Sunday, 12 September 2021

CANDYMAN (Bernard Rose, USA 1992)


 Klokken er kvart i syv søndag morgen, og jeg har netop set CANDYMAN på dansk dvd for første gang. Jeg har godt nok haft filmen på hylden i velnok henved 12 år, men det er altså først nu, at jeg får den set. Der er mange af klassikerne, som jeg har ignoreret, simpelthen fordi jeg har brugt tiden på at udforske de underlige film fra Asiens bagland. 

CANDYMAN var ret god, og skuespillerne (det er et lille cast) er alle gode. Virginia Madsen (selvsagt ud af dansk afstamning og søster til Michael Madsen) gør det rigtig godt. Der er også en hel del SFX i filmen, og heldigvis er de alle fra en tid med practical effects, ikke noget hel- og halvdårlig CGI. 

Plottet er noget forvrøvlet nonsens om en sort slave, som blev tortureret og dræbt af sin hvide master, fordi han bollede dennes datter tyk. 100 år senere vender slaven tilbage for at tage hævn ... på en tilfældig universitetsstuderende, som står foran et lokumsspejl. Til trods for det fjollede plot, så er CANDYMAN rigtig god, og (også) til trods for den lange spilletid (101 min. if. omslaget), så kedede jeg mig aldrig. Virginia Madsen gør det virkelig godt. 

Set på halvgammel dansk dvd. Helddigvis i amamorfisk bredformat (omend formatet ikke er 1:85.1, som omslaget lover, men derimod tydeligvis 1:78.1. Der er ikke noget extra ud over en trailer. 

Der kom to sequels tilbage i 90'erne, og der er netop kommet endnu en film, men jeg er ikke sikker på, om der er tale om en remake eller en sequel. Måske er det begge dele - and a reboot as well. Fuck you, Hollywood!

EDIT kl. 17:58: "Helddigvis", "amamorfisk", lol. Jo, det var RET tidligt på morgenen (læs: SENT på natten) 

4 comments:

  1. Så den første gang til en screening inde i Palads-biografen i et eller andet mærkværdigt lokale de havde sådan cirka midt i bygningen. Vi var seks-otte mennesker til stede og det var meget intenst, især under filmens mere blodige indslag.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Et mærkværdigt lokale? Var et sådan en slags fremvisningslokale for anmeldere, eller hvordan var det mærkeligt?

      Delete
    2. Det var sådan et screening-rum, som formentlig blev brugt af biografens eget personale, men hvor man også kunne invitere anmeldere til at se ting. Har kun været der en enkelt gang. Har også været i screening-rum hos Nordisk Film, UIP og C More, men det i Palads var det mindst fancy af dem.
      ...
      By the way, så vises CANDYMAN + CANDYMAN: FAREWELL TO THE FLESH til en Psych-Out!-forestilling i Cinemateket den 18. november.

      Delete
    3. Nå sådan. Det eneste screening-rum, jeg har været i, er min egen sofa, haha.

      CANDYMAN-Psycho-out: cool!

      Delete