Saturday, 11 May 2019

Her under valgforberedelserne er det måske passende at bruge et kendt citat fra den politiske verden: MAN HAR ET STANDPUNKT TIL MAN TAGER ET NYT!

Jeg har aldrig brudt mig specielt om Trinity-brødrene-filmene. For fjollede simpelthen, og ikke rigtige spaghettiwesterns. Da man kunne købe On-airs dvd'er i TP Musikmarked spyttede jeg på dem. Og da selskabet udsendte en kæmpe box med omkring 30 dvd'er, smed jeg den på gulvet og trådte på den (jeg overdriver muligvis her for effektens skyld). Men så i dag var jeg i Røde Kors, og en eller anden havde afleveret sin samling af Bud Spencer & Terence Hill-film: Jeg stod lidt og vægrede mig, men tænkte så, at det måske var på tide at give dem en chance alligevel - og så købte jeg dem alle sammen! (10 kr. per styk). 

Jeg købte noget helsekost fra et pizzeria (pitabrød med græsk bøf og cheeseburger, sund og god spise for alle raske drenge) og satte mig med PAS PÅ, POLITIET KOMMER (Crime Busters aka I due superpiedi quasi piatti, Italien 1977). Filmens instruktør, Enzo Barboni, var også ham, der lavede de legendariske DE KALDER MIG TRINITY og JEG HEDDER STADIG TRINITY. Men det ændrer ikke på, at filmen her næsten var lige så plat, som jeg forestillede mig, at den ville være. Men jeg syntes faktisk, den var ganske underholdende alligevel.

Laura Gemser, Terence Hill, Bud Spencer
Oversætteren kunne åbenbart ikke greje, at der blev
sagt: "...granddad says the moon doesn't laugh...", haha
 
Jeg slog den op på Wiki, og i 1978 var filmen den ene ud af tre, der fik en tysk "Golden Screen Award" (de andre to var EKSORCISTEN og DET TÅRNHØJE HELVEDE - sidstnævnte købte jeg sjovt nok også i dag). Meget fornemt selskab der. Jeg er så ikke heeelt sikker på, at jeg synes, PAS PÅ, POLITIET KOMMER er tilnærmelsesvis lige så god.
M-E-N ... Laura Gemser er med!





Et medlem på Uncut forum postede for længe siden en komplet liste over On-airs dvd-udgivelser i serien. Tak til KhatLouie (whereever you are). 

