan?). Den nye leder kommer til at sætte et par sorte nåle i, hvor han burde have sat hvide, og ... puf! ... så er der et par nye kadavere, der skal hældes i jorden. En tilfældighed? Den nye leder prøver igen og det samme sker igen. Og igen. Og igen.
Hvis det lugter lidt henad plottet i et afsnit af Alfred Hitchcock Presents, The Twilight Zone og andre typiske TV-serier af den slags fra 60'erne, så virker din plot-næse fint nok. Det er nemlig, hvad jeg synes, det er. Faktisk sad jeg lidt og tænkte, at filmen måske ville have været bedre som episode i en TV-serie, som de nævnte. Men så på den anden side, filmen løber kun 80 minutter, og den holder ens interesse hele vejen igennem - det simple plot til trods. Skuespillet er rigtig godt (og bestemt i en helt anden liga, end det jeg så forleden i remaken af PUSHER!). I en anden "bibel", nemlig "The Psychotronic Encyclopedia of Film", skrev Michael Weldon i 1983, at I BURY THE LIVING var en af Stephen Kings favoritfilm.
DVD'en, som jeg købte for ganske nyligt, er en exrental fra USA. Billedkvaliteten er ganske glimrende. Oprindelig fullscreen billedformat og det originale mono-lydspor. Franske og spanske undertekster, og med en trailer som eneste extra feature. Det ville være synd at sige, at filmen er særlig uhyggelig, endsige neglebidende, men jeg var fint underholdt på den der "skæbnefortælling"-agtige manér,
No comments:
Post a Comment