De blinde døde rider stadig - og EXTASE gi'r dem et lift

I mit indlæg om Henrik Larsens Obskuriøst nr. 14 kom jeg til at nævne, at bladet er det eneste danske zine, der er tilbage om psykotronisk film- og popkultur, men det er naturligvis noget vrøvl!

I februar udkom nemlig det seneste nummer af Nils Markvardsens kanonfede blad eXtase. Da jeg nævnte miseren på Uncut.dk's forum forleden tilgav Nils mig dog med en kommentar om, at der var jo også gået otte år mellem det nye nummer og det foregående! Sandt nok.

Det nye nummer er iø ikke nummereret med et 4-tal, selvom det forrige var nr. 3. Der er nemlig tale om et specialnummer næsten udelukkende om den danske skuespillerinde Lone Flemming, der spillede hovedrollen i Amando de Ossorios spanske horrorfilm-kultkassiker TOMBS OF THE BLIND DEAD fra 1971 (jeg har ikke kunnet finde en dansk biograftitel, så måske kørte den ikke herhjemme. Efterfølgeren, RETURN OF THE EVIL DEAD kom på dansk udlejningsvideo som "Gengangernes hævn").

Sagen er den, at Lone Flemming blev inviteret som gæst til den exploitation-filmfestival som Nils og Jack Stevenson (hvis navn gamle læsere af Michael Weldons Psychotronic Video vil nikke genkendende til) afholder hvert år og som kørte af staben i februar i år. Festivalen hedder FACES IN THE DARK og til lejligheden havde man fremskaffet et sjældent 16mm print af TOMBS OF THE BLIND DEAD, som blev vist på festivalens tredje og sidste dag.

Yours truly var til stede alle dagene og hvorfor jeg endnu ikke har fået skrevet om det her på bloggen, må guderne vide. Det er sgu ikke, fordi jeg ikke fik nogen fotos, for dét gjorde jeg (og noget video-noget med Lone blev det også til). Oh well, på et eller andet tidspunkt kommer det vel op. Hah. Nå, men eXtase "nr. 4" er vældig godt og jeg kan ikke andet end anbefale, at man køber det straks her om fem minutter!

Fanzinet indeholder et kodylt fedt interview med Lone og en gennemgang af nogle af hendes mere obskure film. Endvidere får vi en artikel om Vivi Bach. Ja, Vivi Bach!! Nils har nemlig gravet frem, at hun fanderme var med i to italienske spaghettiwesterns! Den ene kørte herhjemme i biograferne som "De sidste to fra Rio Bravo" aka BULLET'S DON'T ARGUE (sic). Det gjorde den anden, EUROPA CANTA, så ikke, men om ikke andet havde den en fabelagtig titel på det tyske marked: "Lass die Finger von der Puppe".

fra venstre: Jack J, Lars Kramhøft, Lone Flemming, Helene Hindberg

Som citronen i pølseenden vendte Mads Jensen tilbage som zine-skribent efter mange år. Herligt! Mads har skrevet en kanon artikel (og desværre nekrolog) om filmanmelderen Carl Nørrested. Velskreven, informativ og så dragende, at man sluger hver stavelse i een mundfuld og det selvom man end aldrig før har hørt om Carl Nørrested (ja, jeg havde i alt fald ikke, men nuvel, jeg går også gennem tilværelsen med skyklapper på). Nils lover, at der kommer mere eXtase. Fedt! Ja, man får lyst til at forstærke udtrykket med et skide fedt!

Lad der nu ikke gå otte år igen, Nils!


eXtase #4
32pp, A4, s/h, oplag 100.
Prisen står ikke på omslaget og ingen e-mailadresse er angivet. Jeg mener dog at huske, at jeg gav 50 kr og Nils Markvardsen kan findes uden problemer på facebook.

Obskuriøst nr. 15 er udkommet!

Man tror, det er løgn, men redaktør, arkivar og tidligere museumsvagt Henrik Larsen har netop i dette øjeblik udsendt det spritnye nummer af det ene af Danmarks to fanzines om genrefilm og anden popkultur!

Og ja, I did write issue #15!! Det er ikke en fejl, der er ikke tale om Obskuriøst nr. 14, som også just er udkommet (at det rent faktisk også LIGE er kommet kan bl.a. ses af, at mit foregående indlæg netop lovpriste udgivelsen af nævnte nummer!). Det andet zine er naturligvis Nils Markvardsens eXtase, men det vidste du godt, ikke?

