Jeg var inde at kigge på Billed-Bladets abonnementsside forleden og blev lettere overrasket, da der blev lovet, at et abonnement ville give adgang til "alle" tidligere numre digitalt. Jeg gik derefter ind og checkede på SE OG HØRs hjemmeside (begge udgives af Aller), hvor det samme stod. Wauw!
Man har jo så næsten visakortet fremme med det vons...
Men det slog mig dog, at der muuuuligvis var en risiko for, at det ikke var helt korrekt info ... og en mail til Aller-kontoret resulterede da desværre også kun i at bekræfte mistanken.
"Alle" tidligere numre betød så åbenbart bare alle tidligere **digitale** numre. Tiden før det digitale landskab eksisterer åbenbart ikke for det nutidige menneske derude i forlagsverdenen. Æv.
Som et lille plaster på såret gik jeg tilfældigvis forbi en genbrugsbiks i forgårs, som havde et enkelt ex af SE OG HØR fra 1982 i vinduet. Oh well, bedre end ingenting.
Jeg er godt klar over, at det ville koste en svensk herregård at scanne alle disse gamle blade, og at chancen for at det gøres er lig nul - og det var naturligvis også derfor, jeg var ved at få et chok, da man kunne læse på Allers abonnements-sider, at de rent faktisk tilbød tilgang til hele arkivet.
PS: Og check så lige tv-programmet: En hel uge med film ... hvoraf samtlige danske kanaler (dvs. monopolkanalen) kun viste to (2!).
Jeg har jo godt nok tidligere skrevet en del om gamle sladderblade her på bloggen, men skulle nogen undre sig over min interesse for denne forfærdelige lekture, så skyldes det, at bladene fra for 3-4 årtier siden er fede dokumenter over en tid med popkultur, glemte kändisser (og mindre glemte) og diverse chokerende nyheder - omend vel nok set gennem et kitschet filter. Ganske som Ekstra Bladet, B.T. og ... Ugens Rapport ... var det.
No comments:
Post a Comment