Bud Spencer & Terence Hill combo:
#1 Dio perdona... Io no! (1968) ”God Forgives... I Don't!” aka MANDEN DE KALDTE ENGLEFJÆS (Coll. #1 WIDESCREEN) *
#2 Lo chiamavano Trinità (1971) ”My Name Is Trinity/They Call Me Trinity” aka DE KALDER MIG TRINITY, DJÆVELENS HØJRE HÅND (Coll. #1 WIDESCREEN)
#3 Corsaro nero, Il (1971) “Blackie the Pirate” aka DEN SORTE PIRAT (Coll. #1 WIDESCREEN) *
#4 ...continuavano a chiamarlo Trinità (1972) “Trinity Is STILL My Name!” aka JEG HEDDER STADIG TRINITY (Coll. #1 WIDESCREEN) *
#5 Più forte, ragazzi! (1972) "All the Way Boys/Plane Crazy” aka GI’ DEN HELE ARMEN (Coll. #2 WIDESCREEN) *
#6 Anche gli angeli mangiano fagioli (1973) ”Even Angels Eat Beans” aka OGSÅ ENGLE SPISER BØNNER) (with Giuliano Gemma) (Coll. #2 WIDESCREEN)
#7 Il mio nome è Nessuno (1973) ”My Name Is Nobody” aka MIT NAVN ER NOBODY (with Henry Fonda, mfl) (Coll. #2 WIDESCREEN)
#8 Un genio, due compari, un pollo (1975)”A Genius, Two Partners and a Dupe” aka JEG HEDDER STADIG NODBODY (with Klaus Kinski) (Coll. #2 WIDESCREEN)
#9 Due superpiedi quasi piatti, I (1976) “Crime Busters“aka PAS PÅ, POLITIET KOMMER (Coll. # 3 WIDESCREEN)
#10 Lo chiamavano Bulldozer (1978)”They Called Him Bulldozer” aka DE KALDTE HAM BULLDOZER (Coll. # 3 FULLSCREEN)
#11 Pari e dispari (1978) ”Odds and Evens/ Trinity: Gambling for High Stakes” aka LIGE ELLER ULIGE (Coll. #3 WIDESCREEN
#12 Io sto con gli ippopotami (1979) “I'm for the Hippopotamus” aka VI HOLDER MED FLODHESTENE (Coll. #3 FULLSCREEN)
#13 Uno sceriffo extraterrestre - poco extra e molto terrestre (1979) “The Sheriff and the Satellite Kid” aka SHERIFFEN SLÅR PÅ TÆVEN (Coll. #4 FULLSCREEN)
#14 Poliziotto superpiù (1981) ”Super Snooper” aka HJÆLP, JEG SER RØDT (with Ernest Borgnine) (Coll. # 4 WIDESCREEN)
#15 Chissà perché... capitano tutte a me (1980) ”Why Did You Pick on Me?” aka SUPER-SHERIFFEN KOMMER TIL BYEN (Coll. #4 FULLSCREEN)
#16 Occhio alla penna (1981) ”Buddy Goes West” aka BUDDY GI’R EN HÅNDFULD ØRETÆVER (Coll. #4 WIDESCREEN)
#17 Chi trova un amico, trova un tesoro (1981) ”Who Finds a Friend Finds a Treasure” aka FINGRENE VÆK FRA ØEN (Coll. #5 WIDESCREEN)
#18 Banana Joe (1982) (Coll. #5 FULLSCREEN)
#19 Bomber (1982) aka BULLDOZEREN RYKKER UD (Coll. #5 FULLSCREEN)
#20 Cane e gatto (1982) “Thieves and Robbers” aka TYVE & RØVERE (T. Milian) (Coll. # 5 WIDESCREEN)
#21 Nati con la camicia (1983) “Go for It” aka CEMENT I ARMEN *
#22 Non c'è due senza quattro (1984) aka ”Not Two, But Four/Double Trouble” aka ANGREB ER DET BEDSTE FORSVAR
#23 Miami Supercops (1985) aka PAS PÅ SUPERSTRØMERNE
#24 March or Die (1977) aka FREMMEDLEGIONENS HELTE *
#25 La collera del vento (1970) “Revenge of Trinity” aka MISSION HÆVN
#26 Piedone lo sbirro (1973)”Flatfoot” aka AV, SIKKE EN STRØMER
#27 Piedone a Hong Kong (1975)”Flatfoot in Hong Kong” aka STRØMEREN RYKKER UD
#28 Piedone l'africano (1978)”Flatfoot in Africa” aka STRØMEREN SLÅR KNOCK-OUT
#29 Piedone d'Egitto (1980)”Flatfoot on the Nile“aka STRØMEREN SLÅR TIL IGEN
#30 Un piede in paradiso (1991)”Speaking of the Devil”
#31 Il soldato di ventura (1976)”Soldier of Fortune”

* = ikke inkluderet i den store 25-DVD BOX fra TP-Musik.




Og sidst, men ikke mindst, fik jeg også fire andre film, hvoraf i den ene er en, som jeg længe har villet købe; DET TÅRNHØJE HELVEDE. Jeg har en tåget fornemmelse af, at jeg vist nok så den i biografen i sin tid, men jeg er ikke 100% sikker. SNAKES ON A PLANE var den dvd, der udlignede antallet, så jeg fik et lige antal. DVD'erne koster nemlig 20 kroner per styk i den lokale Røde Kors, men hvis man tager to, får man dem også til 20 kr. og dermed 10 kr. per styk! Og SNAKES var den absolut eneste, der var tilbage, som lugtede bare lidt af underholdning. Nej, udbuddet var ikke noget at skrive hjem om.


Thursday, 9 May 2019

Tardi-klon modtages med kyshånd når nu Tardi ikke selv gider


Mens man ærgrer sig over, at Tardi ikke kan nosse sig sammen til at gøre "Adeles ekstraordinære oplevelser" nr. 10 færdig, så må man jo tage til takke med hvad der umiddelbart ligner en Tardi-klon; Pierre Winingers tre albums om "Victor Billetdoux" for første gang komplet på dansk i denne nye, flotte intégrale. Yay!