Det nye nummer har undertitlen "Høstsonate 2015" og selvom Bo Gorzelaks Pedersens fine forside vidner om et mere litterært eller kunstnerisk nummer, så fortsætter Henrik, som vi kender det fra de seneste 3-4 numre. Dog denne gang helt uden indekser. Det meste af indholdet er Larsen denne gang, og mange af teksterne er (igen) hentet fra stakken af kinabøger.

En sektion, jeg bestemt gerne ser gentaget, er "Genlæsninger". I bogsektionen anmeldes af redaktøren genlæste bøger, og der inkluderes endvidere en korrespondance med forfatter Thorstein Thomsen om hans science fiction-debutroman "Rejsen til planeten Droj" (Gyldendal 1977). Spændende at høre forfatterens betragtninger over bogen nu så mange år efter, og lige så herligt at han lader sig rive med af en spørger, som tydeligvis er mere begejstret for bogen, end Thomsen selv er. Mere af den slags, Henrik!

Jeg må indrømme, at jeg faktisk savner artikler i stil med Frank Brahes indlæg om gamle sci-fi-bøger og forfatterinterviews, som vi kender dem fra bl.a. Franks Hermetiske Garage. Ikke fordi jeg kender skide meget til science fiction-romaner eller den litteratur, som Henrik dækker i det nye blad, men fordi jeg er nysgerrig og gerne vil lære mere. Jeg er ved at brække mig over anmeldelser af de samme 15 nye gyserfilm fra Hollywood, hvis antal af anmeldelser fra fans stiger lige så hurtigt som cookie-tallet under et SuperAntiSpyware-scan lige efter et porno-google.

En aften i "Bio Obskuriøst" for 10 år siden

Henrik Larsen står selv for layoutet (bortset fra coveret som nævnt) og selvom Henrik klager over sine manglende layoutevner, synes jeg, at han er sluppet rigtig godt afsted med det denne gang. Faktisk ser det nye OBS lige så layoutmæssigt godt ud som de fleste af de andre nichetidsskrifter, man finder på bibliotekets læsesal. Redaktøren skal ikke mindst have ros for noget så simpelt, som at have skrevet alle overskrifter med fed gennem hele bladet. Det manglede i et af de forgående numre og irriterede jævnt.

Det meste af side 6 prydes af et fotografi fra en aften i den lille private videoklub, som vi kørte for længe siden i Henriks hybel i Sydhavnen i København. Henrik kalder den "Bio Obskuriøst", hvilket hermed er godtaget, men rent faktisk havde vi ikke noget navn back in the day.

Når jeg kigger på datoen under billedet, er det ikke til at fatte. 2005. Er der virkelig gået 10 år? Men hvorom alting er, Obskuriøst udkom i 2005 og det gør det også i 2015 og hurra for det. Det nye nummer kan bestilles fra Henriks blog her (han har glemt e-mailadressen, men den står ifm. et af de foregående indlæg og iø også til sidst i min omtale af Obskuriøst #14).

Obskuriøst nr. 14 er udkommet. Køb det for satan!!!

Lad de små børn sjunge fra træets top, de fulde landstrygere sprælle mod himlene og de jomfruelige gimper jomfrue sig, thi Eder skal i sandhed erfare, at det nye nummer af OBSKURIØST just er udkommet!!!

Forleden diskuterede jeg originaltitlen på en peplum-film med VHS-samler Lars Hansen. Ingen af os kunne huske den, men jeg erindrede, at Henrik Larsen havde anmeldt filmen for henved 15 år siden i sin 10-sider lange artikel om peplum-filmgenren i Frank Brahes filmblad ULTIMO MONDO FRANKO.

Jeg fandt bladet frem og ganske rigtigt, dér stod filmen (for de af læserne, der ikke kan leve uden at kende titlen, må det hellere nævnes, at der var tale om Ferdinando Baldis "Massakren i den sorte skov" fra 1965). Naturligvis gjorde den det. Henriks mega-artikel om peplum-genren står stadig som artiklén om genren på dansk.

UMF udkom som sagt for 15 år siden, men selvom Brahe for længst har lukket Mondo Franko, skriver Henrik stadig om sær og usædvanlig popkultur. Beviset behøver man ikke lede længe efter, det er netop udkommet i form af det nye nummer af OBSKURIØST! Læsere af denne blog (alle 11) er naturligvis familiære med Obs, men for den forvirrede besøgende, der er landet her (grangiveligt i sin søgen efter info om BROEN, "Zarens Kurér", eller lukningen af Danskefilm forum. Indlæg, som hver uge forårsager gevaldigt mange hits her på bloggen), er det på sin plads med en introduktion.

