Thomas Winther har udgivet sit fanzine Nyarlathotep lige siden 2003, og nu har han netop offentliggjort, at der ligger et nyt nummer klar! Det er syv år siden, forrige nummer udkom. Nr. 6 handler ifølge redaktørens egen omtale (jeg har ikke set bladet endnu, om end det ER bestilt) udelukkende om zombie-bøger! Vældig cool!
Info fra Thomas selv:
"Nyarlathotep har rejst sig fra graven, og med sig har den en horde af zombier. Denne gang er fanzinet ikke så meget om Lovecraft, men i stedet om zombiebøger. Nu kunne man jo tænke om der er nok zombiebøger til at man kan fylde et helt zine bare om dem. Det troede jeg faktisk ikke da jeg startede, men jeg fik fundet frem til omkring 290 zombiebøger på dansk, så der var nok at skrive om. Læste jeg så dem alle. Ikke helt, men stort set, og i hverfald nok til at skrive en masse om dem.Zinet består af 48 sider om zombier og så lige 4 sider om Lovecraft, og med omslag og lidt andet så blev det denne gang til 56 sider.
Omslaget er lavet af Michael Bernth, som jeg desværre har glemt at krediterer inde i bladet, men det er hermed gjort.
Pris 50kr + forsendelse. Ved interesse kontakt mig på thomas@hplovecraft.dk"
Check også Thomas' egen blog, hvor man bl.a. kan læse om de tidligere numre (og der er gratis download-links til de fem første numre).

No comments:
Post a Comment