 Jeg har ingen anelse om, hvorvidt den er god eller skidt. Jeg har ikke læst Carlsens tidligere udgivelser (de begyndte af sære grunde med nr. 2). Men umiddelbart ser det fedt ud. Hvis man er interesseret, skal man skynde sig. Udgivelsen er en crowd funding-udgivelse, og der er under 10 ex tilbage af den dansksprogede udgave (det danske tomands-forlag E-voke har også udsendt en engelsk udgave - det er iø deres første udgivelse).


Albummet kom lynhurtig, efter at jeg havde betalt, og det er dejligt med en personlig hilsen i kuverten. Hvis jeg skulle foreslå forlaget noget, så er det at bruge stive papkuverter, a la dem Fantask bruger, i fremtiden. Jeg har desværre dårlige erfaringer med kombinationen tynde boblekuverter & tegneseriealbums.

I øvrigt fedt, at de tre albums forsider er gengivet i FULD størrelse i albummet.


Tuesday, 7 May 2019

Muggen film om børneopdragelse gået grueligt galt

I dag fik jeg endelig set den gustne filmatisering af Jack Ketchums roman "The Girl Next Door", som i sig selv bygger på en kvalmende hændelse fra 1965.

En teenagepige blev holdt fanget i kælderen af en mildt sagt psykisk forstyrret kvinde, som sammen med sine børn, naboens børn, og nogle andre børn pinte og plagede den stakkels pige indtil hun døde. Filmen var fabelagtig og holdt min interesse hele vejen igennem.

Stephen King har i følge omslaget udtalt, at det er den mest autentisk chokkerende film siden HENRY: PORTRAIT OF A SERIAL KILLER. Om du så er enig, må du selv finde ud af, men se filmen skal du i hvert fald!

Jack Ketchum gik i øvrigt desværre bort for ganske nyligt. Alt for tidligt. RIP

Set på reg. 1 dvd med en glimrende "Making of" i bonussektionen og to kommentarspor, det ene med bl.a. Jack Ketchum.


Saturday, 27 April 2019

TV I 70'ERNE får uægte lillebror

Del 2 af BIBELEN er endelig udkommet!!!

For de af os, der interesserer os for gamle tv-serier og film, som kørte på dansk tv i 1970'erne og 80'erne, for os findes der EEN bog, som vi tilbeder som en bedre afgud. Vores BIBEL så at sige, nemlig Politikens TV i 70'erne.

I mange år har vi hungret efter, at Politiken skulle udsende en opfølger om alt det, som Danmarks Radio viste i 80'erne, men det gider de ikke. Så nu har Obskuriøst-redaktør Henrik Larsen skrevet en opfølger. Ikke helt om *alt*, der blev bragt på dansk tv i 80'erne, men om stort set alt GENRE-tv i 80'erne.

Modsat Politikens bog er denne bog en selvudgivet bog, og jeg glæder mig meeeget til at få fingre i den (jeg har set dele af indholdet). Fås fra Amazon og direkte fra Henrik.

Saturday, 13 April 2019

Critters bider mand i sofa

Jeg genså CRITTERS torsdag nat efter mange år. På dansk sell-thru video (forfærdelig overførsel, der lignede en 3.-gangskopi og i fullscreen og virkelig dårlig oversættelse). Fabelagtig film, men det er svært ikke at råbe grimme skældsord af den 100% irriterende moder).

Fredag nat og samtidig mens andre sad i en sikkert overfyldt, ildelugtende sal (ved Blodig Weekend horrorfilmfestivalen, som kører disse dage, og som blev en tand for besværlig at komme frem til fra min del af provinsen, eftersom DSB i flere uger har sporarbejde med deraf flere timers forsinkelse pga. togbusser osv) og ved siden af ubehøvlede, ukendte mennesker, så sad jeg i den private grindhouse-video-biograf og nød samme film. Mick Garris' underholdende CRITTERS 2.

Udgaven i privaten var heldigvis på et slidt sell-thru-bånd, i beskåret fullscreen og med lortedårlige undertekster (det er omvendt Frank Brahe-humor, jeg benytter her). Argh!!! Men jeg var underholdt.