Obskuriøst udkommer på 14. eller 15. år efterhånden og lige som det var tilfældet med nr. 1, er bladet stadig dedikeret den popkultur, som de fleste andre blade ikke dækker, ikke kender, endsige gider beskæftige sig med. Det sidste skyldes grangiveligt, at selv blandt de alternative finder man overraskende lidt trang til at gå enegang. Selv i modkulturen følger alt for mange strømmen. Henrik Larsens Obskuriøst er the counterculture to the counterculture.

I øvrigt er det jo tidsspilde overhovedet at tale om andre danske blade. Der ER ikke andre blade!!* Obskuriøst står i dag som det eneste danske film(og anden popkultur)fanzine, som stadig udkommer. Lidt spøjst ikke mindst under betragtning af, at redaktøren i årevis har proklameret bladets lukning. Men Henrik er en elendig bøddel og han har endnu ikke magtet at rent faktisk gøre noget ved eksekveringen af dødsdommen. Og heldigvis for det da.
 
Obskuriøst nr. 14 fortsætter det omfattende indeks over forgangne årtiers film og tv-serier på dansk TV. Den del af indekset, som Politiken ikke fik med i "Film i 70'erne" og "TV i 70'erne"-bøgerne af den simple årsag, at de som titlerne kundgør kun dækker 70'erne. I det nye Obs forsættes med "TV-serier på dansk TV 1980-90" og "Film og serier på dansk TV 1991-96".

Endvidere får vi "Hjertets jukeboks", en personlig rejse gennem redaktørens musikalske opvækst i den satans provins (min betragtning, ikke Henriks. Jeg boede der også!). "Fladmast" af Joachim Larsen om lagring af musik. "De kære kassetter" af Henrik, om hvorfor man med stor fordel kan begynde at opspore heavy metal på kassettebånd (ja, kassettebånd!), og endelig en fin artikel om Anders And på dansk, vel at mærke Anders And, der ikke er lavet af afguden Carl Barks. Og der er mere.

Henrik har senest mistet sin layouter, så han har selv måttet stå for omslaget (det ses) og redaktøren oplyser, at der ledes efter en ny layouter. Jeg synes nu ikke, det gør noget og det er forfriskende anderledes, at Lederen trykkes på forsiden af bladet! Hvor tit har man lige set dét før!? Nej vel.

Obskuriøst er en ener blandt alternative danske tidsskrifter og selvom der ligges milelangt fra horrorblade som hedengangne INFERNO eller ABSURD, så skal det på ingen måde opfattes som et minus. Faktisk lige modsat.

Obs #14 koster sølle 30 kr. og kan bestilles via obsblad@hotmail.com

Check mere info på Henriks blog Obskuriøst Forever.

* Edit: Jeg skrev, at der ikke findes andre danske fanzines længere, men jeg havde totalt svedt ud, at Nils Markvardsen, efter en pause på 9 år, i starten af året udgav et nyt nummer af eXtase (som jeg postede om på facebook, men ikke her på bloggen). 

News from the world of burnt out fanzine editors

Jeg er netop i gang med at læse John Szpunars kanonfede 806-siders motherfucker af en bog om horror- og exploitationfilm-fanzines fra 80'erne og 90'erne, XEROX FEROX, og meget apropos, så spurgte det sublime danske genrefilm/popkultur-site PLANET PULP, om jeg havde lyst til at skrive lederen til denne måneds nummer og det havde jeg bestemt (når sandt skal siges, så spurgte de mig rent faktisk SIDSTE måned, men min ekstreme langsomhed er jo kendt vidt og bredt, så jeg behøver vel ikke forklare nærmere...). Man finder min leder lige her.

Og check endelig resten af deres fine site. De kommer langt mere ud i de obskuriøse kroge, end hvad danske genrefilmsites ellers har for vane. Filmsites og -blogs, der udelukkende holder sig til det udbud, som selskaberne, festivalerne og TV udbyder er ærligt talt ret kedelige.

