Dén Freddy Wulff, som i 70'erne var kendt som den vilde actionman i mandebladet Ugens Rapport!!! Dén Freddy Wulff, som, dengang Kurt Thyboe sad i redaktørstolen, farede rundt til alverdens kendte og (specielt) mindre kendte lande (nogle gange u-kendte lande) langt borte fra Danmark for at opstøve alverdens kannibaler, mordere, dræberdyr og alt muligt andet spændende. Dén Freddy Wulff, som stort set var den eventyrer, som jeg i min vilde fantasi som barn troede, at jeg selv ville blive, når jeg engang blev voksen. Artiklen er fed, og jeg husker ikke nogensinde at have læst noget mere interessant i DSB's futtogsblad.
En journalistsnude er krediteret for teksten, men jeg antager, han ikke har lavet meget andet end at transskribere Wulffs beretninger, fremproklameret uden pause. Hele artiklen er i alt fald skrevet i første person ental (jeg-form). Bladets trykte udgave ligger der, hvor man nu engang finder Ud & Se, men man kan også læse/downloade en PDF-version lige her.
DR's todelte dokumentar Ugens Rapport - lige på og hårdt (hvor Wulff også får pænt megen taletid) kan ses på YouTube: Del 1 / Del 2.
Ved du noget om hvad Freddy laver i dag?
ReplyDeleteIkke andet end det, der står i en infokasse til artiklen; At han driver virksomheden Lobo Press og holder foredrag. Og så har han lige skrevet en ny bog, der udkom her i år. Han bor i Spanien, og hvis ellers det er samme sted, som man ser i dokumentarserien fra 2013, så er det ude i naturrige omgivelser.
DeleteJeg mener, der står et sted, at han er 77.
DeleteOk, tak for info, jeg må ned i kiosken en af nærmeste dage.
ReplyDeleteYou're welcome. Og ja, det er klart federe at have den fysiske udgave.
Delete