Bagefter satte jeg den Cirio H. Santiago-producerede SPYDER (1988) på, men vågnede ved, at en mand snorkede. Det gik op for mig, at det var mig selv - og gik i seng. Endnu en successaften i videobiografen.

Thursday, 14 March 2019

CAPTIFS (Frankrig 2010) dir: Yann Gozlan

Jeg har neto set den glimrende franske horrorfilm CAPTIFS (aka Caged). Vi er ovre i "torture porn"-land, som egentligt keder mig, men skuespillerne er rigtig gode, og instruktionen er lige så god, så det bærer det lidt trivielle plot oppe. Klart anbefalelsesværdig, og så har AWE været så gode som et af de eneste videoselskaber i verden at udsende den på blu-ray (jeg kan KUN finde info om en tysk blu-ray ud over den skandinaviske udgave). 

Monday, 11 February 2019

Jeg fik lige en kasse i dag!!!

Harvey Fentons engelske enmands-genrefilmbogforlag FAB PRESS holdt nemlig udsalg for nyligt med priser fra det halve og ned til en tredjedel! Og så var det bare med at slå til! Sølle 5 pund for de fleste af disse bøger. Vildt billigt. 

Jeg købte alle de "Cinema Sewer"-bøger, jeg manglede (omend jeg har mange af Robin Bougies blade, så er det kun blevet til en enkelt af samlebøgerne, som jeg iø fik som gave engang). Nr. 7 var desværre ikke med på tilbuddet.


Endvidere købte jeg samlebogen "Sheer Filth", som ligesom"Cinema Sewer" er et fanzine. Forskellen er dog, at hvor CS stadig udkommer (det har eksisteret 30 år eller deromkring), så forsvandt SF for længe siden (1990). Jeg nåede faktisk at få købt et af de oprindelige numre tilbage i starten af 90'erne (fra Simon Nielsens zine-distro, så vidt jeg husker).


Sidst i den indiske pølseende er Todd Stadtmans tykke bog om Bollywood-film, "Funky Bollywood". Bogen ser vældig fin, og Todd er en rigtig god skribent. Jeg har fulgt ham i 10 år på hans blog om worldweird-film. Om Stadtmans bog får mig til at bestille tonsvis af actionfilm hjem, er nok tvivlsomt, men den bli'r sjov at læse. Todd Stadtman laver den glimrende blog "Die, Danger, Die, Die, Kill!", som netop har holdt 10 års jubilæum.


Saturday, 19 January 2019

Friday, 18 January 2019

DEATH JOURNEY (USA, 1976) Fred Williamson


Fred "the hammer" Williamson ta'r affære.

Når man nu ikke kan gå ned i videobiksen og finde en voldsfilm at leje, så er det jo herligt, at man kan gå ind i sin egen private "videobiks" og kigge på hylderne blandt usete film (hvad enten det så er video, dvd eller bluray-skiver, man har stående). Her i aften faldt valget på "Death Journey" med kongen af blaxploitation-filmene, Fred Williamson. På dansk video blev den til "Farlig rejse".

Det er Fred selv, der har instrueret og udsendt på sit eget selskab i 1976, og så ved man godt, hvordan den forløber; Williamson har tre regler; han spiller helten, han knalder damen, og han overlever og vinder til sidst. Fred Williamson har altid sagt, at han ikke gider det pis med, at han skal dø eller tabe, bare fordi han er neger. 


"Death Journey" er ikke ret lang, men der er knald på for alle pengene. Willamson spiller Jesse Crowder, som skal ledsage et vidne fra den ene ende af landet til den anden. Jeg har ikke tal på, hvor mange mennesker Jesse Crowder når at dræbe, men i god Williamson-stil når han at knalde tre kvinder i forskellige farver. Den ene smider han også ud af et kørende tog, og den anden "knalder" han af med en bombe.

Musikken er fed, og jeg har tænkt mig at sætte efterfølgeren på om fem minutter. Det er svært at lade være. Fred Williamson er for sejg (som man stavede det på mors tid). Jeg har ingen anelse, om der er en god blu-ray-udgave derude.

Tuesday, 15 January 2019