Her et tilfældigt spread fra XEROX FEROX. Et af de mest legendariske amerikanske film-zines fra 80'erne var Bill Landis' SLEAZOID EXPRESS. Jeg tror desværre aldrig, jeg fik købt det back in the day og nu kan den slags jo kun sjældent opspores. Interviewet med Landis er et af de få, som bogens forfatter ikke selv står for. Bill Landis gik desværre bort, flere år før bogen blev en realitet og der er derfor brugt et interview fra 2003. Men selvom jeg ikke har læst Bill Landis' zine, endsige kendte til ham, så ender det på mystisk vis med, at tingene alligevel hænger sammen på en eller anden obskur måde. Læg mærke til forfatteren, som stod for interviewet. Der er en gammel historie fra STAY SICK!'s barndom, der går nogenlunde sådan her; Da jeg udgav et af de første numre af STAY SICK! omkring samme tid som det pågældende interview, var en af mine flinke distributører Ovesen fra UNCUT.DK, som sendte et ex af bladet til Bruun, og denne skulle angiveligt have kommenteret, at det "da ikke var særlig sygt". Haha. Og nej, STAY SICK! havde hverken fotos af automobilulykker eller folk, der har fået skudt hovedet af med et oversavet haglgevær. Og heldigvis for det da.

Jeg har velsagtens læst en tredjedel af bogens 806 sider og jeg kan KUN anbefale den, hvis man har den mindste smule interesse i gamle fanzines. Det er skide interessant læsning og der gemmer sig mangen en god historie blandt de mange interviews med undergrundsredaktører. Redaktører, hvoraf nogle sidenhen er blevet kendte forfattere og skribenter, mens andre er forsvundet ud i glemselen igen (nogen af dem var vildt svære at opspore ifm bogen, og et par blev slet ikke fundet, bl.a. Michael Weldon, som er gået helt underground these days). Jeg købte bogen via Bookdepository i UK, og den fås også gennem Amazon UK og direkte fra forlaget Headpress. Den alm. udgave er i softcover, men en hardcover-udgave uden ISBN-nummer blev også udsendt via forlaget hjemmeside (jeg aner ikke, om de har flere på lager og gider ikke checke, du skal vel for fanden også selv gøre lidt, hva'behar!). Mit eget ex er softcover-udgaven, som kostede under det halve af HC-udgaven.


Tak til Jacob Krogsøe (Planet Pulp).

Mere Tim & Thomas!

Forleden skrev jeg om, hvorledes jeg havde købt alle tre Tim & Thomas-albums, som Egmont Serieforlaget udsendte for ca. 15 år siden. Som nævnt i indlægget, købte jeg dem på et biblioteksbogudsalg. Bogsalget løb hele ugen fra mandag til lørdag, men tegneserierne blev først sat ud om torsdagen. Jeg vendte tilbage alle tre sidste dage og slæbte mig en pukkel til i billige albums.

Jeg ville have taget billeder af samtlige albums, men mit kamera har desværre opgivet ævred endeligt. Jeg nåede dog at tage fotos af de tre ekstra eksemplarer af Tim & Thomas-serien! Jeps, da jeg om lørdagen så, at der ikke var nogen, der havde gide tage de tre ekstra albums, snuppede jeg dem. Sgu! Og hvorfor ikke. Risikoen, for at de bare ville blive tyret ud efter udsalget, var bestemt tilstede. Serien er sat til rasende høje priser på både Pegasus' og Faraos Cigarers hjemmeside, så jeg antar de allerede er blevet sjældne.

Hvorfor der ikke var nogen, der havde interesse i serien på mit lokale biblo, har jeg virkelig ingen anelse om. Men det skyldes velsagtens, at folk herude er nogle uoplyste bondejokker, der finder underholdning nok i deres lokaltidende ved petroleumlampens skær efter havregrøden er fortæret om aftenen.

Tim & Thomas nr. 1: "Villa Uhygge" inderholder en fin artikel om seriens oprindelse af Anders Hjort Jørgensen. Tilfældet er, at Hjort såmænd var bibliotikar på selvsamme bibliotek, hvor jeg nu har købt albummet, tilbage i 80'erne. Jeg lavede rent faktisk et interview med ham til et speciale på HF dengang.

Tim & Thomas nr. 2: "Chok på Louvre" har endvidere en omtale og indeks over alle udgivelser af Tim & Thomas i Danmark (artiklens forfatter ikke nævnt).

Album nr. 3, "Pilens broderskab", indeholder kun selve serien, ingen artikel.

På spændende og farlig location-jagt med Jack J

Der findes jo som bekendt fanatiske fans, der jagter locations fra deres favoritfilm, og nu har jeg også kastet mig ud i denne ekstremsport. Her er et selfie fra min først fundne location nogensinde. Fra Lucio Fulci-filmen... øh, jeg mener... gadekæret på Samsø, som kunne ses i afsnit nr. 5 af tv-serien Strisser på Samsø. Scenen er en fuld dame, der skriger fornærmelser efter folk og senere findes druknet (dog ikke i gadekæret). Stregerne på billedet skyldes et døende kamera. Den opmærksomme læser bemærker Betamax-T-shirten.

At score TEGNESERIEALBUMS på biblo - igen igen

Jeg elsker sgu biblioteksbogudsalg! Jeg ser netop på Pegasus' hjemmeside, at nr. 1 af albumserien TIM & THOMAS (Tif et Tondu, Belgien) koster 150 dask i ALMINDELIG BRUGT STAND, altså ikke engang mint condition (de har den slet ikke i mint). Og hos Faraos Cigarer står albummet i Very Fine/Near Mint til 300 kr (hvis de havde den hjemme i Mint ville den ha kostet 375 kr). Det var da helt vildt! Albummet kom for blot 15 år siden (som jo, er længe, men dog ikke længe i samlerøjemed, hvis man spørger undertegnede). Jeg har albummet i mint, men da jeg faldt over det på ugens bogudsalg snuppede jeg et par ekstra - faktisk snuppede jeg hele serien (3), selvom jeg har den i forvejen. Jeg mener til en krone stykket (1!!!), ikk'os.

Jeg er udmærket godt klar over, at tidligere biblioteksudgaver ikke er specielt meget værd blandt samlere, men hvis man står og mangler gamle albums i en serie, så er biblo-salg altså rigtig gode (og jo, jeg er udmærket klar over det koncept, at man kan *låne* tegneserier på bibliotekerne, men jeg kan nu engang godt lide at *eje*). Og hvis man som jeg ikke har 150 kroner til at smide efter både det ene og det andet album fra et antikvariat, så er det sgu dæjligt.

(og nej, der er ikke nogen små børn, der nu står og græder, fordi en væmmelig gammel mand har taget de gode ting. Tegneserieudsalget kørte tors, fre, og lørdag og i de tre dage så jeg to (2!) børn! Den ene en pige, der uinteresseret bladrede lynhurtigt gennem et par mangabøger, og den anden en snotunge på en stol, "Moar, skal vi ikke snart gå". Så nej, jeg har sgu ingen dårlig samvittighed, haha).

I øvrigt fortalte en bibliotekar mig for nyligt, at de brænder mange af de bøger, der ikke bliver solgt! Ja, hva' gi'r du!! (jeg forsøgte at pirke til hendes dårlige samvittighed ved at kommenterer, at det mindede om fortidens bogafbrændinger (har man ikke en bedre kommentar kan man altid smide Hitler og Nazisterne-kortet på bordet). Det virkede dog ikke og hun grinede bare.

At score TEGNESERIEALBUMS på biblo - igen

Jeg var en smut på biblo i går og lige i det jeg skal hjem, slår det mig, at jeg skal spørge bibliotekaren, om hvornår der er bogsalg i Korsør igen (Korsør, fordi de altid har tegneseriealbums med på udsalgene). Hun kigger på en skærm og siger: "Nu!" Så jeg hoppede på en bus og rejste de næsten 500 mil til skodbyen Korsør. Jeg havde 90 minutter til at gennemgå de ugudeligt mange lange rækker af frasorterede bøger og albums.
Desværre var der ikke ret mange tegneserier denne gang, men jeg snuppede næsten alt det, der var. Yay! Og selvom de 8 albums/graphic novels ikke er ret meget i forhold til sidste gang, så var det alligevel nok. De tre "Aya fra Yopougon" var hele turen værd. De er alle omkring 100 sider, jeg har allerede læst bind 1 og det er helt fantastisk.
Jeg slog "Aya" op på nettet og hvis jeg havde givet nypris for dem, havde de 3 sat mig 600 kroner tilbage!! Jeg gav 25 kr. for hele posen (som også indeholdt 3 bøger af den slags uden billeder). Alle albums var i rigtig god stand (pånær "Basserne"-albummet, som er rimelig smadret - men det har sgu også sin charme), man skulle næsten tro, de har stået i bibliotekets magasin det meste af tiden.

Og som man kan se af første billede, fik jeg to ex af Henrik Rehrs "Blodbryllup" med hjem! Af en eller anden grund havde biblioteks-indbindingscentralen given dem rygge med forskellige farver, og da jeg i farten blot så, at der stod Henrik Rehr (hvilket var nok til at de skulle med hjem), så ragede jeg altså dem begge til mig.

PS: overskriften er en reference til dette tidligere indlæg.

Bjarke og de kolde lig (nej, det er ikke et indieband)

Og så lige lidt forbrugeroplysning til borgerne om samfundet, som de sagde i gamle dage på DR:
Jeg er netop kommet hjem fra 7-11 og snuppede i forbifarten gratisudgaven af musikbladet Soundvenue (gratisudgaven har titeltilføjelsen Update). Soundvenue indeholder ellers gerne 97% kunstnere, jeg ikke kender eller ikke bryder mig om, men i dette nummer er der en tosiders gennemgang af nye gode horrorfilm skrevet af den allestedsnærværende Bjarke Friis Kristensen (som nogle af os kender fra gamle dage på Uncut Forum under navnet "TCM", selv om han stædigt hævdede, at det ikke var ham. Det grinede vi meget af den sommer). Bjarkes gennemgang er fin-fin og til den pris, og det faktum at det er skrevet af en af "vores egne" fra fanscenen, bør man snuppe bladet, hvis man kommer forbi en 7-11.

KILLPOINT (Frank Harris, USA 1982)

Nogle gange kunne jeg sparke mig selv i hovedet. Jeg har haft KILLPOINT liggende i 10 år eller noget i den dur og har ikke gidet se den, både fordi omslaget så halvkedeligt ud og fordi en bekendt fra samlerscenen havde omtalt den som "Okay, men ikke noget særligt". Og med sådan en omtale kan man altid finde noget andet at smække på tossekassen i stedet. Men altså, i dag kom jeg hjem og gad ikke se noget alt for mentalt krævende og så faldt blikket tilfældigt på netop denne video; Jeg tog en rask beslutning og smed KILLPOINT i videoafspilleren samtidig med kaffe og sandwich blev fortæret. Og hvorfor så det med nævnte self-inflicted head injury? Well, fordi KILLPOINT er rigtig fed! Derfor. Argh.

Omslaget lover Richard "Shaft" Rountree, men ham skal man ikke se filmen for, han er velsagtens med i 7 minutter, hvoraf han sidder ned i de 5! Vores helt er derimod Leo Fong, der på dette tidspunkt for længst havde passeret sidste salgsdato, men den slags synes jeg jo er kanonfedt. Flere utypiske helte nu! Hovedskurken spilles af go'e gamle Cameron Mitchell og Stack Pierce, der engang var med i CLEOPATRA JONES, spiller Mitchells undersot.

Plottet er så simpelt, at det kunne stå på bagsiden af en lille pakke tændstikker; bad guys stjæler automatvåben og sælger dem til lokale gangs og dræber selvsamme gang-medlemmer, hvis de taler over sig. Og Leo Fong skal optrævle det hele - men glemt plottet, plottet er underordnet. Det fede ved filmen er de gennemførte karakterer, der overspiller, så fuglene synger. Mitchell overspiller. Pierce overspiller. Fong overspiller. Hele SCENER i filmen overspilles! Som fx da en bordelmutter har fået nok af Mitchell, da hun tror, han har dræbt en af hendes teenage-ludere. Mitchell sidder i sin seng og hun trækker sin pistol. Han blir sgu bare ved med at stryge sin skide tæppepisser-køter, mens Stack Pierce siger, det var ham, der ondulerede pigen. Bordelmutter skyder så ham i maven i stedet, og han plaffer hende ned, så hun vælter om på Mitchells seng og sprøjter blod ud over det hele. "Hvad faen er det for noget pis", siger Mitchell i raseri over alt svineriet og forsætter henvendt til Pierce, der står med en kæmpe blodplamage på maven: "Gå ud og vask dig, det var sgu kun en kaliber .22, hun skød dig med" - og den slags dør man jo ikke af. Haha.

Der er ikke noget romantisk subplot og de fire kvinder, der er med, ender alle yderst ulykkeligt; en blir voldtaget og dumpet i havnen; en blir plaffet ned; en tredje får fingrene i klemme og blir kværket; og den sidste (en yderst attraktiv neger-chauffør/lejesvend-dame) får smadret fjæset.

Men hey, mit resume er allerede længere end filmens drejebog, og jeg vil slutte med at anbefale KILLPOINT. Jeg tror nok, den er ude på DVD fra Code Red og de har muligvis også udsendt instruktørens anden film LOW BLOW (også med Fong og Mitchell), men den har jeg ikke set (er den mon på DK VHS?). Exrental-båndet indeholder også den danske trailer til SAVAGE STREETS med Linda Blair.